Muffins nye gule hundeseng

Muffin har fået en ny seng. Gul økologisk bomuld. Betrækket kan tages af og vaskes. Fyldet er genbrug af plastikflasker – der er benyttet 28,6 flasker til det fiberfyld, der er i sengen. Muffin tog den straks i brug, og ser ud til at være vældig glad for den. Der er faktisk to – en her i stuen og en nede foran soveværelset. De andre to hundesenge har holdt i næsten 9 år.

Sengen er fra West Paw Design. Jeg fandt en på udsalg hos Collarways.co.uk. Det er en organic Bumper Bed for dogs.

Gul portemonnæ

 

  • Størrelse bxh: 11,5 cm x 10 cm
  • Lynlås-lomme til mønter
  • To store seddel- og kvitteringslommer
  • 3 mindre + 1 stor lomme til billeter, visitkort og frimærker mm
  • Vindues-lomme til kørekort
  • 7 lommer til kredit- og medlemskort
  • Et fint spænde
  • Læder

Portemonnæ er da et bedre ord end pung eller tegnebog.

Perfekt: er købt her DOONEY & BOURKE Yellow Croco Leather Wallet. Blev sendt fra USA uden problem – fragtfrit.

Fotosession

På mit arbejde på Videncentret for Landbrug har vi et internt blad der hedder “Indblik”. I hvert nummer er der en artikel om “mennesket bag medarbejderen”. I næste nummer er det mig, der står for skud. Til illustration af artiklen er jeg og nogle detaljer fra mit hjem også blevet fotograferet af en rigtig (=professionel) fotograf. Fotografen er Uggi Kaldan – besøg gepresst.com. Du kan se resultatet her – Uggi var optaget af al det gule: 

Fødselsdagsønske 2011

Så det tid at ønske fødselsdagsgaver igen. Jeg ønsker mig en morgenthekande og en rejsethekande. Med en tilhørende dims til at sætte thesien på. Den ene – mindst – skal være gul -.

Jeg fandt kanderne på forlifedesign.com. Der er en wepshop hvor man kan købe mange forskellige modeller og farver, men de sender kun i USA. Man kan også få dem enkelte steder i Danmark, men ikke i et særlig stort udvalg, og slet ikke hvad angår farverne. Men så fandt jeg dem heldigvis på sympathyteas.co.uk. Tesi-holderen kunne godt være paprika.

Gule sko med og uden spænder


Gul er mange faver. I det ene tilfælde er jeg nok lidt langt ude af den gule skala, men man kan ikke få Birkenstoks Davos i gult, den nærmeste farve er denne orange og så iøvrigt den gulgrønne. Den orange forbinder jeg mere med gul end den grønne, men forskellen er den samme, altå bortset fra rød og blå. Sundhedssandalen – som den hed da jeg var barn – har navnet Madrid. Klik på et af billederne og du vil se hvor du kan købe skoene på footshopping.com.

Ny cykel

Min første cykel var rød og måske en SCO – og alt for stor. Min næste cykel var grøn og en BSA, den blev senere rød med hvid prikker og senere igen vist nok brun, orange og gul stribet. Den næste igen var en Raleigh. Så har jeg haft en gul Centurion, og den blev stjålet. Så fik jeg en Rød Kronan, den blev stjålet, da den var mindre end 2 uger gammel. Så fik jeg en Rød Kronan mere. Nu er den kaput, jeg tror det vil koste 2.000 kr at få den opdateret, og den er for tung. Så her er min nye cykel:

Jeg glæder mig til at cykle på arbejde – der er så meget vejarbejde, kø og omkørsel at det er hurtigere end at køre i bil. Og jeg har gjort mit forarbejde – den var næst bedst i brugertest af 10 citybike som Tænk har gennemført, lige efter en SCO. Men SCO’en havde tendesen til rust – og her var Raleigh bedre. Og det er en 08 model, så jeg sparede 700 kr i forhold til samme model i 09-farven som er pink!. Den er købt hos Karls Motorservice – hvis butik og betjening er fuldstændig som navnet antyder.

Gul

Gul er min yndlingsfarve. Det har den altid været. Som barn havde jeg gule vægge på mit værelse. Jeg klæder mig tit i gult – i hvert fald meget mere end de fleste. Og føler mig godt tilpas i den farve. Og drikker gerne the skænket af gul thekande i gule kopper. Gul er storsindets, gavmildhedens, intellektets, intuitionens og anelsens farve. Men står også for jalousi og utroskab, misundelse, falskhed og forræderi. Hvordan matcher storsind og gavmildhed med misundelse?
Nå pyt. Gul er solen, påskeliljens, citronens og æggeblommens farve. Afhængigt af EU-tilskud til landmændene, har der i visse egne af Danmark været gule rapsmark i 1/3 af arealet. Fantastisk farve og duft.
Det guleste billede jeg har malet er nok det åbne hus “Gult hus”:

Gult hus. Klik og du vil se det større