
19. maj 2009 kl. 20:00 på DR1 får min mor sine 2 minutter – eller måske mere – berømmelse. Sommerhusgrunden i Saxild er blevet udsat for Ønskehaven.
Omtalen hos DR er:
I 78 år har sommerhuset med en unik beliggenhed i første række ved Saksild strand været i familien Markussens eje. Og oldemor Else vil gerne fremtidssikre familiens samlingssted for kommende generationer med en større terrasse – et læsted og en kysse- kærestebænk ved havet.
For at bevare den skønne naturgrund må Ønskehave-holdet udføre et nærmest kirurgisk indgreb, når ønskerne skal indfries.
Marcussen er nu ikke med k – og da sommerhuset blev bygget det år min mor blev født, er huset nu 79 år. Helt korrekt skulle der stå at sommehuset har været i Mathilde og Viggo Christensen og deres efterkommeres eje i 79 år – lige nu er der 5 generationer der har boet i sommehuset.
Men udsendelse blev optaget i september 2008 – og så passer alderen.
Det var Lene, der engang i 2007 skrev til Ønskehaven, om sommerhusgrunden og specielt trappen og terrassen, som hendes mor, moster og mormor i mange år havde snakket om skulle fornyes. Så glemte hun alt om det.
I vinteren 2007 var der så et første besøg af researcher, der kun talte med mig ved sommerhuset. Så glemte vi alt om det.
I marts 2008 var der besøg af fire mand høj: produceren, gartneren, arkitekten og reseacheren. Der var det vi kunne tromle sammen af familien mødt frem – Lene og Jacob dog ikke – der var under en uge til at Frida blev født. Og så glemte vi alt om det.
Og så i slutningen af august fik vi så besked om at de ville komme den 24-26 september – 10 mand høj. Tidspunktet var et ideelt valg, som man formentligt vil kunne se i udsendelsen var det et fantastisk vejr. Det var en god oplevelse. Billedet øverst er taget af Svend Thomsen – og ligger stadigt hos DR. Billedet herunder er taget af Lene, klikker du på det kan du se det større:

Pingback: Naivisten Nyhedsbrev nr. 4. 2009. Fernisering på Kvindemuse-et, Ønskehaven, Jubilæum, Festivaller og Bagateller. på Dorte Marcussen
Fin udsendelse. Og godt at se, at man her tager hensyn til naturen. Læskærmen er genial Hvor finder man tegningen?
Mvh.
L. Krabbe
Jeg tror nok, at jeg i min tidligere mail, hvor jeg roste udsendelsen, – og læskærmen, (efterlyser tegningen til denne) oplyste fejl i min mailaddresse. . Prøver igen.
Mvh.
L.Krabbe
@ L. Krabbe
Der findes et billeder af læskærmen på http://www.dag.dk/onskehaven-2009-saksild-havebilleder. Men det er ikke en decideret tegning.
Og tak for de pæne ord om at vi passer på naturen.