I går var der fernisering på Udstillingen “Danske Naivister” i Kunstgalleriet i Odense. Med mere end 20 kunstnere og mere end 250 værker var der meget at se på – og mange til ferniseringen. De mange værker giver i det forholdsvis lille galleri en ophængning i flere lag. Et kollosalt arbejde – og i konteksten et flot arbejde – af galleristerne. Der er mange fine billeder. Men mange af billederne kan ikke komme til deres ret. For mig bliver det for uroligt. Kunst er et svært begreb, naivistisk kunst er i manges øjne i forvejen ikke-kunst, og ikke nemt at sætte et “stempel” på. Er vi naivister og dem der holde af naivistisk kunst, på vej ud på et skråplan når udstillinger er overfyldt, hvor hovedparten af værkerne er meget små – og når der deltager så mange udøvere i én udstilling?
Du kan se mine værker på udstillingen i blogposten Værkerne hos kunstgalleriet-Odense på naivisten.dk. Det er i sig selv en blandet landhandel med forskellige motiver – men mit “tilbud” var også at der meget gerne måtte sorteres i dem inden ophængningen.
Manglende billeder og “rod” i gallerierne m.m. kan skyldes at den version jeg pt. bruger af wordPress ikker er helt kompatibel med seneste explorer. Tryk evt. på ikon med det iturevet papir lige efter adressen i browserlinien.
17. oktober 2009 i
nyhedsbrev. Der er gerne en selv.
Kære Nyhedsbrevmodtager
Alle er velkommen til fernisering lørdag den 24. oktober kl. 13.00 – 16.00 på Udstillingen Danske Naivister i Kunstgalleriet-Odense. Læs mere i blogposten Fernisering hos Kunstgalleriet-Odense på naivisten.dk.
Fredag d. 9. oktober var jeg til åbningen af d. 14. Biennale for Naivistiske og Marginal kunst på Museum of Naive and Marginal art i byen Jagodina i Serbien sammen med min gode kollega Lone Villaume. Lone og jeg fik priser og blev inviteret på koloni i Serbien til næste år, og sidst men ikke mindst fik vi serbiske venner. Alt det kan du læse om og se i blogposterne tagget med 14-Biennale på dortemarcussen.dk.
På biennalen har version 12 ad “29 butikker fra A til Å” premiere. Du kan se den ny version med et ny værk i blogposten Version 12 på abxd.dortemarcussen.dk. Du kan se det ene værk, der er udgået fra version 11 i blogposten: Butikker solgt fra version 11. Og du kan læse om den nye butik i verison 12 i blogposten: Butik 6F Ferrari.
Efteråret har smukke farver og blæst. Gå ud i vejret og få røde kinder!
Venlig hilsen
Dorte
Tilmelding til nyhedsbrev
Afmelding af nyhedsbrev
Tirsdag stod vi tidligt op. Det regnede. Dagen før havde jeg fundet ud af, hvor bus 72 gik. Det er bussen, der kører ud til lufthavnen. Busstationen var næsten lige rundt om hjørnet.
Vi gik i regnen over for at købe billetter. Der var en bager overfor billetstedet med noget rigtigt godt brød – kan anbefales. Der var også et torv med grønt og kød. Vi købte hvidløg, kastajner, valnødder og røget okse- og lammekød (det smagte så dejligt, det vi fik hos Milan).
Så gik vi hjem og pakkede færdigt. Betalte hotelregningen og gik igen i regnen over til busstationen. Bussen skulle gå hver 20 min. Den kom ikke, den næste heller ikke og da der endelig kom en, så skulle den i garage. En flink iraner, der studere i Beograd fortalte at turen i bus til lufthavnen tog ca 45 min. Det turde vi så ikke vente på – så vi prajede en taxa. I samme øjeblik kørte en ny linie 72 ind på pladsen. Men turen i Taxaen tog kun 20 min, så vi nåede lufthavnen i god tid.
Lone købet en fin flaske Шљивовица = šljivovica = blommebrændevin af mærket Stara Sokolova og en god flaske serbisk rødvin + lidt serbisk chokolade af mærket Artival. Jeg nøjes med 6 små flasker Sokolova og noget mere chokolade. Artival er leverandør til Kronprins Alexander d. II. Han bor i Beograd.
Temperaturen va 5 C da vi lettede fra Beograd kl. 14.40. Efter en mellemlanding i Zürich, hvor Lones Rødvin og Sljivovitce blev konfiskeret trods plombering, da den kom fra Serbien og var med i håndbagagen – mine seks små flasker gik igennem – og blev smidt i en affaldscontainer (surt, husk det indtil Serbien kommer med i EU), ankom vi planmæssigt til København 19.20.
Klokken 20.10 drak jeg the hos Lotte og Asmund i Linnesgade, spiste røget kød og godt rugbrød og drak Sokolova. Fortalte om en fantastisk tur. Tog hjem til Asmus og gik i seng.
Efter at have spist morgenmad, gik vi til et nærliggende marked. Her solgt de alt i små boder. Derefter bestillet vi via hotellet en taxa. Efter en halv times kørsel ankom vi til Desa Morars lejlighed. Turen kostede 2200 dinar (ca 200 kr).
Vi kiggede på billeder, og talte om Serbien før og nu og fik frokost – grønsagsuppe og serbiske specialiter. Drak blommebrændevin og den serbisk øl Lav (løve) som brygges af et bryggeri Carlsberg ejer. Det er en god øl med en dejlig skum og smag. Efter frokost kørte vi i Vojkans meget gamle VW-golf ud til hans hus. Snakkede igen billeder, fik brændt en cd med video-film og billeder, fik kaffe og serbisk ostekage.
Lone købte en billede af Desa og af Vojkan, jeg “nøjes” med et af Vojkan. Derefter gik turen retur til Beograd, denne gang kostede taxaturen kun 900 dinar. – I lufthavnen advares man imod taxa’er der tager for meget! – Men det så vi først på vej hjem.
Vi spiste aftensmad på restaurant Opera lige ved siden af hotellet.
Søndag legede vi turister. Gik tur i Beograd – butikkerne har åbnet – var på fæstningen og fandt Museets kommende afdeling i Beograd. Se mere i galleriet:
Vi overværede også et serbiske bryllup i en ortodoks kirke, fik en god frokost på Opera ved siden af hotellet og spiste om aftenen i det bømiske kvarter med musik til maden. (Maden var den ringeste vi fik, men musiken var fin). Vi fik også lavet en aftale med Vojkan Morar om at besøge hans mor og ham dagen efter i udkanten af Beograd. De var begge med på udstillingen, maler i en meget forskellig stil. Vojkan har jeg før udstillet sammen med på INSITA2007.
Den 10. oktober forlod vi hotel med vores bagage ved 9 tiden og gik ind til byen, hvor vi drak en kop the på en cafe. På Hotellet hang der på alle værelserne naivitisk kunst:
Kl. 11 mødtes vi med Nina Krstec og det ungarske medlem af juryen Velerija Balasz Art på museet. Nina havde pakket en samling kataloger til os hver. Jeg fik betalingen for værket “Badstuegade” som fremover skal hænge i Museets samling – fra juni 2010 i den internationale samling i Beograd. Lone og jeg blev også d. 15. Colony of Naive and Marfinal Art. Så jeg skal til Serbien igen til næste sommer. Der er lidt om d. 14 koloni på Museets hjemmeside.
Derefter kørte museets chauffør os ind til Beograd. Uden sikkerhedssele – det bruger man ikke i Serbien fortalt chafføren, der til Lones skræk kørte mere end 150 km i timen. Vi blev sat af foran den serbiske billedhuggere Milan Stanisavljevic’s lejlighed. Milan kom ned fra 19 etage og hjalp os op – han taler kun serbisk. Egentligt var det meningen at hans datter Ivana også skulle komme – hun maler og taler engelsk.
Vi tilbragte nogle timer i Milans selskab, og fik serveret dejligt brød, røget kød, ost og frugt. heldigvis kom Milans nevø på et tidspunkt, han kunne tale såvel engelsk som tysk. De skulle om aftenen til fodboldkamp: Serbien – Rumænien. Omkring klokken 6 blev vi sat på en bus og kørte ind til centrum. Folk i bussen var meget hjælpsom. De hjalp os med køb af billeter, stenpling af samme, udstigning og vej til hotellet. Vores indtryk af serbier er kun imødkommenhed, venlighed og opmærksomhed.
Efter at have indlogeret os på hotel Majestic, spiste vi ude i byen – masser af kød. Der var fest i byen da vi gik hjem. Serbien slog Rumænien 5-0 og kvalficerede sig til VM i sydafrika. (Danmark slog samtidigt Sverige 1-0 og kvalficerede sig til VM)
Fredag spiste vi morgenmad og gik ind til og derefter tur i byen. Du kan få et lille indblik i hvilken stemning, der er i byen i galleriet.
Sidst på eftermiddag gik vi tilbage. Klædte om til ferniseringen og gik så ind til Museet. Nina Krstic bød velkommen til kunstnerne, den danske, ungarske og bulgarske ambassadør og fortalte om biennalens formål.
Derefter var der prisoverrækkelse.
De to film kan du se i en højere oplsøning i blogposten: Biennale: Video fra ferniseringen. Du kan se de to priser jeg fik i blogposten: Biennale: Priser
Derefter viste Lone og jeg vores billeder til den danske Ambassadør Mette Kjuel Nielsen og Commercial advisor René Nygaard Jensen.
Foto af ophængningen er taget dagen efter. Jeg har et fint katalog hvor man kan se 52 af de ialt 108 udstillede værker. Kunstværkerne på udstillingen har mangfolige udtryk – og har en høj kvalitet. Der er ikke mange manere eller kopiering af sig selv eller andre. Det er en helt anden slags udstilling end Festival de Naif – ingen tvivl om at orginalerne er hyppigere i Jagondina end i Verneuil. Du kan se Lone og mines værker i detaljer i blogposten Lone og mine værker på Biennalen på naivisten.dk.
Efter åbningen af udstillingen var der middag med den “vigtige folk” – citat Nina Krstic – i restauranten på det hotel vi boede på. Der fik vi netværket med andre kunstnere og fik invitationer til at besøg dem i Beograd.
Kl. 7.55 forlod jeg Asmus’ lejlighed i Fanøgade. På vejen mod Svanemølle S-togs station kommer man forbi en Emmery. Jeg gik ind for at købe lidt brød til rejsen. En mand trådte ind lige efter mig. Vi så på hinanden. Og overraskelsen var stor. Det var min gamle gymnasiekærester Nils Bo. En god start på rejsen.
Kl. 8.45 – Efter at have fået et kop the på Cafe Focus – mødte jeg Lone Villaume ved nedgangen til Metroen ved Nørreport.
Kl. 9.40 lettede Swiss-air-flyet fra Kastrup. Fra Kl. 11.40 til 12.20 var vi i Zurich. Kl. 14.00 satte vi foden på Serbisk Jord – efter at have fløjet over et landskan i høstens farver – okker, brun og sort (de brænder halmen på markerne af). Der var 28 grader C.
Ivana Jovanovic – den kunsthistoriker fra Museum for Naivistisk og marginal kunst, der har været vores kontakt – og en chauffør hentede os. Og så gik det afsted fra Beograd i en fin ny Skoda. Vi gjorde ophold ca. halvvejs, hvor vi fik en sandwich med kylling.
Derefter gik turen til Museet, hvor lederen af museet Nina Krstic og flere medarbejdere ventede på os sammen med en Galleriejer fra Moskva og hans kone.
Vi fik en hurtig rundvisning på museet, hvorefter turen gik til en restaurant lidt uden for Jagodina. Vi sad på terassen med udsigt over byen.
Da middagen var slut blev vi kørt til Hotel Lesendro, der lå lidt uden for byen. Fik hvert vores værelse, tog en drink – som vi ikke måtte betale for, fik at vide af tjeneren at det var på museets regning – og gik derefter i seng.
Lone og jeg har hele tiden mærket, hvor glade serbierne var over at vi fra Danmark deltog i Bienallen. Og nu har de sørme valgt at vise vores værker som de eneste ved omtalen af biennalen på naiveart.rs.
Kommentarer