3 INSITA. In good condition

Så kom beskeden fra National Galleryet i Slovakiet

Dear Ms Dorte Marcussen

 

We confirm takeover five works of art in a good condition

We are pleased you are participated on INSITA 2007.

Best wishes.

 

Sincerely yours

Katarina Bartosova

exhibition department

Det var en dejlig besked at få. Værkerne er kommet uskadt fra turen på ca. 1200 km.

Denne gang er jeg ikke tituleret Madame. Det lyder nu ellers ikke så ringe: Madame Marcussen.

Pinsesøndagfødselsdag

Søndag var jeg til fødselsdag hos min veninde Kirsten, der fyldte 60 år. Det var en fin dag. Peters familie har det fineste sommerhus ved Kelstrup Strand ved Haderslev.

 Kirsten. 60 år. Alma. Kirstens mindste barnebarn. Har glimt i øjet

Det er Kirstens og Haderslevs skyld at jeg begyndte at male min naivistiske bymotiver.

Med til fødselsdagen var Hans, Peters bror. Han fik mine 8 værker af Nyhavn med hjem til Vedbæk. Det var godt, for de var knap tørre, og sidst jeg sendt billeder med postvæsnet, kom de tre dage senere end lovet. Lene var så så sød at hente dem hos Hans, da han kom hjem 2. pinsedag. Hun kørte dem ind til Marianne, der var igang med ophængningen på Gallery Copenhagen. Sådan når man alt i sidste sekund.

Værkerne fra Nyhavn udgør hver især et enkelt billede, men samlet er de også et værk. Jeg har det sådan, at det er de store værker – altså af størrelser – der udfordre mig. Galleriejerne vil gerne ha’ mindre værker. Jeg løser den kommercielle – et fy ord, og dog, det bør også vær muligt for “almindelige” mennesker at købe kunst, så lad kunsten bare være knap så stor af størrelse – udfordring ved at male billeder i serie. Ikke som mange andre gør ved at male en serie af værker der næsten er ens i motiv, størrelser og farver. Nærmest tværtimod faverne skifter fra værk til værk og størrelsen er ikke nødvendigvis ens. Denne “lyst” til at arbejde med små værker, der indgår i en større sammanhæng i et værk, er jo iudpræget grad gældende med installationen “Alfabetiske butikker i 3 dimensioner”.

Nyhavn 1-5 Nyhavn 7-11 Nyhavn 13-17

 

Kirsten maler også. Og hun fejrede sin fødselsdag med en udstilling af hendes meget flotte og gennemarbejdet værker i det gamle Havnekontor. Jeg mødte et par ferniseringsgæster, der havde hørt mit foredrag om“Amalienborg”. De takkede mange gange for den indsigt og inspiration mit foredrag havde givet dem. Det er dejligt at høre.

2 INSITA. Farvel og på gensyn.

Så er “Amalienborg” hentet. Og jeg og Lene har set det gule Palæ indefra. Muffin blev i bilen – det var hun som sædvanligt utilfreds med. I forruden på Berlingoen ligger nu en seddel, hvor der står “Gæst i Hof Marskallatet”. Det er altså meget venligt af Regentparret, at de vil udlåne “Amalienborg” til INSITA.  At jeg kan låne det og samtidig “Hjortdals Kirke” af Jesper Henriksen, betyder at jeg har mine allerbedste værker med på INSITA. Det var fem gode valg juryen gjorde blandt de 10 værker, de havde at vælge i mellem. Jeg er repæsenteret både bredt og sammenhængende.

Berlingo med værker i  tre etager        Farvel og på gensyn i Bratislava

Her siger jeg farvel til værkerne. Værkerne ligger bag i Berlingoen i 3 etager. Og billederne står hos ADAM. Nu skal der laves en “skræddersyet” kasse til dem. Min kontakt hos ADAM var Viebeke Hansen, som en af mine kollegaer kendte. Det er rart at få sådan en slags personlig kontakt til en med forstand på transport af kunst. Jeg er tryg og har fuldt tillid. Hvor ofte transportere man mon værker til Bratislava?. 

Du kan læse mere om INSITA  på naivisten.dk og på naiveart.dk fra d. 18. juni.

1 INSITA. Værkerne pakkes

I morgen efter arbejde går turen til København. I aften sover jeg hos Lene i hendes nye hjem i Birkerød. Fredag mellem 9 og 10 henter jeg “Amalienborg” på Det Gule Palæ og køre det sammen med de andre værker til ADAM der har ansvaret for at få dem fragtet til Bratislava. 

For 10  minutter siden stod jeg og pakkede de 4 andre værker ind i “bobleplast”. De skal være godt beskyttet på den lange tur til Slovakiet. Det er altså lidt stort at sende sine værker ud i verden. Alle siger det største, der overgår dem er at få børn. Det er stort, men det er atså også stort det med at komme med på INSITA. At jury mener, at det jeg har skabt er af exceptionel standard, der står i hvert til fald i udstillingens protokol, at “INSITA fokuserer pa værker af selvlærte kunstnere, der vurderes at have opnået  exceptionel standard i deres kreative produktion. Juryen vil udelukke alle værker, der udviser trak af imitation eller kunstlethed, såvel som varker, der afspejler bevidste akademiske eller kommercielle kriterier”.

Alle børn er af exceptionel standard, noget kunst er, og meget lidt er af det folk selv mener er kunst. Nu har jeg da en international Jury’s ord for at min kunst ikke er så ringe.

Første arbejdsdag…

for 6 arbejdsdage siden. Her er en pressemeddelelse om mit nye arbejde. Det er dejligt igen at være i et miljø, hvor der kan spares med kollegaer om projekter, processer og udvikling. Hvor man ikke er den eneste der har “projekter, processer og udvikling” som “fag”

Sidste arbejdsdag

Så var det sidste arbejdsdag på LRØ. Fik en gave og pæne ord. De har været 13 gode måneder. Det er dejlig at opleve, at teori, erfaringer og praksis skaber synergi. Dejligt.

Fødselsdag

Det er min fødselsdag i dag. 52 år. Den fejres med at Muffin og jeg køre til Haderslev og hente værkerne der har været med på udstillingen i det gamle havnekontor. Inden det er tid til afhentning er der Othellokage fra Skallebæk hos min ex-mand. Doddi og hendes svigerdatter og barnebarn Lasse kommer vist også. Det bliver hyggeligt.

Travlhed her og der

For tiden har jeg lidt travlt. I gang med otte værker med motiver fra Nyhavn, et landskabsbillede og seks billeder til installation Ab3d. De er alle forholdsvis små. De skal med på udstillingen hos Gallery Copenhagen til juni. Og så skriver jeg på en afrapportering af mit arbejde i LRØ. Jeg starter i nyt job på mit gamle arbejdsplads Landcentret 1. maj. Nu arbejder jeg 25 timer om ugen i stedet for 20. Og får konverteret fem kørselstimer om til løntimer. Så det er ikke så ringe.

Foredrag om “Amalienborg”

I går holdt jeg foredrag om ”Amalienborg” i Haderslev Kunstforening. I de seks uger jeg malede på “Amalienborg” tog jeg fotografier næsten hver dag. Et udvalg af de foto viser jeg i et power-point-show. Det kan give tilhørerne et indtryk af processen fra det hvide lærred til min færdig fortolkning af ”Amalienborg”. Det gjorde det ekstra levende at stå bandt sine gene værker i Kunsthuset og fortælle om ”Amalienborg” og andre værker. Jeg har lagt et power-point diasshow på nettet hvor man kan se foto af ”processen”. Det tager lidt tid at vise på nettet, så udnyt kun linken såfremt du har en hurtig forbindelse. Processen bag ”Amalienborg”. Husk copyright.

En dejlig mand i mit liv

En af den slags der er allersværeste at få fingrerne. i Det er nemlig min mekaniker. Ham, jeg har af slagsen, er en pryd for standen. Plith i Lystrup.

Da jeg kørte på arbejde i dag røg det ud af ventilationen på den tahitigrønne efter 3 km’s kørsel. Efter 45 minutters venten på Falck, blev Berlingoen kørt til Plith og jeg hjem. Da jeg telefonisk varskoede Plith om at bilen var på vej og kort fortalte ham symptomerne og at Lene et stykke tid havde bemærket, at bilen ligesom lugtede af karry, når den blev varm. Så jeppede Plith – sådan vil jeg beskrive den måde han taler på: kort kontant og ofte indledt med et lyd, der minder om jep – at det var væskesystemet i ventilationsanlægget, der var utæt. Og at det i princippet krævede at de skilte hele systemet af og at det vil tage hele dagen – jeg så i ånden en astronomisk regning, og er der ikke nogen der kan være lidt innovativ og lave lidt industriel design omkring, hvordan biler nemmest repareres -, men at de vil lave en nødløsning, der virkede i 90 % af tilfældene. Lokal innovation, tak for det!

Plith har hvad jeg forstår ved et rigtigt autoværksted. Ikke et fint forkromet autoriseret værksted, der i teorien har lært alt om kundepleje, sådan et har jeg haft. Hos personalet blev mit fornavn nærmest forkromet, enhver sætning der kom ud af deres mund, var mit fornavn hægte på både først, midt i og til sidst. Kvalmende. De havde lært at se i kundekartoteket, men ikke at lave biler. Hos Plith er der en mester, svende og lærlinge, der går op i deres arbejder og er stolte af hvad de kan. De aner formentlig ikke hvad jeg hedder, med de kender TM 55.580. Der er også nogle gamle mænd der går til hånde. Sikkert gamle svende. Pliths værksted har speciale i Citroen. De tre-fire gange jeg har skullet have stillet en diagnose på bilen – heldigvis aldrig noget alvorligt – er der på baggrund af mine få sparsomme oplysninger om lyd eller lugt og anden biladfærd altid hurtigt stillet en korrekt diagnose, som jeg kan forstå. Og problemet er løst hurtigt og smertefrit, og hvad jeg har tillid til er en fornuftig pris. Kanon. Men deres kaffestue, røgfrit miljø, ikke her. Og Plith selv har den flotteste chokoladebrune veterancitroen.

Foruden andre automekanikere, kunne mange læger formentligt ha’ gavn af et praktikbesøg hos Plith.