En af den slags der er allersværeste at få fingrerne. i Det er nemlig min mekaniker. Ham, jeg har af slagsen, er en pryd for standen. Plith i Lystrup.
Da jeg kørte på arbejde i dag røg det ud af ventilationen på den tahitigrønne efter 3 km’s kørsel. Efter 45 minutters venten på Falck, blev Berlingoen kørt til Plith og jeg hjem. Da jeg telefonisk varskoede Plith om at bilen var på vej og kort fortalte ham symptomerne og at Lene et stykke tid havde bemærket, at bilen ligesom lugtede af karry, når den blev varm. Så jeppede Plith – sådan vil jeg beskrive den måde han taler på: kort kontant og ofte indledt med et lyd, der minder om jep – at det var væskesystemet i ventilationsanlægget, der var utæt. Og at det i princippet krævede at de skilte hele systemet af og at det vil tage hele dagen – jeg så i ånden en astronomisk regning, og er der ikke nogen der kan være lidt innovativ og lave lidt industriel design omkring, hvordan biler nemmest repareres -, men at de vil lave en nødløsning, der virkede i 90 % af tilfældene. Lokal innovation, tak for det!
Plith har hvad jeg forstår ved et rigtigt autoværksted. Ikke et fint forkromet autoriseret værksted, der i teorien har lært alt om kundepleje, sådan et har jeg haft. Hos personalet blev mit fornavn nærmest forkromet, enhver sætning der kom ud af deres mund, var mit fornavn hægte på både først, midt i og til sidst. Kvalmende. De havde lært at se i kundekartoteket, men ikke at lave biler. Hos Plith er der en mester, svende og lærlinge, der går op i deres arbejder og er stolte af hvad de kan. De aner formentlig ikke hvad jeg hedder, med de kender TM 55.580. Der er også nogle gamle mænd der går til hånde. Sikkert gamle svende. Pliths værksted har speciale i Citroen. De tre-fire gange jeg har skullet have stillet en diagnose på bilen – heldigvis aldrig noget alvorligt – er der på baggrund af mine få sparsomme oplysninger om lyd eller lugt og anden biladfærd altid hurtigt stillet en korrekt diagnose, som jeg kan forstå. Og problemet er løst hurtigt og smertefrit, og hvad jeg har tillid til er en fornuftig pris. Kanon. Men deres kaffestue, røgfrit miljø, ikke her. Og Plith selv har den flotteste chokoladebrune veterancitroen.
Foruden andre automekanikere, kunne mange læger formentligt ha’ gavn af et praktikbesøg hos Plith.
Regning fra Plith lød på 407 kr og 50 øre incl. moms. ½ times arbejdsløn + materialer.
Skriver her – men er slet ikke klar over, om din blog stadig er aktiv ?
Jeg er også Plith-fan! I vinter begyndte min Peugeot på hjemturen at sige en frygtelig larmende lyd fra under bilen. Hvad gjorde jeg? Ringede til Plith – og selvom det var 5 minutter i lukketid skulle jeg da bare kommme. Bilen blev fikset – det var en bundplade, der havde løsnet sig. Super service og absolut rimelige priser.