Fastelavnsboller

Fastelavns boller med crem og glasurDej

100 g smør
2 dl mælk
25 g gær
½ tsk. salt
½ dl sukker (hellere lidt for lidt end for meget)
4 æggeblommer
ca. 7 dl hvedemel

Smørret smeltes. Tilsættes mælk. Når temperaturen er ca. 37 C (skal formentlig afkøles lidt, eller smelt smørret ved svag varme) udrøres gæren heri. Alle de andre ingredienser tilsættes og dejen ældes blank og smidig. Ælt mel i til den lige netop slipper bordet. Hæver mindst ca. 30 min lunt og tildækket.

Creme
Imens dejen hæver laves cremen

3 æggeblommer
Vanille (1½ tsk. vanillesukker eller korn fra en stang vanille)
2-3 spsk. sukker
3 tsk. maizena
3,5 dl fløde 13 % (jeg plejer at bruge halv piskefløde og halv mælk)

Fløden varmes op til kogepunktet. Imens Røres æggeblommerne med vanille og sukker og maizena. Fløden hældes over. Hæld tilbage i gryden (gerne igennem en sigt – så fjernes de der ulækker tråde fra æggeblommerne) og kog op under omrøring, kog i 2 min. Hældes i en skål til afkøling.

Udrulning og formning af boller
Dejen rulles ud i en stor firkant, så tynd som muligt på et melet bord. Denne udskæres i firkanter på 13-15cm x 13-15 cm (jeg får ca. 20 boller ud af denne portion dej). Der lægges en spsk. Creme på hver firkant. Fold hjørner ind over så kanter dækker hinanden lidt. Fold et lille styk af de nye hjørne ind (Bollen bliver lidt ottekantet). Tryk godt sammen så cremen ikke løber ud. Sæt dem på plader med bagepapir. Hæv i mindst 15 min.

Bagning
Ifølge den oprindelige opskrift skal de bages i 15 min ved 225 C. Min erfaring siger mig at 10 min er mere passende, 15 min er for meget.

Glasur
Flormelis – + evt cacao – og vand eller saft. Den lyserød farve kommer fra indkogt tranebærsaft. Den grønnefarve var et forsøg – mix-salat blendet med lidt vand og hældt igennem en si.


Du kan også skrive opskriften ud som pdf-fil: Gammeldags fastelavnsboller med creme

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.