Søndag var jeg til fødselsdag hos min veninde Kirsten, der fyldte 60 år. Det var en fin dag. Peters familie har det fineste sommerhus ved Kelstrup Strand ved Haderslev.
Det er Kirstens og Haderslevs skyld at jeg begyndte at male min naivistiske bymotiver.
Med til fødselsdagen var Hans, Peters bror. Han fik mine 8 værker af Nyhavn med hjem til Vedbæk. Det var godt, for de var knap tørre, og sidst jeg sendt billeder med postvæsnet, kom de tre dage senere end lovet. Lene var så så sød at hente dem hos Hans, da han kom hjem 2. pinsedag. Hun kørte dem ind til Marianne, der var igang med ophængningen på Gallery Copenhagen. Sådan når man alt i sidste sekund.
Værkerne fra Nyhavn udgør hver især et enkelt billede, men samlet er de også et værk. Jeg har det sådan, at det er de store værker – altså af størrelser – der udfordre mig. Galleriejerne vil gerne ha’ mindre værker. Jeg løser den kommercielle – et fy ord, og dog, det bør også vær muligt for “almindelige” mennesker at købe kunst, så lad kunsten bare være knap så stor af størrelse - udfordring ved at male billeder i serie. Ikke som mange andre gør ved at male en serie af værker der næsten er ens i motiv, størrelser og farver. Nærmest tværtimod faverne skifter fra værk til værk og størrelsen er ikke nødvendigvis ens. Denne “lyst” til at arbejde med små værker, der indgår i en større sammanhæng i et værk, er jo iudpræget grad gældende med installationen “Alfabetiske butikker i 3 dimensioner”.
Kirsten maler også. Og hun fejrede sin fødselsdag med en udstilling af hendes meget flotte og gennemarbejdet værker i det gamle Havnekontor. Jeg mødte et par ferniseringsgæster, der havde hørt mit foredrag om“Amalienborg”. De takkede mange gange for den indsigt og inspiration mit foredrag havde givet dem. Det er dejligt at høre.
Så er “Amalienborg” hentet. Og jeg og Lene har set det gule Palæ indefra. Muffin blev i bilen – det var hun som sædvanligt utilfreds med. I forruden på Berlingoen ligger nu en seddel, hvor der står “Gæst i Hof Marskallatet”. Det er altså meget venligt af Regentparret, at de vil udlåne “Amalienborg” til INSITA. At jeg kan låne det og samtidig “Hjortdals Kirke” af Jesper Henriksen, betyder at jeg har mine allerbedste værker med på INSITA. Det var fem gode valg juryen gjorde blandt de 10 værker, de havde at vælge i mellem. Jeg er repæsenteret både bredt og sammenhængende.
Her siger jeg farvel til værkerne. Værkerne ligger bag i Berlingoen i 3 etager. Og billederne står hos ADAM. Nu skal der laves en “skræddersyet” kasse til dem. Min kontakt hos ADAM var Viebeke Hansen, som en af mine kollegaer kendte. Det er rart at få sådan en slags personlig kontakt til en med forstand på transport af kunst. Jeg er tryg og har fuldt tillid. Hvor ofte transportere man mon værker til Bratislava?.
Du kan læse mere om INSITA på naivisten.dk og på naiveart.dk fra d. 18. juni.
I morgen efter arbejde går turen til København. I aften sover jeg hos Lene i hendes nye hjem i Birkerød. Fredag mellem 9 og 10 henter jeg “Amalienborg” på Det Gule Palæ og køre det sammen med de andre værker til ADAM der har ansvaret for at få dem fragtet til Bratislava.
For 10 minutter siden stod jeg og pakkede de 4 andre værker ind i “bobleplast”. De skal være godt beskyttet på den lange tur til Slovakiet. Det er altså lidt stort at sende sine værker ud i verden. Alle siger det største, der overgår dem er at få børn. Det er stort, men det er atså også stort det med at komme med på INSITA. At jury mener, at det jeg har skabt er af exceptionel standard, der står i hvert til fald i udstillingens protokol, at “INSITA fokuserer pa værker af selvlærte kunstnere, der vurderes at have opnået exceptionel standard i deres kreative produktion. Juryen vil udelukke alle værker, der udviser trak af imitation eller kunstlethed, såvel som varker, der afspejler bevidste akademiske eller kommercielle kriterier”.
Alle børn er af exceptionel standard, noget kunst er, og meget lidt er af det folk selv mener er kunst. Nu har jeg da en international Jury’s ord for at min kunst ikke er så ringe.
9. maj 2007 i
Småt og Stort. Der er gerne en selv.
for 6 arbejdsdage siden. Her er en pressemeddelelse om mit nye arbejde. Det er dejligt igen at være i et miljø, hvor der kan spares med kollegaer om projekter, processer og udvikling. Hvor man ikke er den eneste der har “projekter, processer og udvikling” som “fag”
Kommentarer