Månedligt arkiv for august 2008

Jubilæumsudstilling hos galleri Jarsbo

I anledningen af sit 5 års-jubilæum inviterer Gitte Jarsbo på Store Torv 6 i Århus til fernisering fredag d. 29 august kl 16-19.

Læs mere om ferniseringen og udstillingen på naivisten.dk i blogposten Indbydelse til Galleri Jarsbos jubilæumsudstilling og hvilke værker jeg udstiller i bloggposten Sommerudstilling hos galleri Jarsbo.

Giraffen Gigi – en billedbog

På arbejde i dag fortalte min kontorfælle Birgitte min chef Marlene, om den bog jeg har skrevet – eller nærmere malet - om giraffen Gigi. Det er år siden at jeg viste Birgitte den, og år siden jeg selv har set i den. Så vi bladrede den igennem på nettet, og kom til at more os. Så den kan vist godt, tåle et gensyn.
 
Du kan læse historien ved klik på portrættet af Gigi.

Klik og læs hele historien om Gigi.

Det var til minimal-udstillingen på varmegalleriet i 2001 at jeg lavede de første tre billeder med girafungen Gigi. De var væk på ferniseringsdagen og Kaj bad mig lave tre mere. Og næste år igen gentog historien sig. På den måde blev historien om Gigi til.

Giraffen Gigi er så berømt at den har fået fået sin egen butik med Gigiting. Eller det der med et moderne ord hedder Gigi-merchandise.
Se blogposten om butik 1G Giraffen Gigi

Gigi har også sin egen side på den gamle naivisten.dk.
Giraffen Gigi

Дорте Маркуссен

Дорте Маркуссен – det er Dorte Marcussen på russisk. Nu er bogen Malkekvæghold udkommet på russisk. Den kan købes hos Landbrugsforlaget.  Det er lidst sejt at have skrevet en bog, der er oversat til russisk. Komplet ulæselig for en selv.