Naivistens Nyhedsbrev nr. 3. 2010.

Kære Nyhedsbrevmodtager

Alle er velkommen når Hundested Kunstforening inviterer til fernisering lørdag den 17. april kl. 13-16 på en udstilling med Lone Villaumes og mine naivistiske værker. Udstillingen slutter mandag d. 24. maj. På udstillingen kan man se et bredt udvalg af mine værker, blandt andet har version 13 af “Alfabetiske butikker fra A til Å” premiere.

Alle er også velkommen når Galleri Bagatel holder fernisering på “Minimaludstillingen” lørdag den 24. april kl. 14.00. Her harj eg har tre små – meget små – billeder med. Bag udstillingens titel ”Minimaludstilling” gemmer sig, at billederne på udstillingen maksimalt må fylde 30 x 30 cm.

I næste uge kan du på naivisten.dk se gallerier med værkerne på de to udstillinger.

Den 10. april var der fernisering på den 6. Festival Mondial d’Art Naïf 2010 i Verneuil sur Avre i Frankrig. Du kan se mine billeder på udstillingen på naivisten.dk i Fernisering i Frankrig. Udstillingen kan ses frem til d. 16. maj 2010. Herefter skal den videre til Katowice i Polen, hvor der er fernsiering d. 25. juni. I Polen slutter udstillingen d. 29. august. Den del af udstillingen, der hedder Celebration of LE DOUANIER ROUSSEAU vises sidst på året i Rundetårn. Herom meget mere senere.

Og så er jeg inviteret på sommerkoloni i Serbien fra d. 15. til d. 23 juni . Den 3. juli er der fernisering i Bratislava på INSITA 2010. Så det bliver en travl sommer, hvad kunst og det internationale angår.

Og inden da skal jeg lige have “overstået” et bryllup. Lene og Jacob gifter sig d. 5. juni.

Venlig hilsen

Dorte

Tilmelding til nyhedsbrev
Afmelding af nyhedsbrev

Én kommentar til “Naivistens Nyhedsbrev nr. 3. 2010.”

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.