Månedligt arkiv for september 2008

Bryllup på Strynø

Maria Bigand Schmidt og Anders Thøsing Andersen blev gift d. 2.8.2008 i Strynø Kirke. Jeg var med til brylluppet som bryllupsmaler, for Maria og Anders havde bestilt mig til at fortolke deres bryllup i et maleri.

Klik på et af billederne i galleriet og læs mere om billedet og mine tanker bag nogle af detaljerne

I dag har Maria og Anders modtaget maleriet. Og jeg har lige haft dem i telefonen og hørt dem sige at de er meget glad for billedet. Det var rart at høre. De har aldrig set et maleri af mig før i dag, men kun forelsket sig i mine billeder via foto på nettet. De har vist mig stor tillid ved at lade mig male portættet af deres bryllup.

Udstillinger i en travl tid

Lige nu går det slag i slag. Sidste fredag var det chokoladekunstdåsesignering i Illum, på lørdag er der fernisering i Kunstgalleriet i Odense, næste weekend er der Midt i Kunsten, hvor alle er velkommen til at besøge mig i mit atelier og endelige lørdag 14 dage er der fernisering på en udstilling hos StrandGalleriet i Vejers Strand.

Illum og lidt “berømmelse”

Asmus har sendt et par billeder fra min københavnerkunstdåsesigneringstur. Klik på et af billederne og læs mere.

At mærke, at det ikke gør ondt

I går aftes fik jeg fjernet de tre sting, tandlægen, der hev min visdomstand ud, havde lagt. Egentlig skulle det ske mandag, men der er jeg blevet forhindret – og resten af ugen kan jeg heller ikke. Så min søster Lene – og hun er tandlæge – fjernede dem. I dag kan jeg så mærke hvor lettet mit tandkød er – dejligt. Og når jeg sådan mærker at det ikke gøre ondt mere – selv om det til og med kun var noget der strammede lidt – så tænker jeg på dem med små og store kroniske smerte. Det må bevidst og ubevidst tappe koncentration og energi.

½ hamster

Jeg føler mig som ½ hamster. Eller en hamster, der kun har fået fyldt sin ene kindpose op. Den højre visdomtand i undermunden blev fjernet i går. Og nu har jeg en bule på størrelse med en halv tennisbold siddende midt på højre kæbeben. Det gør ikke ondt, men ser spøjst ud.

Årets Kunstdåse

I dag må jeg afsløre, hvad den hemmelige opgave er, nemlig at jeg i år har den fornøjelse at stå for chokoladefirmaet Sv. Michelsens kunstdåse. Du kan læse om kunstdåsen på Sv. Michelsens hjemmeside. Ved klik på dåsen får du den at se i høj opløsning.

Kunstdåsen 2009

Du kan også hente et foto af den i i allerhøjeste opløsning.

Fredag d. 19. september klokken 15.00 til 18.00 får jeg den oplevelse at sidde i Illum og signere kunstdåser til kunstdåsesamlere. Dåsen er fyldt med 275 g fyldte chokolade og koster 180 kr.

I Illum fra fredag d. 19. september kan du også se maleriet “Landskab med forår i Danmark og Svends hus”, der gengives på dåsens låg. Det første billede i galleriet nedenfor viser hele værket, derefter følges udvalgte detaljer.

Jeg malede billedet i juli måned og fotograferede det undervejs i processen . Den kan du se i galleriet nedenfor.

Har du lyst til at se andre landskaber jeg har malet kan du besøge “Tidernes Landskaber” eller landskaber på naivisten.dk. Vil du vide lidt om mig kan du se fanebladet DM eller læse min Praleliste

Kunstnerisk skaben eller stræben

Så har jeg taget mig sammen til at få et CVR-nummer. Når man bestiller et sådan skal man angive en brancekode for virksomheden. Den søgte jeg frem med ordet kunstner og det gav “træet”

R Kultur, forlystelser og sport
90 Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser
900 Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser
9003 Kunstnerisk skaben
900300 Kunstnerisk skaben

Kunstneriske skaben? Måske det heller skulle være kunstnerisk stræben. Der er vel ingen garanti for at jeg skaber kunst, fordi jeg nu er tilmeldt den “branche” hos myndighederne? Og hvis man  først er holdt op med at stæbe efter at lave kunst, skaber man så kunst? Og så er det alligvel også sådan at selv om man stræber nok så meget efter at lave kunst, så er det det sjældent.

Feltbillede – forandring og fastholdelse

I februar malede 223 medarbejdere og bestyrelsen i Sønderjysk Landboforening et fælles maleri, der visualiserer foreningens organisation og værdier. Nu ½ år efter hænger maleriet i virksomhedens katine, og giver ofte anledning til at medarbejdere og gæster diskutere det værdisæt medarbejderne i Sønderjysk Landboforening arbejder efter.

Klik på billederen og se detaljerne – og medarbejdernes engagement i processen Feltbillede med 220 felter
Hent tif-format (28 MB)

Du kan læse mere i blogposten: Flere end 200 om at male et billede.

Mit barnebarn Frida har fået sit eget feltbillede. Gæsterne ved hendes “barnedyb” malede hver et felt. Du kan se Fridas Felter på lenestolberg.dk.

Er du intressert i at høre mere om feltbillederne er du velkommen til at kontakte mig eller Dialog.