Sikke mange anemoner

Den her sang vi i denne tid i børnehaven Tusindfryd.
Frida undersøger en anemone.

Sikke mange, mange, mange anemoner!
Der er mindst en million.
Som et tæppe hele skoven myldrer af dem.
Sku’ vi ikke plukke no’en?
Se, de ligner søde små pi’er med hvide kjoler på.

Når du sådan går og plukker anemoner,
håber jeg, at du forstår:
Hvis du river hele blomsten op med rode,
bli’r der ingen næste år.
Du må gerne plukke, men ikke smide dem igen.

Se, nu har jeg en buket af anemoner.
Den forærer jeg til mor.
Den skal stå og pynte vældig fint i krukken
på det lille runde bord..
Det bli’r sjovt at ordne dem,
li’så snart jeg kommer hjem.

Selvom jeg ikke har hørt andre synge den siden, og vel ikke sang den i 30 år selv, ja så kunne jeg i år huske alle linjerne lige undtagen den med Det bli’r sjovt at ordne dem – jeg mente det var noget med de skulle i vand med det samme når man kom hjem. Så her hjalp nettet. Mærkeligt man kan huske noget så godt.

En pædagogisk sang om behandling af blomster. Men jeg tror det der fængede var de små søde piger med hvide kjoler på, et billede som jeg undrede mig meget over. Og stadig ikke forstår.

8 kommentarer til “Sikke mange anemoner”

  1. Hej – jeg er 65 år. sang sangen som spejder ( smutter) Ved du hvor vi finder noden dertil

  2. Hej
    jeg er 34 år.
    Mens jeg arbejde i vuggestue (mens jeg studerede 1995-2005) sang vi den for de små børn, efter at en lidt ældre pædagog var startet på stuen. Jeg husker den også som en dejlig sang og faldt over din side da jeg googlede det jeg kunne huske (annemoner og “der var mindst en million”)
    Jeg skal have kikket nærmere på dit site når jeg har mere tid, da jeg også kommer fra en familie hvor vi sætter den naivistiske kunst højt.

  3. Tak at jeg skulle finde den sang som jeg sang da jeg gik i børnehave 1960´erne.
    Jeg har tænk på den hvert forår men kunne ikke huske den.
    Hvor er jeg glad.

  4. Hvor er det sjovt, jeg sang den da jeg gik i skole sidst i 50ér, og kan stadigvæk huske en del af teksten, har ledt efter den mange gange.
    Så tak.

Skriv et svar