Månedligt arkiv for maj 2009

En definition af naiv

I en tid, hvor både gruppeidentiteterne og fordomsfuldheden trives, og hvor det værste, man kan være, er naiv (det vil sige åben og tillidsfuld over for fremmede), er hendes debutbog velgørende læsning.

– så vil jeg gerne være naiv. Vil være stolt at det, hvis jeg altid evnede det.

Citatet er fra Lars Horne Kjældgaards anmeldelse “Debutant viser sprogligt talent med fine slentre-tekster” af Gerd Laugesens “Møder” lagt på politiken.dk d. 14. maj. Jeg blev opmærksom på anmeldelsen via Henrik Vesterberg interview med Gerd Laugesen. Interviewet har overskriften “Tilfældighedernes skarpsindighed” og står i Politiken i dag.

Udstillingen på Kvindemuseet

Nu kan du se de værker, jeg her med på udstillingen “Livsbilleder-Kvindesyn” i blogposten: Værkerne på “Livsbilleder – Kvindesyn” på naivisten.dk

Fernisering på kvindemuseet

Der var mange ferniseringsgæster da udstillingen ”Livsbilleder-Kvindesyn” åbnede på kvindemuseet. De var optaget af billederne, herunder af “29 butikker fra A til Å ver 11″. Og jeg måtte mange gange fortælle om installationen Alfabetiske butikker i X dimensioner. Som service for de ferniseringsgæster, der ønskede at se mere på nettet til butikkerne, er der her en direkte link til bloggen alfabetiske butikker i X dimensioner – Ved klik på billedet kommer du til bloggens forside. Læser du den første blogpost her om Butik P – så er der her en vejledning i, hvordan du ser såvel blogposterne, der fortæller om de nuværende Halfdan Rasmussens digtbutikker, men også hvordan du kan se et samlingsværk der kunne kaldes “29 butikker med Halfdans ABC”. Måske du også bør besøge siden abXd, hvis du skal have en chance for at forstå abXd’s helt egen verden.

3. Alfabetiske butikker i X dimensioner

Det kan ikke være bedre…

før en fernisering end at en kunstner smækker med døren og forlader en udstilling i vrede, det skaber omtale, hele to sider på JP’s netavis i artiklen Kunstner forlader udstilling i vrede. Der er også meget opmærksomhed i at kunne stille spørgsmålet i indledningen : Må man skrive “kvindechauvinisme” på væggen på et kvindemuseum?

Det må Firoozeh Bazrafkan gerne – det er også ok at hun ikke syntes at dette nye værk ikke går i dialog med de øvrige af hendes egne værker, men til gengæld er det ikke ok at blive vred over at kvindemuseet syntes at hele dialogen i udstillingen bryder sammen når hendes tegninger ikke må være med. Hvad havde Firoozeh tænkt sig – det er hende, der ikke formår – eller ikke vil – at lave et ny værk der kan gå i dialog med hendes tegninger og dermed i dialog med resten af udstillingen. Hvad syn er det? Jeg får et billede af en, der vil have hele opmærksomheden selv – er der noget der hedder “egochauvinisme”?

Naivistens Nyhedsbrev nr. 4. 2009.

Kære Nyhedsbrevmodtager

Alle er velkommen til fernisering fredag d. 15. maj kl. 15.00 på udstillingen Livsbilleder – Kvindesyn på kvindemuseet her i Århus. Du finder invitationen og kan læse lidt om udstillingen i blogposten: Fernisering på Livsbilleder – Kvindesyn – igen.

Minimaludstilling 2009 i Galleri Bagatel, Herstedøster, hvor jeg har 4 små billeder med, kan ses lørdage og søndage til og med. 24. maj. I dag d. 10. maj er sidste chance for at se Festival de Naif i Vernuil sur Avre. Nu pakkes udstillingen ned og sendes videre til Katowice i Polen. Der er fernisering på d. 2e Festival de Katowice d. 29. maj.

Du kan se, hvor jeg maler en stor del af sommeren, i programmet Ønskehaven, der sendes tirsdag d. 19. maj kl. 20.00 på DR1. Udsendelse er optaget på familiens sommerhusgrund i Saxild. Læs mere i Blogposten: Ønskehaven (5:7).

I anledningen af at Økohuset, jeg bor i har 10 års jubilæum, er jeg blevet interviewet til “Mellem Naboer”, der er beboerblad for boligforeningen Ringgården. Artiklen har titlen “Tilfreds jubilar i Økohuset: Her er så meget lys og rum“. Det er her jeg maler, når det ikke er sommerhusvejr.

At familien og sommerhuset bliver udsat for Ønskehaven i DR1, fik mig til at huske på da jeg var i DR1 for 15 år siden. Du kan i blogposten: Galleri 12 se et klip med mig fra den udsendelse. På grund af DR1’s rettigheder er blogposten beskyttet så klippet ikke er frit tilgængeligt. Kodeordet kan du få oplyst ved at kontakte mig.

Venlig hilsen

Dorte

Tilmelding til nyhedsbrev
Afmelding af nyhedsbrev

Ønskehaven (5:7)

OH5-Saksild-Strand_alle

19. maj 2009 kl. 20:00 på DR1 får min mor sine 2 minutter – eller måske mere – berømmelse. Sommerhusgrunden i Saxild er blevet udsat for Ønskehaven.
Omtalen hos DR er:

I 78 år har sommerhuset med en unik beliggenhed i første række ved Saksild strand været i familien Markussens eje. Og oldemor Else vil gerne fremtidssikre familiens samlingssted for kommende generationer med en større terrasse – et læsted og en kysse- kærestebænk ved havet.

For at bevare den skønne naturgrund må Ønskehave-holdet udføre et nærmest kirurgisk indgreb, når ønskerne skal indfries.

Marcussen er nu ikke med k – og da sommerhuset blev bygget det år min mor blev født, er huset nu 79 år. Helt korrekt skulle der stå at sommehuset har været i Mathilde og Viggo Christensen og deres efterkommeres eje i 79 år – lige nu er der 5 generationer der har boet i sommehuset.

Men udsendelse blev optaget i september 2008 – og så passer alderen. 

Det var Lene, der engang i 2007 skrev til Ønskehaven, om sommerhusgrunden og specielt trappen og terrassen, som hendes mor, moster og mormor i mange år havde snakket om skulle fornyes. Så glemte hun alt om det.

I vinteren 2007 var der så et første besøg af researcher, der kun talte med mig ved sommerhuset. Så glemte vi alt om det.

I marts 2008 var der besøg af fire mand høj: produceren, gartneren, arkitekten og reseacheren. Der var det vi kunne tromle sammen af familien mødt frem – Lene og Jacob dog ikke – der var under en uge til at Frida blev født. Og så glemte vi alt om det.

Og så i slutningen af august fik vi så besked om at de ville komme den 24-26 september – 10 mand høj. Tidspunktet var et ideelt valg, som man formentligt vil kunne se i udsendelsen var det et fantastisk vejr. Det var en god oplevelse. Billedet øverst er taget af Svend Thomsen – og ligger stadigt hos DR. Billedet herunder er taget af Lene, klikker du på det kan du se det større:

Sommerhuset 2008

Beskyttet: Galleri 12

Dette indlæg er kodeordsbeskyttet. For at se det skal du indtaste dit kodeord nedenunder: