11. 4XB. Kovačica og Rozalija

Torsdag 24. juni
Stikord. Galleri for naivistisk kunst, etnografisk museum, Rozalija Markov, Prinsessekager, Storke, Vindue, Danmark-Japan.

Vil du se alle billederne fra hele turen kan du se galleriet på siden Rejse 2010.

Bemærk, at jeg med få undtagelser – der hvor jeg har fået lov – ikke viser foto af enkelt værker på udstillingerne. Benyt evt. i stedet link i teksten, det linker til sider, hvor der kan findes link til gallerier for de enkelte kunstnere. Eller prøv at google  navnet, så dukker der i mange tilfælde sider/billeder op så du kan få et indtryk af kunstnerens udtryk og kunst.

Tilføjelse efter hjemkomsten, med uddybningen af stikordene:
Dagens første handling var at hilse på nabogårdens gæs og høns. Efter morgenmad var dagens første programpunkt besøg på Galerija naivne umetnosti. På galleriet var der tre udstillinger: En udstilling af billeder af kunstnere fra den faste samling (afdøde malere), en udstilling af  nulevende kunstner heriblandt Rozalija Markov og en særudstilling med deltageren på d. 15. koloni Dobrosav Milojević. Det der kendetegner faste kunstnere på galleriet er at de er har en tilknytning til det slovakisk mindertal i Serbien – som i Kovaccia udgør flertallet af beboerne. Du kan se hvilke kunstnere, der er tilknyttet galleriet på museet hjemmeside – der er en side der giver overblik over “stiftere” og en over “samtidige“. Der er ialt 15 stiftere og 20 samtidige.

Vi blev modtaget af direktøren Marija Raspir, der var blevet ringet op af Rozalija Markov, så hun viste hvem vi var før vi præsenterede os. Hun gav os en fin introduktion til udstillingerne

Udstillingen fra den faste samling var domineret af billeder af kunstnerene Zuzana Halupova (1925 – 2001) og Martin Jonaš (1924-1996). Martin Jonas kendte jeg – det er ham med de store hænder og fødder, som også hang i Trebjne . Zyzana Halupova har jeg ikke hørt om før. Hendes billeder skildre livet i landsbyen som den var da hun var ung, og ellers er det karakteristisk for at alle hendes voksne mennesker ligner børn. Min favorit af de to er klart Martin Jonas som kunstner, mens Zuzannas værker mest vækker interesse via deres motiver – for den detaljerede skildring af livet og kulturen.

På udstillingen med de samtidige kunstnere var der to – tre værker af hver af de nulevende kunstnere, heriblandt Rozalija Markov, vores bofælle fra kolonien og Desa Petrov Morar (1946) – kolonideltagerne Vojkan Morar mor. Alle var – naturligvis – ikke af lige høj kvalitet, og nogle kunstnere manglede orginalitet og lignende for meget andre naivistiske kunstnere, men mange er teknisk meget dygtige. Generelt må man vist sige at den naivistisk kunst i serbien mest skildre fortiden eller gentager motiver fra fortiden på en ny måde, det er så om så med et naivistisk udtryk og motiver anno 2010. Martin Jonas er min favorit blandt dem alle.

Endelig var der så salgsudstillingen med Dobrosav Milojevic. Han er god, men måske – og måske skal han have lov , han er en ældre herre – er hans ældre billeder mest interessante. De nyeste er mest nye udgaver af de tidligere. (Lone og jeg besluttede begge at købe et af hans billeder, det gjorde vi næste morgen)

Vi besøgte også galleri Babka og de to atelier med naivister, der ligger ved siden af Galerija naivne umetnosi. På www.kovacica.org kan du se de naivistiske kunstnere der bor – og evt. kan besøges- i Kovacicas kommune. Ialt bor der 20 nulevende naivistiske kunstnere i kommunen. De 10 har værker på Galerija naivne umetnosi. Så ved at besøge Kovaccica kan du i hvert fald få set kunst fra 45 (15 tidligere + 20 nutidige +20 bosiddende i Kovacica – 10 både nutidige og fra Kovacica) naivstiske kunstnere (hvoraf specielt dem der ikke er tilknyttet museet, ikke har høj kvalitet).  Ikke helt de 100 Vojkan havde “truet” os med, med sidebemærkningen “hvoraf for mange er for kommercielle eller for meget af det gode”. Og desværre har han jo ret, så mange “naivistiske kunstnere” samlet på et sted, der må være fiduskunst og kopister i mellem.

Om eftermiddagen på vej til besøg hos Rozalija Markov forsøgte vi at besøge det etnografiske museum i nabobyen Debeljači. Men der var lukket og slukket – uden forklaring. Med den tradition der er i naivistisk kunst for at skildre folkelivet er det altid intressant at se motiverne i “virkelighed”. Besøget hos Rozalija er skildre i galleriet. Hendes billeder er teknisk meget dygtige, måske lidt glansbilledeagtige, og jeg vil give hendes mand ret i at farverne i hendes ældste billede er mere harmoniske end i de nyere. Hendes motivverden er snæver: opgaverne  og livet på landet fra den gang hun var barn. Men det er så hendes kendetegn: motiver der skildre fortiden og en brug af endda meget klare farver. Og det gør hun virtuost.

Kagerne Rozalija havde bagt til os kaldte hun prinsessekager: De svarer vist stor set til prinsesse Thyra kagerne fra La Glace.

I galleriet kan man også se en storkerede på toppen af en telefonpæl. Storkereder var de mange af. På vej hjem ville jeg rulle vindue i føresædet ned for at fotografere en spankulerende stork. Og så forsvandt vinduet ned i døren, akkurat som det i passagesiden på vejen til Zlatibor. Men det blev via altmuligmanden på hotellet fikset af en flink ung auteelektriker  klokken 9 om aftenen, mens Japan slog Danmark (så den vm-kamp fik jeg ikke set meget af – vist godt det samme). Det  kostede 80 kr. Så nu kan begge vinduer ikke rulles ned.

Én kommentar til “11. 4XB. Kovačica og Rozalija”

Skriv et svar