15. INSITA. Netværk 1. Rawvision og Gaia

Ved åbningen af udstillingen blev jeg kontaktet af John Maizels fra Det franske medlem af juryen Laurent Dancin og RAW-redaktøren John MaizelsRAWvision – et internationalt kunstmagasin for selvlært kunst – han spurgte efter the Danish people. Det var så mig. Han ville gerne at jeg orienterede magaisnet om, hvad der sker i Danmark. Også det franske jurymedlem Laurent Danchin talte vi med, han udtalte sig smukt om mine billeder.

Der var en ferninseringsgæst, der hørte John Maizels omtale os som the Danish People, og hun spurgte så om vi kom fra GAIA-museumet. Det anede jeg ikke hvad var. Det gør jeg nu, for jeg fandt på nettet:  www.gaiamuseum.dk. Dem vil jeg besøge.

Et eller andet sted er det beskæmmende at jeg som naivistisk kunstner ikke har hørt den mindste smule om, at vi i Danmark har et museum for outsider art. Er det mig der følger for lidt med? eller er der nogle medier, der forsømmer at informere om spændende initiativer og/eller prioritere efter laves fællesnævner, som vist er at gentage det de andre fortæller – eller det der får flest hit på nettet. Det kunne man mistænke selv  DR’s tv-avis for. Det er ikke så lang tid siden de brugte minutter på at fortælle at Paris Hilton havde fået fodlænke på. Det var en gammel nyhed. Det havde været mere overaskende, mere opløftende og havde sat betydelige flere tanker og initiativer igang, hvis TV-avisen i stedet havde sendte fra en fernisering på GAIA-museumet.

På INSITA var der fantastiske værker skabt af Outsider kunstnere – en benævnelse der bl.a hæftes på kunstnere, der er udviklingshæmmedet, men som oftest lige præcis ikke er hæmmet af konventioner og normer, når det gælder det kunstneriske udtryk. Det betyder dog ikke at alt, hvad der frempringes på papir, lærred m.m. af en udviklingshæmmet er lig med kunst. Grand prix 2007 gik netop til polakken Justyna Matysaka, der er udviklingshæmmet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.