Fernisering på Al Landsens Naivister i Ringkøbing

Efter at have afsluttet posterne om turen 4xB er der overskud til at skrive om andre oplevelser. En af dem var fernisering på Al Landsens Naivister i Ringkøbing d. 25. august. Det er den 15. udstilling i rækken. Og en stor en af slagsen med 36 deltagere, 29 danske og syv udenlandske, fra henholdvis Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og Rusland. Med de 460 udstillede billeder er det en meget stor udstilling i Ringkøbings Rådhus flotte hal.

Jeg vælger at anmelde udstillingen, vel ikke normalt når man selv deltager.  Men nu er jeg jo i øvelse after at have givet stjerner til syv forudgående kunstneriske oplevelser.

Udstilling
Al Landsens Naivister
Rådhuset, Ringkøbing
Naivistisk kunst.
Desværre. Udstillingen får kun en stjerne. Der er for mange værker, der giver minus efter mine kriterierne (se nedenfor). De dårlige “værker” og uorginale “kunstnere” – heraf nogle der knap kan kaldes naivistisk – overdøver de værker, der har kvaliteter og hvor udøverne måske endnu ikke kan kalde sig kunstnere, men ihvertfald har et orginal udtryk og motivvalg. Der ud over hænger mange af billederne al for tæt, så man ikke kan få et ordentlig indtryk af det enkelte værk. På udstillingen er lang de dårligste billeder jeg har set denne sommer, men der er også en del værker, der har kvaliteter, som modsvarer nogle af de bedre værker jeg har set i sommerens løb. Trods det sidste – helhedsindtrykket er til den en stjerne.

Kriterierne for stjerner er: Der er plus når værkerne er autentiske, originale og inspirerende og ikke mindst er fornyende inden for kunstformen – hvor drivkaften er det kreativ og udførelsen er styret af lysten/behovet for at udtrykke sig. Og minus når der imiteres og kopieres andre kunstneres udtryk eller motiver – hvor drivkraften er det kommercielle og udførelsen er styret af lysten/behovet for at blive anerkendt.

Den ene stjerne giver mig nok problemer. Men jeg tror vi i naivist kredse trænger til en diskussion af , hvordan vi bedst fremmer den naivistisk kunst. Naivistisk kunst skal ikke være elitære og må gerne være folkelig, men den skal sørme stadig være orginal og autentisk, ny aktører må gerne forny genren og der skal være respekt for såvel det enkelte værk som for kunstretningen – hvordan vil vi håndtere dette og meget mere?

Mine billeder ophængt på udstillingen:

Du kan se flere billeder fra udstillingen på strand-galleriet.dk

3 kommentarer til “Fernisering på Al Landsens Naivister i Ringkøbing”

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.