Påvirker det min kunst at have rejst fra B over B over B til B og have mødt og været i dialog med 20 kunstnere og museumfolk på en koloni, at have besøgt to kunstnere i deres private hjem, at have besøgt seks udstillingssteder med naivistisk/outsider kunst, at have besøgt kunstindustri-, børne-, legetøj-, etnografisk museer og at have haft kontakt til kunsthistorikere og kuratoer med speciale i naivistisk/outsider kunst?
Selvfølgeligt – og forhåbentligt – bliver mine værker påvirket af nye indtryk. Jeg har funderet over, hvad inspiration er for en størrelse, bl.a. ved at læse artiklen om inspiration i Den store Danske. Et enkelt citat:
Når inspirationen på denne måde — og det gælder åbenbart, ganske uanset om vi befinder os i nutiden eller på Homers tid — fører et menneske frem til pludselig ny erkendelse, som har sprunget utallige mellemregninger over, kunne det måske ses som en slags biologiens gave til mennesket.
Dette citat tror jeg er en meget god billede at den måde, jeg har erfaret at indtryk og oplevelser bliver absorberet og udtrykt i værker. Min oplevelse er at inspirationen ikke er bevidst i skabelsesprocessen (beklager det lidt højtravende udtryk, men det er det ord, der dækker) – det jeg oplever er, at de nye indtryk “smelter” samme med erkendelser og erfaringer – og ja så kommer der noget helt nyt ud af det, eller i hvert fald en viderudvikling af mit udtryk – og måske kan jeg nærmest bagvendt se, hvor inspirationen til forskellige elementer i et nyt værk er kommet.
Ofte høre man kunstner i spe sige at de er inspireret af en kunstner , eller de har set et billede eller er blevet optaget af et kunstudtryk (naivistisk eks) og er blevet inspireret af dette til at male værker med lignende udtryk. Det er for mig at se ikke inspiration, men at kopiere – det kan være et skridt til at finde sit eget udtryk, men kan også være en lefle for det der nu er populært og appelere til publikum. De værker, der kommer ud af det er ikke orginale og ikke kunst. Jeg kan måske også udtryk det sådan, at orginalitet kommer “indefra”, inspiratioen “udefra” bliver ubevidst lagt sammen med det “indefra”, og det “indefra” bliver rigere og endnu mere orginalt. Hvis inspirationen “udefra” vælges bevidst så kommer den sjældent ind og bliver lagt sammen med det “indefra” – så selv om sådan bevist sorteret inspiration kan hjælpe i søgningen efter eget udtryk, ja så kan den måske endnu oftere stå i vejen for det orginale “indefra”. Det der kommer ud af “ufordøjet” inspiration er et postulat. Min oplevelse er også at inspiration tager tid. Før jeg angriber et nyt motiv, har selve ideen godt af at simre oppe i hjernekassen sammen med erkendelser, erfaringer og inspiration.
Men måske jeg bare som digteren Benny Andersen, gør i essayet Notater om inspirationen, skal reducere den guddommelige inspiration til et spørgsmål om indtag af det rigtige antal øl…
Jeg kan ikke kan vise værker fra andre kunstnere og fra samlinger her på min blog, uden at overskride regler for kunstnerisk ophavsret. Men jeg kan vise foto af anden inspiration, som jeg er sikker på vil påvirker mine “Magiske arkitektur” værker fremover, nemlig foto af nogle af de huse og bygninger jeg så på min vej. Ikke så meget via værker med disse huse og bygninger som motiver, men mere i form af nye forståelse og optagelse af detaljer og helheder, jo mere man ser, jo mere mangfoldighed man oplever, jo mere indholder den “tragt” som værket “synteseres” ud fra.
Og som en kilde til den fremtidig inspirationen er det netværk at naivistisk/outsider kunstnere, kuratorer og udstillingssteder, som jeg er ved at blive en del af. Jeg har aldrig vidst, hvad jeg skal bruge min facebook-profil til, men nu er den i brug; til at få og fastholde kontakten til dette netværk.
fortalte, at genbrugsbutikken lige ved siden af hans bopæl, har pyntet udstillingsvinduet med et tryk af et naivistisk landskab. Bo mente, at det godt kunne være et af mine værker. Men det benægtede jeg kategoriske, for der findes intet tryk af mine landskaber. Jeg foreslog Bo han skulle tage et foto af vinduet. Måske jeg så kunne fortælle hvem der er kunstneren bag det naivistiske værk. Og som den flinke unge mand
Bo er tog han et fotografi og sendte til mig. Bo havde ret, det er mit værk Genbrugsbutikken har benyttet. Nemlig Landskab med sommer og folk på cafe. Jeg har været forbi butikken og fortalt at det gør man ikke, slet ikke hvis man ikke først har spurgt! Men selvfølgelig er det også lidt flatterende, at de i genbrugsbutikken syntes at et af mine landskaber pynter i vinduet.
