Lidt andet skete der også i sommeren 2010 end turen 4xB til Serbien, Ungarn og Slovakiet. Jeg har samlet lidt billeder i galleriet nedenfor. Du kan se lidt mere til Lene og Jacobs bryllup, til Frida både i Birkerød og i sommerhus og så lidt om udsigten for et maleri og andre, der er i sommerhus i Saxild
Nu har der været tid til at opdatere naivisten.dk med en enkelt blogpost og Tiderenes landskaber med to blogposter.
På naivisten.dk kan du se værkerne jeg har med på udstillingen Al Landsens Naiviste i Ringkøbing i posten :Al Landsens Naivister 2010.
På Tidernes Landskaber er der to nye blogposter: Tidernes landskaber udvider sit territorium igen og Version 6a. Der udover er gallerierne med juni, løbenummer 5 og alle værker opdateret med det nye værk “Landskab med juni og koloni i Zlatibor”.
Denne kommentar har jeg fået til en blogpost på naivisten.dk
Hi
I am a neice of Rut Fagerberg / Rut Rosenkilde.
Do you know of her? She died in 1999, and we came to an exhibition of her work at Fyns Kunsthus in August 2000.
I would love to buy one of her paintings for my daughter who is getting married.
Please let me know if you have any ideas.
Mange tak
Karen
Så har du et billede, du er intresseret i at sælge til en efterkommer efter Rut Rosenkilde så kontakt mig, skriv en kommentar eller ring 6169 9064.
Efter at have afsluttet posterne om turen 4xB er der overskud til at skrive om andre oplevelser. En af dem var fernisering på Al Landsens Naivister i Ringkøbing d. 25. august. Det er den 15. udstilling i rækken. Og en stor en af slagsen med 36 deltagere, 29 danske og syv udenlandske, fra henholdvis Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og Rusland. Med de 460 udstillede billeder er det en meget stor udstilling i Ringkøbings Rådhus flotte hal.
Jeg vælger at anmelde udstillingen, vel ikke normalt når man selv deltager. Men nu er jeg jo i øvelse after at have givet stjerner til syv forudgående kunstneriske oplevelser.
Naivistisk kunst.
Desværre. Udstillingen får kun en stjerne. Der er for mange værker, der giver minus efter mine kriterierne (se nedenfor). De dårlige “værker” og uorginale “kunstnere” – heraf nogle der knap kan kaldes naivistisk – overdøver de værker, der har kvaliteter og hvor udøverne måske endnu ikke kan kalde sig kunstnere, men ihvertfald har et orginal udtryk og motivvalg. Der ud over hænger mange af billederne al for tæt, så man ikke kan få et ordentlig indtryk af det enkelte værk. På udstillingen er lang de dårligste billeder jeg har set denne sommer, men der er også en del værker, der har kvaliteter, som modsvarer nogle af de bedre værker jeg har set i sommerens løb. Trods det sidste – helhedsindtrykket er til den en stjerne.
Kriterierne for stjerner er: Der er plus når værkerne er autentiske, originale og inspirerende og ikke mindst er fornyende inden for kunstformen – hvor drivkaften er det kreativ og udførelsen er styret af lysten/behovet for at udtrykke sig. Og minus når der imiteres og kopieres andre kunstneres udtryk eller motiver – hvor drivkraften er det kommercielle og udførelsen er styret af lysten/behovet for at blive anerkendt.
Den ene stjerne giver mig nok problemer. Men jeg tror vi i naivist kredse trænger til en diskussion af , hvordan vi bedst fremmer den naivistisk kunst. Naivistisk kunst skal ikke være elitære og må gerne være folkelig, men den skal sørme stadig være orginal og autentisk, ny aktører må gerne forny genren og der skal være respekt for såvel det enkelte værk som for kunstretningen – hvordan vil vi håndtere dette og meget mere?
Mine billeder ophængt på udstillingen:
Du kan se flere billeder fra udstillingen på strand-galleriet.dk
Det har været en perfekt rejse ned gennem Europa – Berlin, Budapest, Beograd, Bratislava – rundt i Serbien og med stop i Ungarn og Slovakiet inden turen igen gik retur til Danmark. Rejsen fulgte stor set fuldte rejseplanen – dog med det ekstra besøg på Museum Gugging ved Wien. I alt kørte jeg 4905 km på de 21 dage turen tog, heraf de 1320 km fra Bratislava til Saxild i et stræk.
Og jeg er i tilbageblikket glad for at jeg blev “tvunget” til bilturen på grund af at kolonien i Zlatibor og ferniseringen på INSITA 2010 lå med lige præcis den forskydning for hinanden. Oplevelserne havde aldrig blevet det sammen – og ikke af samme kalibre – uden Berlingoens medvirken. Det er en god ballast at have med ved fremtidig planlægning af rejser og studietur, at en sådan tur kan gøres stor set uden problemer. Og at de små problemer, der opstår som vinduer der falder ned i døren, kan løses ved hjælp af gebrokken engelsk fra flere sider.
Det er nemt at rejse i de pågældende lande. Folk er venlige, der er rent på hoteller og toiletter (jeg vil tro at standarden i snit er over den danske). Mad, øl og vin er god og billig – med faldende priser jo længere du kommer fra Danmark og vesteuropa. Brødet er bedst i Ungarn og dårligst i Slovakiet. Du kan se lidt af det jeg spiste her – er stadigvæk ked af at jeg ikke fik fotograferet bøffen i Kecekemet.
På rejsen købte – eller fik – jeg disse souvenir og minder, og samlede derforuden en grøn sten fra den pikede brobelægningen ved borgen i Novi Sad og en grå tilhugget sten fra brobelægningen uden for Nationalgalleriet i Bratilsava.
Mandag 21 juni.
Asmus bliver 30 år i dag, så derfor skal han have denne sang fra de serbiske frøer:
Frøerne lever i søen ved Zlatibor og er meget kvækkende især ved aftentid.
Klokken 10. kørte vi ud til en “landsby” som den serbiske filmeinstruktør Emir Kusturica har bygget til at optage film i. Emir Kusturicia fik de gyldne palmer i 1995 for Underground.
Om eftermiddagen kom Serbisk TV forbi så vi stille op i kolonistil, med mange billede på banen. Jeg blev spurgt, hvad jeg mente om serbiske kunst.
Vil du se alle billederne fra hele turen kan du se galleriet på siden Rejse 2010
Tilføjelse efter hjemkomsten:
Da jeg blev spurgt om, hvad jeg mente om serbisk kunst, svarede jeg, at jeg mest havde set det på 14th Biennial of Naive and Marginal Arts, og så her på den 15. koloni. Men at det der kendetegnede serbisk kunst var dens mangfoldighed og åbenhed over for forskellig udtryk. Det indtryk er der ikke ændret ved her tre uger efter hjemkomsten. Og her tror jeg den danske kunstscene kan lære meget. Tænk hvis der i Danmark blev arrangeret kunstnerkolonier eller andet, hvor kunstnere, man mener har en orginalt udtryk, kan møde andre – ikke ligesindede – men orginale på andre måder, og se hvilken inspiration, der kom ud af det. Og den akademiske/mainstream kunst i Danmark, hvor mange gange har den inviteret sig selv til fest hos “outsider”-kunstnere, der ikke har samme udtryk i og/eller indgangsvinkel til kunsten?
Lørdag 19. juni.
Ja det er ikke altid lige sådan at få tid til at skrive poster. Den 19 juni malede vi mest og besøgte nogle af de andre kunstnere – se galleriet. Om aftenen var der fodboldkamp i fjernsynet Camerun-Danmark 1-2. Og derefter var der party, hvor der kom nogle kunstnere – uddannet på akademiet – fra en anden koloni. Den blev dog hurtigt afbrudt, da naboerne klagede over musikken.
Fredag 18. Juni
Så kom Lone og jeg i gang med maleriet. I dag må jeg huske at tage et billede, at hvor og hvad vi maler. Serbien slog Tyskland 1-0. Om eftermiddagen gik vi tur ud til et mindesmærke sammen med Vojkan – vores ven fra Bienallen – og Igor – en kunstner fra Beograd -ud i bakkerne som de kalder det her, eller fårenes paradis med masse af græsarealer. I Danmark vil vi kalde det bløde bjerge. Man kunne iøvrig se en gård med mælkeproduktion, køerne var på vej hjem til malkning, og gik i en fin række hjem til gården. 100 køer i et fint produktionsanlæg.
Vi kom til en lille landsby, hvor vi drak snaps – blommebrændevin. Og gik hjem igen igennem en blomstrende græsareal, hvor en hærfugl hoppede af sted foran os.
Torsdag 17. juni.
De knap 900 km til Budapest gik gnidningsløst, og jeg fandt nemt Lone Villaume, som skal med på kolonien. Men turen var ikke vibreringsløst. De dårligste motorveje jeg har mødt er de tjekkiske, de er bygget af betonfliser, og specielt det inderste spor er forfædelig. Der har alle de tunge lastbiler fået fliserne til at forskubbe sig. Og så skal man om ikke igennem Prags centrum, så noget der ligner, på det almindelige vejsystem. Så tjekkiet har været den trafikmæssige dårligste oplevelse. Jeg tror landskabet omkring Dresden er det smukkeste på den tur. Glæde mig til at besøg Budapest igen på tilbagevejen, nåede onsdag aften at orientere mig og Lone gav nogle gode hint. Blandt andet det etnografisk museum skulle være et besøg værd.
De omkring 650 km til Zlatibor var en fin oplevelse. Først meget flad landskab, med de forbløffende små marker der giver det smukke kludetæppe, der ses når man kommer til Beograd via luftvejen. Fra Nova Sad, hvor vi kørte lidt vest over, men stadig mod syd, kom vi igennem de smukkeste bjerge. Her i Zlatibor er der grundlæggende smukt, egentlig en vild natur, som næsten er kvalt i en blanding af Bakken, feriehuse ved legoland og “smarte” butikker.
Berlingoen kørte upåklageligt, men er alligevel lige nu på værksted. Det højre vindue, vil ikke op. Men det sket lige før ankomsten til Zlatibor, det bedst tænkelige tidspunkt, når det nu skulle ske. Det bliver ordnet i dag. (Er ordnet, dog mangler der en reservedel så ruden kan ikke sænkes - men til gengæld var det på museets regning – det må Plith ordne når jeg kommer hjem)
