Den svenske fuglemaler Lars Jonsson forsvarede retten som kunstner til at vise det, der er smukt, i deadline den 17. september. Det er en overvejelse værd om – som Lars argumenterede for- kunstneren ikke bedst skaber forandringer i verden og medvirker til at der tages de rigtige beslutninger, ved at vise det smukke, i stedet for ved at vise det grimme og holde skræmmebilleder op.
Se Adams Holms interview med Lars Jonsson. Gå til 00:19:15.
Lars Jonssons fuglebilleder kan ses på Kastrupgaardsamlingen frem til den 31. december.
Forleden læste jeg i erhvervsbladet at mennesket har tre “hjerner”: Krybdyrhjernen der løser opgaven: æd eller bliv ædt. Pattedyrhjernen der løser opgaven: godt eller dårligt. Og menneskehjernen, som løser sammensat opgaver.
Og det passer så meget godt – kunst der rykker, skal skildrer det smukke.
Krybdyrhjerne træffer dårlige beslutninger, det drejer sig kun om at overleve, beslutningen tage i et splitsekund. Den bliver “tændt” når den ser noget grimt eller noget der forskrækker den.
Menneskehjerne bruger hele paletten: Erfaringerne, viden, intuition, det rationelle, det logiske, det abstrakt og det æstetiske, til at træffe beslutninger og det kræver foruden harmoniske omgivelser også tid. Så kan der skabes de virkelige forandringer, som er alt andet end det at overleve og at skelne mellem godt og dårligt. Den bliver “tændt” når, den ser noget smukt og den er glad og tryg.
Skønheden skal tilbage. Det er i orden at dyrke det smukke. Det er det der skaber forandringerne, Og mennesker, der er ansat i posten skal ikke sidde i bure i den lokale brugs og overleve arbejdsdagen.
Det er vist så udpræget krybdyrhjernen, der præger dem, der handler på børsen i disse dage.
Kommentarer