Farver

Sådan ser mine tuber ud. Skammeligt. Er der ikke nogen der kan opfinde et smrter lukkesystem til tuber?Farver er ikke bare kulør, men også et materiale når man maler. Oliefarver giver et bedre resultat end akrylfarver, i hvertfald når man er kommet et stykke af vejen med at brug og udforske farverne som farver – hvis I forstår. I indlægget FFFFFFFFFFFFF fra 4. april kan man se to domkirke i henholdsvis oliemaling – Haderslev Domkirke malet i 91 – og Ribe Domkirke malet i akryl i 94. Samt to landskaber – det med akryl malet i 93 og det med olie malet i 2004.

Da jeg startede med at male i slutningen af 80 var det med oliefarver. Det blev jeg snart træt af. Oliefarver er dage ja uger om at tørre, selv om man kan speede processen op ved at tilsætte sikkativ. Og med alle de små detaljer tørrede jeg ustandselig malingen i detaljerne ud, fordi jeg ikke havde tålmodighed til at vente på at malingen blev tør. Så i ca. 10 år arbejde jeg med akryl – dronningen har i et interview kaldt akrylfarve for de dovnes oliefarve. Og de er helt sikkert meget nemmere at have med at gøre og penslerne kan vaskes af i vand.

Sidst i 90’er begyndte jeg med olien igen, for at afprøve hvad det betød for mine værker, Og Akrylfarve kan ikke det samme som oliefarve, men oliefarve kan det samme som akrylfarve. Det er min erfaring.

Farverne på lærred får slet ikke samme glans og dybde med akryfarve som hvis det var oliefarve. Blander man to akrylfarver sammen, bliver farven på lærred til én farve både på afstand og tæt på. Med oliefarve er farven en på afstand, kommer man tæt på kan man se den består af mange nuancer, såfremt man ikke har blandet meget omhyggeligt – det giver meget mere liv og mange flere muligheder for at udnytte farven til at skabe formen og kontraster.

Oliefarvens struktur fastholder – eller kan fastholde, fordi man også kan fortynde så det ikke sker – penselstrøgene i overfladen, det giver også liv i farven og i formerne. Så der er meget mere at skabe med når oliefarven er materialet og de forskellige muligheder giver synenergi.

Så nu maler jeg kun med oliefarver. Jeg kan godt lide at lade hånden glide hen over et oliemaleri og mærke strukturen i materialet i modsætning til malerier med akrylfarve, der for mig bliver plastikposeagtigt. Mine værker er blevet mindre “pæne” og mere “grove”, der er ikke blevet færre detaljer og de kan stadig være bittebittesmå – men der er kommet en givende kontrast inde i spillede mellem oliefarvens struktur og detaljens finhed. Og jeg havde den glæde at Edel Bærskog – som er den af naivisterne er den bedste hvad angår brugene af farverne – på udstillingen i Gallery Copenhagen, sagde at jeg var blevet en bedre maler. Det var for mig en stor ros, og jeg er enig. Jeg er ikke i tvivl det er arbejdet med oliefarven der gør det. Det er besværet værd.

Gul

Gul er min yndlingsfarve. Det har den altid været. Som barn havde jeg gule vægge på mit værelse. Jeg klæder mig tit i gult – i hvert fald meget mere end de fleste. Og føler mig godt tilpas i den farve. Og drikker gerne the skænket af gul thekande i gule kopper. Gul er storsindets, gavmildhedens, intellektets, intuitionens og anelsens farve. Men står også for jalousi og utroskab, misundelse, falskhed og forræderi. Hvordan matcher storsind og gavmildhed med misundelse?
Nå pyt. Gul er solen, påskeliljens, citronens og æggeblommens farve. Afhængigt af EU-tilskud til landmændene, har der i visse egne af Danmark været gule rapsmark i 1/3 af arealet. Fantastisk farve og duft.
Det guleste billede jeg har malet er nok det åbne hus “Gult hus”:

Gult hus. Klik og du vil se det større