Naivistens Nyhedsbrev nr. 3. 2009.

Kære nyhedsbrevmodtager

Nu kan du se mit nyeste maleri og dets detaljer i blogposten Portræt af KUNSTEN på naivisten.dk. Og på Alfabetiske butikker i X dimensioner kan du se den nyeste version af “29 butikker fra A til Å” i Version 11 og det nyeste værk i Butik 4P Posthus. Benytter du linkene nederst i  Butik 4P Posthus så får du en “guidet” rundtur i alfabetiske butikker i X dimensioners helt eget univers.

Portræt af Kunsten og Version 11 af “29 butikker fra A til Å” er sammen med Version 5 af “12 Landskaber til hver en tid” og 11 andre værker med på udstillingen “Livsbilleder – Kvindesyn”. Lidt fornemmelse af udstillingen kan du få i blogposten Dronninglund Kunstcenter.

I påsken er der tradition for at tage på kunstudstilling. Selv får jeg sikkert nok af kunst i dagene op til påsken. At se de 1200 naivistiske værker på Festival Mondial d’Art Naïf i Vernuil sur Avre tager vist tid at fordøje. Men det får jeg måske tid til i toget på vej hjem fra Paris palmesøndag. På naivisterne.dk kan du læse pressemeddelelsen Særudstilling med danske naivister på festlig og farverig fransk verdens festival .

Venlig hilsen

Dorte

Tilmelding til nyhedsbrev
Afmelding af nyhedsbrev

Magisk arkitektur


Magisk arkitektur skal være den samlende “art-betegnelse” for billederne med bymotiver og af bygninger fremover. Nu har tre billeder med bygninger – Hjortdals Kirke, Marmorkirken og San Cataldo – og et billede med bymotiver – Volden  – hængt på væggene hos museer og kunsthuser som en del af udstillingen med titlen “Magische Architektur”.

I dag er de kommet tilbage – det var dejligt at få dem hjem – og de får lov at beholde deres fine betegnelse “Magisk arkitektur”, så det smitter af på alle mine andre billeder med samme to motiver. Værket Amalienborg der var med på en del af rejsen, kom hjem til Amalienborg i oktober. Værkerne har været væk hjemmefra længe – de blev sendt afsted d. 10. maj 2007. Hvis du vil vide mere om deres rejser kan du kigge i blogposterne tagget med “INSITA 2007”.

De kom hjem fra det sidste stop på deres lange rejse: Kunsthaus Kannen i Mûnster i Tyskland. Deres hjemkomst fortjener det nyt show , som indleder denne blogpost. Men klik helst på se som galleri, og så på et af billederne så kan du se billederne i bedre kvalitet og læse titel m.m. på dem. Det er utroligt hvilke værktøjer, der kan hentes gratis ned fra nettet. Plugins hedder de.

Volden. Igen Igen.

I blogindlæget “Volden en gade i Århus”  er der tre eksempler på, at værket er omtalt på udenlandske web-steder. 

Det ene eksempler er Stadtmuseum Erlangens folder om om udstillingen “Magic Architekture”. Dette museum viser også værket på siden “Magische Architekturen – Museumspädagogik” og skriver “Nach eingehender Bildbetrachtung kann die auffällige Raum- und Perspektivdarstellung mit einem Erlanger Beispiel verglichen werden. Dazu werden die Schüler einen Blick in einen Straßenzug in der Umgebung des Stadtmuseum werfen, um festzustellen, dass man – aufgrund der Linearperspektive, die das menschliche Auge vorgibt – die Fassaden vom Anfang der Straße aus nicht richtig wahrnehmen kann. Der anschließende Vergleich mit der “geklappten”, zweidimenionalen Darstellung einer Häuserreihe der dänischen Naiven Künstlerin Dorte Marcussen zeigt, dass hier die Regeln der Perspektive nicht eingehalten sind, dafür aber alle Häuserfassaden mit ihren vielen Details sichtbar werden: Ein Künstler ist nicht an eine “korrekte” Darstellungsweise gebunden, sondern kann seine Phantasie einsetzen, um das zu zeigen, was ihn interessiert!”.

marcussen_volden-aarhus_web.jpg

 

De har også udarbejdet materiale til lærerne, hvor billedet er “fortolket”.

Det er en lidt blandet oplevelse – men bestemt ikke dårlig – at andre skriver kloge ord om det jeg laver. Jeg trækker dog på smilebåndet når Kunsthaus Kannen i Münster – hvor “Magische Architekture” har fernisering d. 2. marts – skriver i omtalen i årsprogrammet: “Die Ausstellung zeigt Arbeiten aus der Art Brut, der Outsider Art  und der Naiven Kunst, die sich in eigenwilliger und intensiver Weise mit dem Thema Architektur auseinandersetzen. Die Artikulation reicht hierbei vom zarten Flüstern der fragilen Handzeichnung über das bedrohliche Gemurmel düsterer Phantasmagorien bis hin zum wütenden Schrei expressiver Malerei. Vertreten sind international renommierte Künstler wie Karl Junker, Willem van Genk, Chris Hipkiss, Marcel Storr und Dorte Marcussen”. International kendt! og der til og med 11 kunstner mere på udtsillingen end de fem nævnte! 

Og så er der en ,der har “hugget” mine “Halfdan Rasmussen butikker” fra Installationen “Alfabetiske butikker i tre dimenioner” over på et andet Websted – det må Theis vist ikke. Men jeg skælder nu ikke ud, det er ikke til kommercielt brug – jeg selv citere jo også Halfdans digte. Men Theis måtte gerne have spurgt om lov! – Og måske jeg alligvel er lidt sur over at han ikke har skrevet hvor billederne kommer fra. Jeg tror alligevel han skal have en mail!

Volden. En gade i Århus.

Volden – gaden i latinerkvarteret i Århus – er titlen på det værk, du kan se i bloggens header.

Det er et af de værker jeg har haft med på Den internationale udstilling Insita 2007   “8th Triennial of Self-taught art” på national galleriet i Bratislava. Nu er det med på udstillingen “Magische Architekturen. Die Triennale der Naiven Kunst und Outsider Art zu Gast in Erlangen” på Stadtmuseum Erlangen. Den udstilling havde fernisering d. 25. november.

Volden er blevet en international eksponeret værk. Det er værket, der repræsenterer min kunst i kataloget for INSITA. Så er det gengivet på siden, hvor Slovakisk National Galleri omtaler INSITA på slovakisk og delvis på engelsk. Så fandt jeg det på Clochettes blog der er “culturel et subjectif ” og på fransk. Og nu er Volden så gengivet på Stadtmuseums “klapkarte”  om udstillingen. Viste du, at man kan oversætte tyske og franske websteder til engelsk på GOOGLE-translate. 

Udstillingen i Erlangen er en “reinstallation” af sektion “Magic Architecture” på den store INSITA udstillingen i Bratislava. Der er 16 kunstnere med 60 værker med på udstillingen. Heraf 12 af de 27 fra sektionen i Bratislava, Germain Tessier er repræsenteret og endelige har kuratorene på udstillingen udvalgt 3 af de 37 kunstnere fra konkurrence udstillingen til at deltage i udstillingen. Og en af de tre er jeg så med 4 værker: Marmorkirken, Hjortdal kirke, San Catlado  og Volden. Jeg er heldig at INSITA lige i år har fokus på naivistiske gengivelser af arkitektur.