Sort og hvidt på forårsudstillingen

Selv om man som mig er glad for mange farver og spillet mellem dem, kan jeg sagtens lade sig fange af værker, som virker med få farver eller “fravær” af farver.

Et smukt eksempel herpå er Pernille Feilberg (DK, f. 1974) værk af og leg med silke.

Eller Kevin Hviids “papkasserum”

Og Tom Reynolds (GB, f. 1985) snittegning.

Foto af Pernille Feilbergs værker, Kevin Hviids og Tom Reynolds værker ligger på www.idoart.dk og er fotograferet af Rikke Luna.

Sort/grå/hvid er også værkerne af Marcie Miller Gross (US) og af Ann Iren Buan (NO). Foto af de to værker ligger på kunstforum.dk og er fotograferet af Trine Otte Bak Nielsen. Stramt og blødt.

Sort er også Barbara Knezevic (IE, f. 1977) kube med titlen More than the sum of our parts (2011) der består af 9.000 sorte Crayola farvestifter, smeltet og støbt i en kubeform. Måske har jeg det noget svære med den, fordi jeg skal have forklaringen i Udsagn til Forårsudstillingen 2012.pdf for at forstå værket. Til gengæld syntes jeg at Hanne Mago Wiklund (SE, f. 1981) hvide værk Liminal Space Protection against hard surface (2011) er både morsomt og udfordrende.

Jeg er vist mest til værker, der kan skabe fortællinger hos mig, når jeg ser eller røre ved det.  Form, farver, struktur, mønstre, materiale, håndværk o.s.v.  skal flytte min forestillinger ved at jeg ser og fornemmer, ikke ved at få at vide – eller rationelt forstå – hvad meningen er.

Malerier på Forårsudstillingen

Få af værkerne på udstillingen er maleri. Faktisk er det kun tre af de 70 kunstnere, der maler. Og Islandske Gudrun Einarsdottir maler ikke i traditionel forstand men laver olieeksperimenter, og får olie(maling) til at tørre i forskellige strukturer og mønstrer. Det kan jeg godt forstå man kan blive optaget af at udforske såvel som udfører som publikum.

Den anden maler er Külli Suitso, hendes tre malerier af papkasser fanger ikke lige min opmærksomhed.

Den tredje er så mig selv, som nu kan tillade mig at skrive, at jeg laver Contemporary art

DR's koncertsal 2010. 127x150. Kongens Nytorv - Magisk Arkitektur
DR’s koncertsal
Magisk Arkitektur 2010
127×150
Olie på lærred
Kongens Nytorv
Magisk Arkitektur 2010
170×160
Olie på lærred

Vil du se mere til mine to værker, og gå på opdagelse i dem så besøg udstillingen og lov mig du også kigger på de to værker på afstand. Men du kan få en lille prøve her:
DR’s koncertsal på naivisten.dk og DR’s koncertsal – proces på dortemarcussen.dk
Kongens Nytorv på naivisten.dk og  Kongens Nytorv – proces på dortemarcussen.dk

Favoritter fra Forårsudstillingen 2012

Gilles T. Lacombes (FR) enorme model af en elefantstødtand. Smuk langt fra, smuk tættere på og smukt i den mindst detalje. En model skabt af klavertangenter – smuk form, smuk grå-hvid-gul mosaik, smukt håndværk og mange fortællinger i et værk.
Christina Schou Christensen (DK) keramik. Spændende teknik, udforskende håndværk, fabulerende former. Hårdt og blødt på en gang. Brugbart og ubrugeligt på samme tid.
Kari Steihaug (NO) projekt med ufuldendt strikketøj. Farver, humo, fortællinger.

Andre værker der optog mig på udstillingen er Gemma Marmelada (GB) Strange Birds, og Ida Röhdén (NO), A Reunion of Lost People.
og Ida Röhdén (NO), A Reunion of Lost People.

Events – forårsudstillingen 2012

Kunsthal Charlottenborg har sendt en pressemeddelelse om Forårsudstillingen ud. Her er et afsnit i denne:

The Humping Pact
Torsdag 23.02, 20.00, gården, gratis entré
Kunstnerne Dmitry Paranyushkin & Diego Agullo er repræsenteret på udstillingen med videoen: The Humping Pact (2011). På åbningsaftenen vil de iscenesætte en speciel performance relateret til dette værk, der involverer en gruppe nøgne mænd, som vil overtage Charlottenborgs gård og knalde med bygningen. Ifølge kunstnerne er denne performance: “en suspenderet kærlighedsakt rettet mod omgivelserne. Det er en kontemplativ meditation over frugtbarhedens natur og det menneskelige behov for at transcendere det umulige.”

Du kan se en scene fra The Humping Pact i indlægget Forårsudstillingen 2012 – fernisering. Så det bliver noget at en åbning af udstillingen for en ældre dame fra Jylland. Noget fjernt fra naivistiske værker? Og så dog ikke!

Læs hele pressemeddelelsen her:
PRESSEMEDDELELSE_Forår 2012.pdf
PRESS RELEASE_Spring Exhibition 2012.pdf

Opbygning af en udstilling

På Charlottenborgs facebookside kan du følge med i opbygningen af Forårsudstillingen 2012.
Linket er: http://www.facebook.com/Charlottenborg.Kunsthal

Trøjer signeret af Else Marcussen

Min mor er dygtig til at strikke og til at sætte farver og mønstre sammen. Det syntes jeg i hvert fald. Se bare i dette galleri, som viser 19 trøjer min mor har strikket – og så er det kun dem jeg har her hos mig: 

Mange af trøjerne har i flere år været slidt på albuen. Jeg har i mange år ledt efter pæne lapper til dem. Men har kun kunne finde nogle i imiterede ruskind og nogle til at styge på .. men så søgte jeg på nettet, det tog lang tid og det var ikke nemt. Men jeg fandt dem her. Domestic Leather Corp.,
der hører hjemme i byen Mayfield i staten New York. Rigtig lammeruskind i et væld af farver. De er rigeligt store, men de er nemme at klippe til – med zoom ned på en kopimaskine og en original lap er det nemt at lave skabeloner til at klippe efter -.. Og så er der nål og tråd i en perfekt farve med!. Jeg købte elleve i lige så mange forskellige farver- de kom efter tre dage og der var ingen porto. Har brugt de seks, se her. 

De er syet på med knaphulssting

Foto til Forårsudstillingen

Ansøgningen til Forårsudstillingen sker digitalt. Du kan uploade fem bidrag og for hver bidrag uploadet fire foto af det du nu gerne vil have vurderet af juryen. Jeg havde tre bidrag af naivistiske værker. Den 8. januar gik jeg min morgentur med Muffin og fandt mit fjerde (og sidste bidrag). Det var en hurtig indskydelse.

Mit fjerde bidrag blev fire billeder i serien – Se hverdagen. Januar morgen, Skejbytoften. Sådan stod der i det felt i ansøgningen, hvor der er plads til at beskrive bidraget:

Vasketøj fra to vask: hvidt og sort – hængt sirligt op. Tre andre motiver på mindre end 100 m, der alle kredser om: regler og kaos, affald, trøstesløshed og forfald samt farver, nuancer og strukturer – og skønhed.
Fire billeder taget på tre minutter med et simpelt digital fotografiapparat.
De fire foto i serien vil kunne downloads gratis fra – og ses  på – nettet.

Og fotoserien kom, som det kan ses af det sidste billede i galleriet og de to blå og den ene røde prik igennem juryens vurdering i to runder af tre. Så juryen har ment, der var visse kvaliteter. Men jeg er nu alligvel glad for, at deres valg faldt ud til fordel for to af de tre naivistiske værker.

Du kan se de fire foto her i høj opløsningen – og du må dowloade dem til privat brug, hvis du har lyst til det:

Se hverdagen - januar morgen, Skejbytoften - 1 Se hverdagen - januar morgen, Skejbytoften - 2 Se hverdagen - januar morgen, Skejbytoften - 3 Se hverdagen - januar morgen, Skejbytoften - 4

Spring Exhibition 2012

“Forårsudstillingen er en af de vigtigste censurerede udstillinger i Europa og er siden 1857 årligt blevet afholdt på Charlottenborg i København. Den begyndte som en udstilling, der præsenterede nye værker af danske kunstnere, og inddrager i dag kunstnere fra mange lande. I årenes løb har Forårsudstillingen præsenteret værker af så anerkendte internationale navne som Vilhelm Hammershøi, P.S. Krøyer, Per Kirkeby, Alvar Aalto, Jørn Utzon, Arne Jacobsen, Paul Gernes, Olafur Eliasson, Kirstine Roepstorff, og flere andre …. Udstillingen afholdes på Kunsthal Charlottenborg i København, et af de største og smukkeste samtidskunststeder i Europa”
kunsthalcharlottenborg.dk


– og nu skal jeg – uden sammenligning i øvrigt – udstille på forårudstillingen 2012 i denne smukke bygning – jeg har fået to værker med. To danske naivistisk kunstværker i en kunsthal for contemporary art med international fokus. Det var en stor overraskelse at det kunne ske. Hvilke to  værker venter jeg med at afsløre indtil ferniseringsdagen d. 23. februar.
Det var dagens gode nyhed for mig! Det er altså stort.

God kunst er?

Se citatet i Politiken

Hvad god kunst er og hvad kunst betyder samfundsøkonomisk giver Bjarne Werner Sørensen, der er formand for Billedkunstnernes Forbund, sit bud på i Politiken. Hans kronik “Kunststøtte er en god samfundsinvestering” blev bragt d. 30. april.

Reaktion på en anmeldelse

Jeg har fået en mail fra en medudstiller på Al landsens naivister, der bl.a. skriver:

Og jeg hører fra (bl.a) udstillingssted NNN, at der blandt malerne er en uvilje mod mine ting. Med afsæt i din anmeldelse af Al Landsens ser man åbenbart netop mine billeder som ikke naivistiske nok og/eller ikke gode nok billeder. At det var netop mig du skrev om.

Derfor er jeg fx udelukket for Udstillingsted NNN’s næste udstilling – de vil jo ikke risikere at miste jer andre ved at tage mig med.

Til det svarede jeg:

Jeg er ked af at du får den oplevelse på baggrund af min anmeldelse. Jeg mener faktisk at vi blandt danske naivister meget alvorligt trænger til at få diskuteret, hvad naivistisk kunst er – og det var det jeg ønskede at få frem via den anmeldelse. Det var ikke specielt dine billeder – blandt værkerne fra 35! andre udstillere –  jeg skrev om i anmeldelsen, dine billeder har kvaliteter og besidder en originalitet i motivvalget, men jeg er da i tvivl om, at de er naivistiske. Det vil jeg gerne diskuterer med mig selv og andre. Hvis vi ikke tør og kan det, ja så gør vi naivistisk kunst en bjørnetjeneste (i den oprindelige mening af ordet – en skidt tjeneste).

Og jeg er ked af , at du ikke kan komme med hos Udstillingssted NNN og andre steder. Om jeg mener at dine billeder er mere eller mindre naivistiske er for mig overhovedet ikke ensbetydende med at de ikke skal med i den ene eller anden udstilling, det afgør udstillingsarrangøren fuldstændigt selvstændigt. Jeg har ingen ambition om at holde nogen ude fra at udstille, hvis andre finder dem egnede, har ikke lyst til at være overdommer – men jeg har lyst til at få kunsten og det naivistiske diskuteret.

Ja, jeg håber til og med, at jeg ikke har den indflydelse at kunne holde nogen ud bare sådan lige mig, men det har du så nu fortalt mig, at jeg øjensynlig har – jeg beklager.

Og kan kun tilføje nu: — ak ja hvad bliver man ikke årsag til, fordi man har en mening? Hvad om andre var lidt mindre berøringsangste over for egen mening og holdninger, og lod være med at skjule sig bag andres udsagn? Kun ved at diskutere og fortælle vores holdning, kan vi få indput til reflektioner, der kan flytte meninger og holdninger. Og så kommer vi alle videre.