En dejlig mand i mit liv

En af den slags der er allersværeste at få fingrerne. i Det er nemlig min mekaniker. Ham, jeg har af slagsen, er en pryd for standen. Plith i Lystrup.

Da jeg kørte på arbejde i dag røg det ud af ventilationen på den tahitigrønne efter 3 km’s kørsel. Efter 45 minutters venten på Falck, blev Berlingoen kørt til Plith og jeg hjem. Da jeg telefonisk varskoede Plith om at bilen var på vej og kort fortalte ham symptomerne og at Lene et stykke tid havde bemærket, at bilen ligesom lugtede af karry, når den blev varm. Så jeppede Plith – sådan vil jeg beskrive den måde han taler på: kort kontant og ofte indledt med et lyd, der minder om jep – at det var væskesystemet i ventilationsanlægget, der var utæt. Og at det i princippet krævede at de skilte hele systemet af og at det vil tage hele dagen – jeg så i ånden en astronomisk regning, og er der ikke nogen der kan være lidt innovativ og lave lidt industriel design omkring, hvordan biler nemmest repareres -, men at de vil lave en nødløsning, der virkede i 90 % af tilfældene. Lokal innovation, tak for det!

Plith har hvad jeg forstår ved et rigtigt autoværksted. Ikke et fint forkromet autoriseret værksted, der i teorien har lært alt om kundepleje, sådan et har jeg haft. Hos personalet blev mit fornavn nærmest forkromet, enhver sætning der kom ud af deres mund, var mit fornavn hægte på både først, midt i og til sidst. Kvalmende. De havde lært at se i kundekartoteket, men ikke at lave biler. Hos Plith er der en mester, svende og lærlinge, der går op i deres arbejder og er stolte af hvad de kan. De aner formentlig ikke hvad jeg hedder, med de kender TM 55.580. Der er også nogle gamle mænd der går til hånde. Sikkert gamle svende. Pliths værksted har speciale i Citroen. De tre-fire gange jeg har skullet have stillet en diagnose på bilen – heldigvis aldrig noget alvorligt – er der på baggrund af mine få sparsomme oplysninger om lyd eller lugt og anden biladfærd altid hurtigt stillet en korrekt diagnose, som jeg kan forstå. Og problemet er løst hurtigt og smertefrit, og hvad jeg har tillid til er en fornuftig pris. Kanon. Men deres kaffestue, røgfrit miljø, ikke her. Og Plith selv har den flotteste chokoladebrune veterancitroen.

Foruden andre automekanikere, kunne mange læger formentligt ha’ gavn af et praktikbesøg hos Plith.

Styrelse advarer mod spegepølse

.. Man ser det for sig. En spegepølse, der er sluppet ud, og overfalder uskyldige vegetarer eller måske sniger sig ned i deres salat. Den er rød og grim og fyldt af hvide fedttern.

Overskriften på indlægget er også overskriften for en kort notis i Politikens netavis. Lettet bliver man når man læser fortsættelsen “Fødevarestyrelsen har fundet spor af kolibakterie i et parti økologiske oksespegepølser, som nu trækkes tilbage fra butikkerne”. Altså skal man selv opsøge spegepølsen i butikken eller måske i sit køleskab. Nu det er en økologisk spegepølse – og en okse og ikke en svine – er det nærmest synd for spegepølsen, at den gør menneskerne – for hvem den er sat i verden for at blive spist af – syge.

.. måske det er fordi overskriften appelerer både til frygt og fantasi, at notitsen var nr. 2 på hitlisten over mest læste på politikens netavis d. 4. april. Gad vide om flertalsformen spegepølser i overskriften havde givet samme rating. Den meste læste havde overskriften “Google jagtede kvælerslange” …..

FFFFFFFFFFFFF

Festligt, Fernisering, Fordel, Familie, (u)Forpligtende, Fryd, Fornøjelse, Farver, Frk. Adelle og Co, Fint, Foredrag, Forrygende, Fantasi skulle ha’ været overskriften for dette indlæg, men det blev for langt, så vi må nøjes med de 13 F’er. Godt jeg ikke er overtroisk.

Det er altid Festligt når, der er Fernisering på naivistiske udstillinger. Det er en af mange Fordele ved at udstille, at man kan invitere gud og hver mand, og specielt Familie, gamle venner, kollegaer og kunder til fernisering. Det er ganske og helt uForplgtende for alle. Og det var en Fryd i lørdags at møde de mange, der kom for at se Kirsten Svenstrups og mine værker ved ferniseringen på udstillingen “2 Naivister” i Kunsthuset Det Gamle Havnekontor i Haderslev.

Klik på foto af udstillingen og du vil se det i høj opløsning Klik på foto af udstillingen og du vil se det i høj opløsning

Husk du kan klikke på alle værkerne og se dem i “fuld figur” – alt der har grøn skriftfarve fører dig også andre steder hen.

Udstillingen er den største jeg har præsenteret. Ialt er der 39 værker. Og det ene er samlingsværket i min naivistiske installation “Alfabetiske butikker i 3 dimensioner” som ialt består af 29 små delværker. Så egentlig kan der tælles 67 værker.

Jeg har også måtte låne og udstille værker, som ikke har været udstillet i mange år. Med på udstillingen er det første naivistiske billede jeg signeret i 1989. Det er “Torvet” fra Haderslev, der normalt hænger i mit soveværelse.

Klik på foto af Torvet og du vil se det i høj opløsning

Også “Højgade” fra 90 – udlånt af Kirsten Schrøder – og “Haderslev Domkirke” fra 91 – udlånt af Lena og Flemming Lysmose – kan vises frem. Domkirken var det første billede jeg fik med til en censureret udstilling. Det var dejligt at se det igen efter ca. 15 år. Det billede vil jeg godt være bekendt. “Ribe Domkirke” fra 94 – mit eget sofastykke, som jeg har lovet til det naivistiske kunstmuseum, når det bliver en realitet – er med. Spændende at sammenligne “Ribe Domkirke” med “Haderslev Domkirke”.

Klik på foto af Haderselv Domkirke og du vil se det i høj opløsning Klik på foto af Ribe Domkirke og du vil se det i høj opløsning

Også min eksmand Finn Stolberg har udlånt sit 40-års fødselsdagsbillede “Landskab med septemberhimlen er så blå…” fra 92. Det er malet med akryl og hænger lige ved siden af “Landskab med bryllup” fra 04, der er malet med olie. Selv syntes jeg det er mægtigt interessant at se forskellen på Farver og udtryk ved de to forskellige malingstyper.

Klik på foto af Landskabet med septemberhimlen ...  og du vil se det i høj opløsning Klik på foto af Landskab med bryllup og du vil se det i høj opløsning

“Hjortdals Kirke” fra 05 – som er kvartalets værk på naivisten.dk – har jeg lånt af Jesper Henriksen og af mig selv har jeg lånt “San Cataldo” fra 97. Det betyder at fire af de fem værker, der er udtaget til den 8. triennale for selvlært kunst INSITA 2007, er med på udstillingen. Og det sidste værk “Amalienborg” – som hænger på Amalienborg og er udlånt til INSITA – holder jeg Foredrag om torsdag d. 12. april på Havnekontoret. Det bliver også en ren fornøjelse for mig – og forhåbentlig også til glæde for tilhørerne. Det er Fint at have set værkerne, der skal til INSITA, samlet før deres afrejse midt i maj til Bratislava. De sidste to værker, der er med på INSITA kan du se på naivisten.dk

Klik på foto af Hjortdals Kirket og du vil se det i høj opløsning Klik på foto at San Cataldo du vil se det i høj opløsningKlik på foto af Amalienborg og du vil se det i høj opløsning

Hov jeg mangler Frk. Adelle og Co. Det er et af delværkerne i samlingsværket for “Alfabetiske butikker i 3 dimensioner”. Det var Forrygende at se hvordan ideen bag og værkerne i installationen fangede en del af publikum. “Frk. Adelle og Co” – som egentlig skulle hedde “Frikadelle og Co”, men jeg manglede i i skiltet over butikken, så et . ændrede navnet – var et af flere delværker, der fik ny ejer. Så installationen er klar til at blive udvidet med nye butikker.

Klik på foto af Frk. Adelle og Co og du vil se det i høj opløsning

Fantasien skal igang med at genere ny ideer til butikker. Den proces glæder jeg mig til.

Prisen på det unikke

Et maleri, der koster mindre end 5 kr pr cm2 er for billigt. Folk er villig til at betale 6.200 kr for et sæt ønskenummerplader ud over den normale pris på 1.180 kr. En nummerplade er ca 50×12 cm.

Så prisen på det unikke er 5 kr pr cm2.
Det siger jeg engang i mellem når folk syntes mine og andres billeder er for dyre.

En anden normal prisfastsættelse for en ydelse er efter timeforbrug. I mit borgerlige erhverv tjener jeg inkl. pension og feriepenge vel omkring 300 kr. i timen. Galeriejerne tager 50%, så det kræver en produktion ved staffeliet der kan honoreres med 600 kr. i timen. Og så har jeg ikke fået til husleje, maling, kørsel – og mangler i øvrigt betaling for timerne til regnskab, kontakten med galleriejere, ophængning af udstillinger, ferniseringer, opspænding af lærred m.m.. Så en timepris på 750 kr, som er den der tages når en landmand køber en times arbejde af mig eller en kollegaer, er formentligt en passende niveau. Fik jeg 5 kr. pr m2 i snit for mine billeder så vil dette regnestykke formentligt stemme – og jeg kunne omtrent tjene det samme som maler, som som konsulent. Men sådan er prisfastsættelsen ikke – heldigvis.

Som førstegangs udstiller skeler man vel til hvad andre tager for tilsvarende størrelser af billeder. Alt efter hvor ydmyg man er, lægger man sig mere eller mindre tæt på det niveau. Og så lader man det vel udvikle sig derfra alt efter efterspørgslen. I øvrigt er det vist sådan, at der for en del købere af kunst er en signalværdi i at vise, at man har råd til det – det gælder for ønskenummerplader som for kunst. Mange kunstnere kan fortælle at sætter de prisen op, så stiger salget af værker.

Gad vide om jeg kunne få solgt et værk, hvis det kostede 5 kr pr cm2. Det vil betyde mere end en fordobling af prisen. Men nu er det ikke pengene for værkerne, der er drivkraft. Det er det konstant forsøg på at lave det unikke. Men at få solgt et værk, giver mulighed for at lave et nyt og udforske nye muligheder blandt motiver og farver. Det er det der driver: at få råd, tid og lejlighed til det. Og så er det heller ikke så ringe at se folk blive optaget af ens værker på en udstillingen. De behøver ikke nødvendigvis at kunne lide dem, men at se dem få en oplevelse og blive påvirket og få sat tankerne i gang er dejligt. Også at nogle bliver så forfærdeligt irriteret over, at jeg kan finde på at vende tingene på hovedet.

Brosten og Chaussesten

For tiden maler jeg på tre malerier til min næste udstilling i Haderslev Kunstforening. Og har netop afsluttet et med motiv af udstillingstedet “Kunsthuset det gamle havnekontor”. Her ser du et foto af havnekontoret:

Klik på foto af Havnekontoret og du vil se det i høj opløsning

Billedet skal bruges til plakaten. Udstillingen bliver den første efter at kunstforeningen har sat huset i stand.

Der er heldigvis mange bro- og chaussestensten på de to af billederne. Heldigvis på trods af at det er langsommeligt arbejde. Men at få farverne på plads i stenene er en dejlig udfordring. Farverne i stenene er vigtigt for årstiden og vejret og stemningen i billedet.

Brosten og chaussesten – det er de sidste de unge fra ungdomshuset kastede med på Nørrebro. At kaste med chaussesten, det lyder nærmeste elegant, lidt ligesom at danse lancier med chassetrin, først til den ene side og så til den anden. Brosten det lyder som vold og anarki. Chaussesten ligger ofte i fine buer eller i andre mønstre. Jeg tror buerne “låser” belægningen, så den bliver mere bestandigt. Brosten ligger på rad og række, deres vægt i sig selv gør at der skal mere end tonstunge køretøjer til, før de løsner sig. Godt politiet ikke har stået over for en, der kan kaste en brosten mere en 30 centimeter.

Brolæggere svinger med jomfruer, læs bare hvordan i HC. Andersens eventyr “To Jomfruer”. Mon alt det brostens og chaussestens maleri kan gøre en til medlem af brolæggerlauget?

Gul

Gul er min yndlingsfarve. Det har den altid været. Som barn havde jeg gule vægge på mit værelse. Jeg klæder mig tit i gult – i hvert fald meget mere end de fleste. Og føler mig godt tilpas i den farve. Og drikker gerne the skænket af gul thekande i gule kopper. Gul er storsindets, gavmildhedens, intellektets, intuitionens og anelsens farve. Men står også for jalousi og utroskab, misundelse, falskhed og forræderi. Hvordan matcher storsind og gavmildhed med misundelse?
Nå pyt. Gul er solen, påskeliljens, citronens og æggeblommens farve. Afhængigt af EU-tilskud til landmændene, har der i visse egne af Danmark været gule rapsmark i 1/3 af arealet. Fantastisk farve og duft.
Det guleste billede jeg har malet er nok det åbne hus “Gult hus”:

Gult hus. Klik og du vil se det større

dkblind.dk

En af de flittigste besøgende for tiden på naivisten.dk kan jeg se på webstatistikken kommer via dkblind.dk, der er Dansk blindesamfunds websted. Det er lidt pudsigt når jeg der præsenterer mine naivistiske billeder. Er der nogle der har forsøgt sig med “visuelle” hjemmesider specielt til svagtseende, formidling af billeder med lyde og …? Der er i dag værktøjer, der kan oversættet tekst til tale, og sikkert også den anden vej. Er der nogle der her udnyttet det til en blog med lyd? Kan man få et blindskrifttastatur? Ja, jeg fandt på nettet et BrailleLite-tastatur, man benytter det evt. uden skærm. Tænk ikke at kunne se alle farverne.

Naivistens blog

Velkommen til min blog. Her vil jeg skriv lidt om småt og stort, dog sikkert mest om oplevelser som naivist. Sådan noget om tankerne ved maleriet, oplevelser på udstillinger herunder ikke mindst Insita – læs lige nu mere på www.naivisten.dk. Sikkert også noget om Muffin, som har sin egen side her på web-stedet.

Kransekage

Klik på et af billederne, hvis du vil se detaljerne. Opskriften se nederst.

 

Syv firkanter er klar til at blive samlet i et højhus.

 

 

 

Firkanterne er stablet i  “højhuset”. Stabling sker på “låget” til et af paprørerne jeg får min the i.Pyntet med 2007 i chokolade, flag og lys.

 

 
I højden er det perfekt med to paprør.
De holdes sammen – ikke med klisterpapir – men med et elastikbind.
Så er de nemme at skille og kagen kommer hel ud.

 

 

 

Opskrift

  • 300 g marcipan med 67% mandler, 100 g rørsukker, 30 g æggehvide.
  • Rulles ud i pølser på lidt mere end 1 cm i diameter
  • Formes til 28 stykker af 5 cm. De samles i 7 firkanter på ca. 6×6 cm.
  • Endvidere 24 små stykker – stolper – á ca. 1½cm
  • Bages ved 220 grader på “dobbelt” bageplade.
  • Bundene af firkanterne overtrækkes med chokolade (Valhrona).
  • I hver firkant placeres 4 stolper dyppet i chokoladen.

Glasur af økologisk rørsukkerflormelis, æggehvide og lidt eddike