Søndag var jeg til fødselsdag hos min veninde Kirsten, der fyldte 60 år. Det var en fin dag. Peters familie har det fineste sommerhus ved Kelstrup Strand ved Haderslev.
Det er Kirstens og Haderslevs skyld at jeg begyndte at male min naivistiske bymotiver.
Med til fødselsdagen var Hans, Peters bror. Han fik mine 8 værker af Nyhavn med hjem til Vedbæk. Det var godt, for de var knap tørre, og sidst jeg sendt billeder med postvæsnet, kom de tre dage senere end lovet. Lene var så så sød at hente dem hos Hans, da han kom hjem 2. pinsedag. Hun kørte dem ind til Marianne, der var igang med ophængningen på Gallery Copenhagen. Sådan når man alt i sidste sekund.
Værkerne fra Nyhavn udgør hver især et enkelt billede, men samlet er de også et værk. Jeg har det sådan, at det er de store værker – altså af størrelser – der udfordre mig. Galleriejerne vil gerne ha’ mindre værker. Jeg løser den kommercielle – et fy ord, og dog, det bør også vær muligt for “almindelige” mennesker at købe kunst, så lad kunsten bare være knap så stor af størrelse - udfordring ved at male billeder i serie. Ikke som mange andre gør ved at male en serie af værker der næsten er ens i motiv, størrelser og farver. Nærmest tværtimod faverne skifter fra værk til værk og størrelsen er ikke nødvendigvis ens. Denne “lyst” til at arbejde med små værker, der indgår i en større sammanhæng i et værk, er jo iudpræget grad gældende med installationen “Alfabetiske butikker i 3 dimensioner”.
Kirsten maler også. Og hun fejrede sin fødselsdag med en udstilling af hendes meget flotte og gennemarbejdet værker i det gamle Havnekontor. Jeg mødte et par ferniseringsgæster, der havde hørt mit foredrag om“Amalienborg”. De takkede mange gange for den indsigt og inspiration mit foredrag havde givet dem. Det er dejligt at høre.
