Naivistens Nyhedsbrev nr. 1. 2010.

Kære Nyhedsbrevmodtager

Alle er velkommen til fernisering fredag den 8. februar kl. 15.00 – 18.30 på udstillingen “En hyldest til det gode humør IV”. Læs mere i blogposten Fernisering i Fredericia på naivisten.dk.

I 2010 forsætter “Alfabetiske butikker i X dimensioner” sin internationale karriere. Værket er sammen med “Sortebrødre Torv – Odense” med på udstillingen INSITA 2010, der har fernisering d. 3 juli på Nationalgalleriet i Bratislava. Det kan du læse mere om i INSITA 2010.

Det bliver version 13 eller 14 af “29 butikker fra A til Å”, der bliver udstillet i Bratislava, Fem butikker fra version 12 er blevet på Museet for Naivistisk og Marginal kunst i Serbien. Hvilke kan du se i Butikker solgt fra version 12.

En del af juleferien er gået med at opdatere mine websted med såvel nyt indhold som nyest udgave af WordPress og Plugin. Det sidste kan du læse om i WordPress – platformen II. Besøger du siderne, oplever du forhåbentlig at det nye tre-spaltede lay-out gør det lidt lettere at finde rundt. Ikke mindst i de 170 sider, 163 poster og 138 variable på abXd.dortemarcussen.dk. De nye muligheder gør også at du nu modtager nyhedsbrevet med dit navn i første linie – i hvert fald for de navne jeg kender – ellers “hedder” du stadigt Nyhedsbrevmodtager.

En anden del af juleferien er brugt på at male. Du kan følge med på: Kongens Nytorv og DR’s koncertsal.

En tredje del af juleferien er gået med at jule. For de julegladepersoner kan man se lidt af det i: EngelStjernenTrænisserne og Goddag til julen og til nisserne.

Om julens største gave kan du læse i En ny lille ny my.

Og med sådan en begivenhed i vente kan så kan 2010 ikke blive andet end et godt og lykkebringende nytår. Lad det nye år blive glad og lykkebringende for jer alle.

Venlig hilsen

Dorte

Tilmelding til nyhedsbrev
Afmelding af nyhedsbrev

Naivistens Nyhedsbrev nr. 7. 2009.

Kære Nyhedsbrevmodtager

Alle er velkommen til fernisering lørdag den 24. oktober kl. 13.00 – 16.00 på Udstillingen Danske Naivister i Kunstgalleriet-Odense. Læs mere i blogposten Fernisering hos Kunstgalleriet-Odense på naivisten.dk. 

Fredag d. 9. oktober var jeg til åbningen af d. 14. Biennale for Naivistiske og Marginal kunst på Museum of Naive and Marginal art i byen Jagodina i Serbien sammen med min gode kollega Lone Villaume. Lone og jeg fik priser og blev inviteret på koloni i Serbien til næste år, og sidst men ikke mindst fik vi serbiske venner. Alt det kan du læse om og se i blogposterne tagget med 14-Biennale på dortemarcussen.dk

På biennalen har version 12 ad “29 butikker fra A til Å” premiere. Du kan se den ny version med et ny værk i blogposten Version 12 på abxd.dortemarcussen.dk. Du kan se det ene værk, der er udgået fra version 11 i blogposten: Butikker solgt fra version 11. Og du kan læse om den nye butik i verison 12 i blogposten: Butik 6F Ferrari.

Efteråret har smukke farver og blæst. Gå ud i vejret og få røde kinder!

Venlig hilsen

Dorte

Tilmelding til nyhedsbrev
Afmelding af nyhedsbrev

Naivistens Nyhedsbrev nr. 6. 2009.

Kære Nyhedsbrevmodtager

Alle er velkommen til fernisering søndag den 6. september kl. 13.00 – 17.00 på udstillingen 7 naivister i Galleri Vejle. Du finder invitationen i blogposten Fernisering hos Galleri Vejle.

I dag har jeg fået en mail med emnet: Congratulation! Hvorfor jeg skal lykønskes kan du læse om i blogposterne: 14th Biennial of naive and marginal arts og Aktuelt nr 19. abXd går international.

Og så har jeg haft den ære at lave forsiden til en bog om Benny Andersens forfatterskab. Læs mere i blogposten: Dømt til at leve.

Venlig hilsen

Dorte

Naivistens Nyhedsbrev nr. 5. 2009

Kære Nyhedsbrevmodtager

Alle er velkommen til fernisering lørdag den 4. juli kl. 11 – 16 på Al Landsens Naivister 2009.

Det er stand-galleriet.dk, der arrangerer årets udstilling sammen med Kaj Sørensen fra Fyns Kunsthus. Strandgalleriet ligger i Ravnsborggade 5, 2200 København N. Du finder invitationen i blogposten Fernisering på Al Landsens Naivister 2009. Du kan se de værker jeg har med på udstillingen i blogposten: Værkerne på Al Landsens Naivister.

På udstillingen har version 6 af 12 Landskaber til hver en tid premiere. Du kan se den ny version med fire nye værker i blogposten  Version 6. Du kan se de fire værker, der er udgået fra version 5 i blogposten: Landskaber solgt fra version 5.

I løbet af juni har jeg færdiggjort tre bestillingsarbejder. Dem kan du se og læse om i blogposterne Badehotellet, Mogens Stendals afskedgave og Brakker Nygaard.

Det er sidste chance for at se værkerne på d 2e Festival de Katowice i Polen idet udstillingen lukker den 28. juni 2009. Billederne pakkes ned inden de igen hænges op på Festival de Magdeburg i Tyskland d. 12. september.

Værkerne på “Livsbilleder – Kvindesyn” kan ses på Kvindemuseet i Århus frem til d. 16. august.

God sommer, husk at nyd den!

Venlig hilsen

Dorte

Tilmelding til nyhedsbrev
Afmelding af nyhedsbrev

Naivistens Nyhedsbrev nr. 4. 2009.

Kære Nyhedsbrevmodtager

Alle er velkommen til fernisering fredag d. 15. maj kl. 15.00 på udstillingen Livsbilleder – Kvindesyn på kvindemuseet her i Århus. Du finder invitationen og kan læse lidt om udstillingen i blogposten: Fernisering på Livsbilleder – Kvindesyn – igen.

Minimaludstilling 2009 i Galleri Bagatel, Herstedøster, hvor jeg har 4 små billeder med, kan ses lørdage og søndage til og med. 24. maj. I dag d. 10. maj er sidste chance for at se Festival de Naif i Vernuil sur Avre. Nu pakkes udstillingen ned og sendes videre til Katowice i Polen. Der er fernisering på d. 2e Festival de Katowice d. 29. maj.

Du kan se, hvor jeg maler en stor del af sommeren, i programmet Ønskehaven, der sendes tirsdag d. 19. maj kl. 20.00 på DR1. Udsendelse er optaget på familiens sommerhusgrund i Saxild. Læs mere i Blogposten: Ønskehaven (5:7).

I anledningen af at Økohuset, jeg bor i har 10 års jubilæum, er jeg blevet interviewet til “Mellem Naboer”, der er beboerblad for boligforeningen Ringgården. Artiklen har titlen “Tilfreds jubilar i Økohuset: Her er så meget lys og rum“. Det er her jeg maler, når det ikke er sommerhusvejr.

At familien og sommerhuset bliver udsat for Ønskehaven i DR1, fik mig til at huske på da jeg var i DR1 for 15 år siden. Du kan i blogposten: Galleri 12 se et klip med mig fra den udsendelse. På grund af DR1’s rettigheder er blogposten beskyttet så klippet ikke er frit tilgængeligt. Kodeordet kan du få oplyst ved at kontakte mig.

Venlig hilsen

Dorte

Tilmelding til nyhedsbrev
Afmelding af nyhedsbrev

Naivistens Nyhedsbrev nr. 3. 2009.

Kære nyhedsbrevmodtager

Nu kan du se mit nyeste maleri og dets detaljer i blogposten Portræt af KUNSTEN på naivisten.dk. Og på Alfabetiske butikker i X dimensioner kan du se den nyeste version af “29 butikker fra A til Å” i Version 11 og det nyeste værk i Butik 4P Posthus. Benytter du linkene nederst i  Butik 4P Posthus så får du en “guidet” rundtur i alfabetiske butikker i X dimensioners helt eget univers.

Portræt af Kunsten og Version 11 af “29 butikker fra A til Å” er sammen med Version 5 af “12 Landskaber til hver en tid” og 11 andre værker med på udstillingen “Livsbilleder – Kvindesyn”. Lidt fornemmelse af udstillingen kan du få i blogposten Dronninglund Kunstcenter.

I påsken er der tradition for at tage på kunstudstilling. Selv får jeg sikkert nok af kunst i dagene op til påsken. At se de 1200 naivistiske værker på Festival Mondial d’Art Naïf i Vernuil sur Avre tager vist tid at fordøje. Men det får jeg måske tid til i toget på vej hjem fra Paris palmesøndag. På naivisterne.dk kan du læse pressemeddelelsen Særudstilling med danske naivister på festlig og farverig fransk verdens festival .

Venlig hilsen

Dorte

Tilmelding til nyhedsbrev
Afmelding af nyhedsbrev

Naivistens nyhedsbrev nr. 2. 2009.

Kære Nyhedsbrevmodtager

Alle er velkommen til fernisering hos Dronninglunds Kunstcenter på udstillingen

Livsbilleder – Kvindesyn
Søndag d. 22. marts kl. 11

Udstillingen har åbent til d. 19. april. Kunstcentret har åben tirsdage til fredage fra 13 til 17 og lørdage, søndage og helligdage fra 11 til 17. Kunstcentret adresse er Thorup Hedevej 1, Dronninglund.

Læs mere om udstillingen i blogposterne: Glæde 1. Kunst i foråret i Nordjylland og Fernisering på Livsbilleder – Kvindesyn.

Alle er også velkommen til fernisering i Veneuil sur Avre i Frankrig på udstillingen

Le 5e Festival d’art Naïf de Verneuil
Verneuil • Frankrig
4. april – 10. maj 2009

Læs mere om udstillingen i blogposterne: Glæde 2. Kunst i foråret i Frankrig , Festival Náif. Indbydelse til fernisering og Udstilling i Frankrig.

Installationen “Alfabetiske butikker i X dimensioner” helt egen blog med samme navn er nu fuldt opdateret. Der er nu 150 indlæg, 156 sider og 43 kommentarer. Så der er noget at udforske, hvis man har de lyster.

Venlig hilsen

Dorte Marcussen

Tilmelding til nyhedsbrev
Afmelding af nyhedsbrev

Naivistens Nyhedsbrev nr. 1 2009.

Kære alle

Godt nytår til alle.

Galleri Gilberg i Prinsessegade 35 i Fredericia fejrer sin 2 års fødselsdag med at udstille 18 naivisters værk på udstillingen “En hyldest til det gode humør III”. Der afholdes fernisering fredag den 9. januar 2008 fra kl. 15.00 til kl. 18.30. Alle er velkomne. Se mere på naivisten.dk.

Følger du med i udviklingen af “Alfabetiske butikkers i X dimensioner” kan du besøge abxd.dortemarcussen.dk og læse de to nyeste blogposter.

For de mere barnlige sjæle er det muligt at sige farvel og tak for julen 2008 til mine nisser på  dortemarcussen.dk

Venlig hilsen

Dorte Marcussen

Tilmelding til nyhedsbrev
Afmelding af nyhedsbrev