Naivistens Nyhedsbrev nr. 4. 2010.

Kære Nyhedsbrevmodtager

I morgen tager Lone Villaume og jeg på koloni i Zlatibor i Serbien sammen med 20 andre naivistisk kunstnere fra hele Europa. Den 15. koloni for naivistisk og marginal kunst er arrangeret af Museum for naivistisk og marginal kunst i Jagodina, Serbien.  Når kolonien slutter d. 23. juni tager jeg og Berlingoen – Muffin må blive hjemme i lejligheden og passe på og blive passet – på tur langs Donau. Jeg skal bl.a besøge den serbiske by Kovaccia, hvor der skulle bo mindst 50 naivistiske kunstnere, og den ungarnske by Keckemet, hvor der er et lille museum for naivistisk kunst. Slutmålet er Bratislava, hvor der lørdag d. 3. juli kl 17 er fernisering på the 9th Triennial of Self-Taught Art INSITA 2010 på National Galleriet i Slovakiet. Vil du læse mere og følge med i oplevelserne så se i blogposterne tagget med 4xb. Jeg håber at kunne skrive på bloggen undervejs.

Den 15. juni er der fernisering på 3. internationale festival for naivistisk kunst i  Katowice i Polen. Den udstilling kan ses frem til 29. august 2010. Det er udstillingen fra 6.  Mondial d’Art Naïf 2010, der er flyttet hertil. Som en del af festivalen vises  udstillingen Celebration of LE DOUANIER ROUSSEAU, der senere på året kommer til København.

Så oplevelserne og udstillingerne i denne tid er mest i udlandet. Du er velkommen til at kigge forbi på kolonien eller se udstillingerne i Polen og Slovakiet, det kunne jo være du var på de kanter. Den næste udstilling på dansk jord er Al Landsens Naivister på Ringkøbing Rådhus. Der er der fernisering d. 25.juli. den udstilling kan også ses frem til d. 29. august. Men herom senere.

Og så har jeg  “overstået” et bryllup. Lene og Jacob giftede sig d. 5. juni. Og er blev interviewet på engelsk – altså oversat til engelsk –  se mere i A cork in the machine of thing.

God sommer til alle.

Venlig hilsen

Dorte

Tilmelding til nyhedsbrev
Afmelding af nyhedsbrev

Én kommentar til “Naivistens Nyhedsbrev nr. 4. 2010.”

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.