Ny cykel

Min første cykel var rød og måske en SCO – og alt for stor. Min næste cykel var grøn og en BSA, den blev senere rød med hvid prikker og senere igen vist nok brun, orange og gul stribet. Den næste igen var en Raleigh. Så har jeg haft en gul Centurion, og den blev stjålet. Så fik jeg en Rød Kronan, den blev stjålet, da den var mindre end 2 uger gammel. Så fik jeg en Rød Kronan mere. Nu er den kaput, jeg tror det vil koste 2.000 kr at få den opdateret, og den er for tung. Så her er min nye cykel:

Jeg glæder mig til at cykle på arbejde – der er så meget vejarbejde, kø og omkørsel at det er hurtigere end at køre i bil. Og jeg har gjort mit forarbejde – den var næst bedst i brugertest af 10 citybike som Tænk har gennemført, lige efter en SCO. Men SCO’en havde tendesen til rust – og her var Raleigh bedre. Og det er en 08 model, så jeg sparede 700 kr i forhold til samme model i 09-farven som er pink!. Den er købt hos Karls Motorservice – hvis butik og betjening er fuldstændig som navnet antyder.

Skriv et svar