Naivistens Nyhedsbrev nr 6. 2010.

Kære Nyhedsbrevmodtager

Tirsdag d. 31. august kl. 19.30 er du velkommen til fernisering på Kunstforeningen Foyer’ens udstilling med “6 Naivister”  i foyeren i Taastrup Idræts Haller, Parkvej 78, 2630 Taastrup. Jeg er med til at hænge billeder op  fredag d. 27. august om eftermiddagen, men regner ikke med at komme til ferniseringen. Læs mere i Fernisering hos Kunstforeningen Foyer´en.

Husk også ferniseringen på udstillingen med Kurt Bressons “Alternative Altertavle” torsdag den 2. september kl. 17.00 i Galleri Eros, Holbergsgade 9 (lige bag Det kgl. Teater), København. Udstillingen åbnes af sognepræst Poul Joachim Stender, bl.a. forfatter til bogen “Med Gud i Sengen”. Læs mere om altertavlen i Kurt Bressons “Alternativ Altertavle”

På dortemarcussen.dk er alle blogposterne om turen til Serbien, Ungarn og Slovakiet opdateret med mine kommentarer til oplevelserne og inspirationen. – 26 poster og næsten lige så mange gallerier med billeder blev det til. Du finder indlæggene fra turen i blogposter tagget med 4XB.

Turen til Serbien betød et nyt værk i “Tidernes Landskaber”. Det nye værk “Landskab med juni og koloni i Zlatibor” har som konsekvens at tl.dortemarcussen. dk har fået tre  nye blogposter: Nyt landskab i version 6a,  Tidernes landskaber udvider sit territorium igen og Version 6a.

Sommeren har budt på andre gode oplevelser og glade dage, et lille indtryk kan du få i  “Sommeren var meget andet end 4XB“, hvor du bl.a. kan se, hvordan sommerhusønskehaven nu ser ud.

Venlig hilsen

Dorte

Tilmelding til nyhedsbrev
Afmelding af nyhedsbrev

Én kommentar til “Naivistens Nyhedsbrev nr 6. 2010.”

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.