Balladen om prins Henriks torso

Torso henviser ikke til Prins Henriks egen korpus, men til hans bronzeskulptur med samme navn, som er med på “Sculpture by the Sea”, inviteret af den dansk medarrangør Kunstmuseet ARos. Udstillingskonceptet er “importeret” fra Australien efter ide fra Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

Der er kunstnere, der har forladt udstillingen i vrede på grunde af dårlige udstillingforhold, der er kunstnere, der harcelere over at udstillingen både vil være “højkulturel” og appelere til se-og-hør-publikummet, samt at udstillingen er kommerciel og at kongehuset er involveret, der er kloge folk der udtaler sig om mediestunt og giver gode råd til konghuset om, hvad de skal og ikke skal samt skælder ud på ARos for at lefte for kongehuset .

Og nu får udstillingen masse af spaltemillimetre. Overskriftenpå blogposten er også overskriften på dagens forsiden af Politikens kultursektion. Artiklen fylder hele forsiden og sørme også en del af side 6. Så nu kommer de alle de “fine” og se-og hør-folket – selv om de sidste sikkert ikke læser politiken – og ser udstillingen. Men Århus Onsdag skal nok få med at Prinsen er med.

Tænk, hvis Politiken havde brugt lige så meget krudt på at finde ud af eksperternes og kunsternes holdning til udstillingen og dens værker, som på at afsøge hvor alle konfrontationerne er og få dem skærpet. Politiken får pustet til fordommene om kunstnerne, der ser ned på alt der er kommercielt, alt der er finkulturelt og alt der er folkeligt, og som har svært ved at tilpasse sig udstillingernes koncepter og som er smålige og nidkære. Artiklen får kunstneren til at fremstå som en der vil være den frie kunstner, samtidig med at ingen andre må have – og slet ikke bedre vilkår – end en selv. (Men selvfølgelig skal ingen kunstner – som det fremgår af artiklen – have udgifter ved at deltage i en udstilling, hvortil de er inviteret).

Medier og journalister er med til at sætte dagsorden. Hvor ville det være dejligt, hvis de for såvel politik som for kunsten, gik efter substans og indhold, og ikke alt “spinnet”, og hvor analysen af spinnet og mediernes egen rolle bliver et væsentlige element i enhver begivenhed – det styrker selvfølgeligt mediebranchen og dens medarbejderes selvbevidsthed. Meninger om kunsten efterlyses – denne udstilling er anmeldt med 4 stjerner ud af 6, men var den overhovedet blevet anmeldt såfremt der ikke havde været alt det udenom? – og artikler om kunstnerens tanker med deres kunst vil være et must, ligesom baggrundsviden om, hvordan værkerne skabes, vil skærpe folkets – sikker såvel de højkulturelle som se-og-hørfolket – interesse for kunsten og dens betydning.

Prins Henriks mave vipper sikkert lidt, men han småler over virakken, den er han med god grund – såvel i kraft af sin humor , vi lader os drille og medierne rider med på bølgen, og i kraft af sin position – højt hævet over. Og ARos direktør smiler over hele ansigtet over Politikens omtale.

Skriv et svar