21. INSITA ord og definitioner

Min niece Anne begynder på tirsdag at læse kunsthistorie på åbent universitet på KU. Hun var med til ferniseringen på den 8. trienalle for selvlært kunst INSITA 2007 i Bratislava. Nu har hun været så sød at samle op på definitioner og betydningen af de forskellige betegnelser, der hæftes på kunsten, der er med på INSITA. Det har hun gjort ved at oversætte artikler fra Wikipedia.com og fra galeriehamer.nl. Hele Annes oversættelse kan læse i filen “Outsider Art og Art Brut”.

Jeg har nedenfor lavet et resume af hendes artikel og har  forsøgt at lave en figur, der gerne skulle vise sammenhæng mellem begreberne:

Insita-begreber

Art Brut (rå kunst): Kunst der skabes udenfor den officielle kulturs grænser og udtrykker kunstnernes personlighed. Kunst i i en ren udgave af denne kategori er ofte lavet af psykiatriske patienter.

Børnetegning: Tegninger lavet af børn kan være kunst, hvis barnet giver form til følelser og ideer på en opfindsom og fantasifulde måde, der ikke efterlignere eksisterende kunst. Når sjældent et høj niveau, da det er begrænset hvilke erfaringer barnet har med livet.

Folk Art: ”Folk Art” udtrykker traditioner og sociale værdier i en fælles visuelt sprog: brug af former, scenarier og farver. ”Folk Art” er i kunstverdenen ”ornamenteringens kunst”.

Intuitiv kunst: Intuitiv kunst er nok den mest generelle term, der findes for kunst udført af kunstnere udenfor den officielle kulturs grænser.

Naivistisk Kunst: Kunstnere der udtrykker sig naivistisk har en meget mere bevidst interaktion med den kommercielle kunstverden end andre outsider kunstnere. Kunstnere uden for outsider verden kan vælge at udtrykke sig i en naivistisk form. I naivistisk kunst er den personlige oplevelsesverden afbildet eller skildret uden intellektuelle overvejelser. Naivistisk kunst skildrer hverdagen og reflektere over drømmeverdener i et ekstremt personligt og ekspressivt visuelt sprog. I USA er naivistik kunst kaldet ”Contemporary Folk Art”, (samtidig folke kunst).

Neuve Invention/Marginal kunst/Art Singulier: kunstnere på kanten af kunstverdenen.

Outsider Art: Visuel kunst, der er karakteriseret ved en stor portion originalitet og distance fra den eksisterende – mainstream – visuelle kunst. Indeholder Art Brut, men også kunst der er udført af andre kunstnere, der har høj grad af originalitet og som er ”ligeglad” med hovedstrømninger i kunstverden, betegnes Outsider art. Kunst lavede af udviklingshæmmede er en del af Outsider arten. Dele af den naivistiske kunst indgår også heri.

Primitiv Kunst: Begrebet ”Primitiv Kunst” bruges om traditionel ikke-vestlig kunst, f.eks. kunst fra Afrika, Polynesien, osv. Bruges også om naiv kunst. Ordet ”primitiv” betyder ”den første af sin slags”, og betegnelse er uheldig da det er en selvstændig og fuldendt form for kunst.

Visionær kunst: Visionær kunst er intuitive kunst, der ofte inkluderer motiver af spirituel eller religiøs art.

Visionære miljøer: Bygninger og skulpturparker bygget af visionære kunstnere, alt fra dekorerede huse til store områder med et stort antal af individuelle skulpturer med et strengt forbundet tema.

www.gaiamusum.dk har de en fin omtale af outsider art.

4 kommentarer til “21. INSITA ord og definitioner”

Skriv et svar