En minimaludstilling hos Galleri Bagatel. Minimal i størrelse på de enkelte værker – max 30 x 30 – men ikke minimal i antal kunstnere, idet der er 56 udstillere. På lørdag kl. 14, er der fernisering på årets minimaludstilling. Læs mere i blogposten Velkommen til fernisering på minimaludstillingen 2009.
Månedligt arkiv for april 2009
Økohuset som jeg bor i er tegnet af et af Danmarks bedste arkitekter, når det drejer sig om beboelse, nemlig firmaet Vandkunsten, Jeg flyttede ind i december 1998, Så byggeriet er fyldt 10 år. I den anledning er jeg blevet interviewet af Lulu Grønlund. Lulu er kommunikationschef i Ringgården. Så nu kan du læse artiklen “Tilfreds jubilar i Økohuset: Her er så meget lys og rum“. Artiklen står i “Mellem Naboer” der er beboerblad for boligforeningen RInggården.
Med til Frankrig havde jeg to af mine chokoladedåser. Den ene var tænkt til den fransk kulturminister. Det stod på ferniseringsindbydelsen, at hun ville deltage i ferniseringen. Den anden var til Jaques og hans gruppe. Jaques er den entusiastiske tovholder bag festivalen. Kulturministerne dukkede aldrig op. Og Jaques ville ikke have dåsen, i hvert fald ikke med to øvrighedspersoner på scenen. Han forlangte – han var nærmest vred – at vi gav dem til borgmesteren og den mand, jeg ikke er helt sikker på hvem er, men måske senatsmedlemmet fra Normandiet. Den sidste var i hvert fald højere på strå end borgmesteren. I den gamle republik skal der vist tages mere hensyn til demokratiets vogtere end i Danmark? Respekt eller autoritetstro?
De stod i 10 minutter og holdt dåserne foran sig som det ses på billedet. Sådan i positur.
| Værktøjskasse | Har håndtag på låget | 450 x 200 x 155 mm |
Findes ikke i gul. Fås hos Witre
Er i hus – har selv købt den.
Den her sang vi i denne tid i børnehaven Tusindfryd.
![]()
Sikke mange, mange, mange anemoner!
Der er mindst en million.
Som et tæppe hele skoven myldrer af dem.
Sku’ vi ikke plukke no’en?
Se, de ligner søde små pi’er med hvide kjoler på.Når du sådan går og plukker anemoner,
håber jeg, at du forstår:
Hvis du river hele blomsten op med rode,
bli’r der ingen næste år.
Du må gerne plukke, men ikke smide dem igen.Se, nu har jeg en buket af anemoner.
Den forærer jeg til mor.
Den skal stå og pynte vældig fint i krukken
på det lille runde bord..
Det bli’r sjovt at ordne dem,
li’så snart jeg kommer hjem.
Selvom jeg ikke har hørt andre synge den siden, og vel ikke sang den i 30 år selv, ja så kunne jeg i år huske alle linjerne lige undtagen den med Det bli’r sjovt at ordne dem – jeg mente det var noget med de skulle i vand med det samme når man kom hjem. Så her hjalp nettet. Mærkeligt man kan huske noget så godt.
En pædagogisk sang om behandling af blomster. Men jeg tror det der fængede var de små søde piger med hvide kjoler på, et billede som jeg undrede mig meget over. Og stadig ikke forstår.
Hentet hjem fra Patisseri Lepavoux i Verneuil sur Avre i fire eksemplarer med stor forsigtighed. Et til Lauge, et til Mathilde, et til Frida og et til Finn og Britt. Fortrød at jeg ikke købte et til mig selv. En slags naivistisk kunst er det.
Eller Fire fantastiske dage i Frankrig som Ole Grøn skriver på sin hjemmeside
Det blev fire fantastiske dage i Frankrig. Festivalen er en imponerende manifestation af naivistisk kunst, og ildsjælene bag arrangementet gør en kæmpe indsats for at få det hele til at lykkes. Den danske gruppe fik særlig opmærksomhed, da vi jo var festivalens “special guest stars”, og nød den officielle modtagelse på byens rådhus, byrundvisningen, festivalreceptionen, middagene og den kolossale gæstfrihed i fulde drag.Vi, der havde valgt at tage turen til Frankrig, fik en fælles oplevelse og fælles inspiration til at samarbejde og udstille sammen. Fællesskab og gode kolleger er en uvurderlig kvalitet i et kunstnerliv som i ethvert andet arbejdsliv.
… i weekenden står den på fransk fernisering. Selv om Muffin elsker at være med til fernisering og få pindemad, så bliver den hjemme. Muffin skal til Haderslev og passe på og blive passet af Finn i Haderslev.


Kommentarer