#ophavsret, #plipaanettet og #huskkilden

Gælder #ophavsretten og ikke på Facebook og nettet – hvad er #plipaanettet og #huskkilden?

Hele tanken bag nettet og de sociale medier er vel at give alle nem og effektiv adgang til viden og informationer. Det er helt i orden at forbedre, vidergive erfaringer og lave sin egne udgaver, men jeg vil mene at man altid lige giver link til til der, hvor inspirationen/eller inspirationerne kom fra.

En profil med #plipaanettet er både en der er gode til at fortælle om egne ideer og aktiviteter, men også på forbedringer af og erfaringer med andres gode ideer – og måske oversættelse fra et sprog til et andet. Så kan andre bygge videre på såvel den første idé som forbedringer og erfaringer – og vi får måske en hel genial løsning. Vi skal have innovation og ikke kopister. Vi skal have rollemodeller, der ikke (bare) profiler sig selv, men profiler det, vi sammen kan skabe.

Denne status – som det hedder på Facebooksproget – er afledt af at to af mine bagedystvenner indenfor de sidste dage har lavet indlæg på deres Facebooksider, med en opskrift på Æbleroser. En tredie bagedystdeltager, henviser i en kommentar hos den ene til en video, hvor man kan se hvordan den laves – den video er lavet i april 2015.

Denne tredie bagedystdeltager viser #plipaanettet. Men jeg er et nysgerrigt menneske, og har lært at være obs på #huskkilden. Og det tog ikke mange sekunder at finde flere videoer, der var mindst lige så instruktiv som den første både fra før og efter april 2015 – faktisk forbløffende hvor mange der i en kort periode har lavet videor om Æbleroser. Den tidligste jeg kunne finde var fra august 2013 – det er så den jeg har delt nedenfor. Danis Cupcakes er sikkert også blevet inspireret et eller andet sted fra…og nu er kager jo ikke verdens allervigtigste emne, så jeg søgte ikke længere..

Fridas søster

I Berlin er der en cafe, der hedder Fridas Schwester, Fridas søsterden ligger på Neue Schonhauser Str. 11, ikke langt fra Hackesche Höfe, men de mange spændende butikker. Den fandt jeg i sidste uge, hvor jeg var i Berlin.

Frida, som er meget glad for sine tøjdyr Abe og Lauge Pindsvin, syntes at hendes kommende lillesøster, skal have en tøjdyrs-skildpadde. Så jeg har købt en i Berlin, som Frida kan give hende.

Køb naivistiske værker på Lauritz.com

Lauritz.com i Aarhus har inviteret mig til at deltage med tre værker på temaauktion Naivistisk kunst. Se og byd med her…
Temaauktionen løber i 14 dage fra d. 22.  feb – 7 marts 2012.

Om at sælge på auktion: Når man sælger på auktion, sælges varen for højeste bud. Første bud starter ved 300 kr, hvilket er gældende for alle varer. Hvert værk vurderes prismæssigt af Lauritz.coms vurderingsfolk inden for billedkunst, og er et pejlemærke til byderne på nettet om, hvad de vi forventer værket vil blive budt op til på auktion. Vurderingen foretages ud fra de hammerslag, der tidligere har været på kunstnerens værker på auktion samt galleripris. Som sælger skal man være bevidst om, at hammerslagene kan gå for ca. halvdelen til entrediedel af galleriprisen; men det afhænger igen af kunstnernavn og værkets udseende og materiale.

Jeg – og mine kollegaer med mig – er lidt betænkelig ved, at det forventes at et billede skal gå langt under galleriprisen. Men et eller andet sted er det vel også ok når køberen kun et eller et par stykker at vælge i mellem, i modsætning til på et galleri hvor der måske er 5 eller 10 eller 20 at se på og sammenligne.

Så måske kan du være heldig og gør et godt køb af et naivistisk værk af en af mine kollegaer eller mig. Husk dog at du skal betale 20% i salær af hammerslaget, samt et hammerslagsgebyr på 95 kr. Du kan se og byde på værkerne på nettet. Værkerne kan ses hos Lauritz.com udstillingsrum på Egå Havvej 2A i Egå. Værkerne på auktionen er malet af Birthe Einer-Jensen Skærved, Ole Grøn, Helen Nagel, Isis de Siqueira, Ole Justenlund, Marianne Tümmler, Dorte Marcussen, Lone Villaume, Aino Møller, Alexandra Mai Møller og Knud Erik Færgemann.

Du kan læse mere om de tre butikker jeg har sat til salg på Lauritz.com ved at klik på fotografiet:

En citat om naivistisk kunst

Naivisme er en svær kunstretning. Den er faktisk ikke spor naiv. Den kræver, at udøveren tager sit udtryk meget alvorligt og formår at se på sin omverden med naivt-kærlige øjne, akkurat som en eventyrdigter gør det. H.C. Andersens fortællinger kaldes ofte naive – hvad blot viser, hvor raffineret og dobbelttydig naivistisk fortællestil kan være.

Balancen kan være hårfin – over til det spekulative. Mange såkaldte – naivistiske billeder bliver meget let til noget sødladent, idyllisk bras, som lever på en overfladisk, hurtigt døende charme. Det er den slags billeder, man kan købe overalt, hvor turister stimler sammen og ønsker et “autentisk” billede fra feriestedet……..

Det æget naivistiske maleri er derimod båret frem af en ægte interesse og en ægte malerisk sans for motivet. Det kræver – som med al anden kunst – en smule øvelse at kunne skelne mellem det billige bras og den ægte vare.

Smuk som uskyld – danske naivister. Ole Lindboe. Side 14.

Citatet er delvis en kommentar til indlæggene: Fernisering på Al Landsens Naivister i Ringkøbing og Reaktion på en anmeldelse

Reaktion på en anmeldelse

Jeg har fået en mail fra en medudstiller på Al landsens naivister, der bl.a. skriver:

Og jeg hører fra (bl.a) udstillingssted NNN, at der blandt malerne er en uvilje mod mine ting. Med afsæt i din anmeldelse af Al Landsens ser man åbenbart netop mine billeder som ikke naivistiske nok og/eller ikke gode nok billeder. At det var netop mig du skrev om.

Derfor er jeg fx udelukket for Udstillingsted NNN’s næste udstilling – de vil jo ikke risikere at miste jer andre ved at tage mig med.

Til det svarede jeg:

Jeg er ked af at du får den oplevelse på baggrund af min anmeldelse. Jeg mener faktisk at vi blandt danske naivister meget alvorligt trænger til at få diskuteret, hvad naivistisk kunst er – og det var det jeg ønskede at få frem via den anmeldelse. Det var ikke specielt dine billeder – blandt værkerne fra 35! andre udstillere –  jeg skrev om i anmeldelsen, dine billeder har kvaliteter og besidder en originalitet i motivvalget, men jeg er da i tvivl om, at de er naivistiske. Det vil jeg gerne diskuterer med mig selv og andre. Hvis vi ikke tør og kan det, ja så gør vi naivistisk kunst en bjørnetjeneste (i den oprindelige mening af ordet – en skidt tjeneste).

Og jeg er ked af , at du ikke kan komme med hos Udstillingssted NNN og andre steder. Om jeg mener at dine billeder er mere eller mindre naivistiske er for mig overhovedet ikke ensbetydende med at de ikke skal med i den ene eller anden udstilling, det afgør udstillingsarrangøren fuldstændigt selvstændigt. Jeg har ingen ambition om at holde nogen ude fra at udstille, hvis andre finder dem egnede, har ikke lyst til at være overdommer – men jeg har lyst til at få kunsten og det naivistiske diskuteret.

Ja, jeg håber til og med, at jeg ikke har den indflydelse at kunne holde nogen ud bare sådan lige mig, men det har du så nu fortalt mig, at jeg øjensynlig har – jeg beklager.

Og kan kun tilføje nu: — ak ja hvad bliver man ikke årsag til, fordi man har en mening? Hvad om andre var lidt mindre berøringsangste over for egen mening og holdninger, og lod være med at skjule sig bag andres udsagn? Kun ved at diskutere og fortælle vores holdning, kan vi få indput til reflektioner, der kan flytte meninger og holdninger. Og så kommer vi alle videre.

Typisk naivistisk, harmløs kunst

Masser af fejlkøb

Ane Hejlskov Larsen, der er lektor i kunsthistorie og museologi på Institut for Æstetiske Fag på Aarhus Universitet, har undersøgt Aalborg Kommunes Kunstfonds indkøb i 2008. Fondet har et flertal af politikere.

»Det er meget tydelig naivistisk, harmløs kunst. Det er sådan et typisk udvalg – man går efter noget, der ikke rigtig gør ondt på nogen«, siger hun om de forskellige kunstværker fra Aalborg Kunstfond, der har et årligt budget på 750.000 kr.

Citat er fra Eksperter: Fagfolk skal indkøbe kommunal kunst i Politiken i dag.

ØV, siger jeg. Jeg håber, Ane Hejlskov Larsen er fejlciteret. En kunsthistoriker måtte gerne være lidt mere nuanceret i sine udtalelelser om kunst. Hvorfor nu sidestille naivistisk kunst med ligegyldig kunst. 2010 er året, hvor flere lande fejre den naivistisk kunsts bedstefar Henri Rousseau med en vandreudstilling i Europa. Den 2. september er det 100 år siden Henri Rousseau døde. I Danmark vises udstillingen i Rundetårn til december. Der er vist mange, der i blandt Piccasso og MOMA der mente/mener, at den kunst, han lavede ikke var harmløs og uden betydning.

For mig er ligegyldig kunst, “værker”, der ikke har et orginalt udtryk. Og det er der så sandelig mange naivistisk værker der ikke har, men det er der så sandelige også inden for mainstream -kunsten, hvor få er orginale, og flere kopister. Og hvis det er harmløst – eller uorginalt –  så er det vel slet ikke kunst? Men derfor behøver kunsten vel ikke at have et bestemt udtryk for hverken at være eller ikke være kunst.

Og er kunst noget der gøre ondt på nogen? Kan kunst ikke være noget, der skildre det smukke (som reflekteret over i Mellem himmel og jord) eller udforder måden at tænke på, med et positivt udgangspunkt – åben øjnene og sans!

Overfladisk generalisering er altid skidt og fuld af fordomme. Selv om det naturligvis ikke er så galt at mene at naivistisk kunst er harmløs som at pådutte en grupper af mennesker en speciel adfærd eller ond hensigt- var der ikke en bog, der hed naivister og islamister.

— men armlængde princippet er ok.

Balladen om prins Henriks torso

Torso henviser ikke til Prins Henriks egen korpus, men til hans bronzeskulptur med samme navn, som er med på “Sculpture by the Sea”, inviteret af den dansk medarrangør Kunstmuseet ARos. Udstillingskonceptet er “importeret” fra Australien efter ide fra Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

Der er kunstnere, der har forladt udstillingen i vrede på grunde af dårlige udstillingforhold, der er kunstnere, der harcelere over at udstillingen både vil være “højkulturel” og appelere til se-og-hør-publikummet, samt at udstillingen er kommerciel og at kongehuset er involveret, der er kloge folk der udtaler sig om mediestunt og giver gode råd til konghuset om, hvad de skal og ikke skal samt skælder ud på ARos for at lefte for kongehuset .

Og nu får udstillingen masse af spaltemillimetre. Overskriftenpå blogposten er også overskriften på dagens forsiden af Politikens kultursektion. Artiklen fylder hele forsiden og sørme også en del af side 6. Så nu kommer de alle de “fine” og se-og hør-folket – selv om de sidste sikkert ikke læser politiken – og ser udstillingen. Men Århus Onsdag skal nok få med at Prinsen er med.

Tænk, hvis Politiken havde brugt lige så meget krudt på at finde ud af eksperternes og kunsternes holdning til udstillingen og dens værker, som på at afsøge hvor alle konfrontationerne er og få dem skærpet. Politiken får pustet til fordommene om kunstnerne, der ser ned på alt der er kommercielt, alt der er finkulturelt og alt der er folkeligt, og som har svært ved at tilpasse sig udstillingernes koncepter og som er smålige og nidkære. Artiklen får kunstneren til at fremstå som en der vil være den frie kunstner, samtidig med at ingen andre må have – og slet ikke bedre vilkår – end en selv. (Men selvfølgelig skal ingen kunstner – som det fremgår af artiklen – have udgifter ved at deltage i en udstilling, hvortil de er inviteret).

Medier og journalister er med til at sætte dagsorden. Hvor ville det være dejligt, hvis de for såvel politik som for kunsten, gik efter substans og indhold, og ikke alt “spinnet”, og hvor analysen af spinnet og mediernes egen rolle bliver et væsentlige element i enhver begivenhed – det styrker selvfølgeligt mediebranchen og dens medarbejderes selvbevidsthed. Meninger om kunsten efterlyses – denne udstilling er anmeldt med 4 stjerner ud af 6, men var den overhovedet blevet anmeldt såfremt der ikke havde været alt det udenom? – og artikler om kunstnerens tanker med deres kunst vil være et must, ligesom baggrundsviden om, hvordan værkerne skabes, vil skærpe folkets – sikker såvel de højkulturelle som se-og-hørfolket – interesse for kunsten og dens betydning.

Prins Henriks mave vipper sikkert lidt, men han småler over virakken, den er han med god grund – såvel i kraft af sin humor , vi lader os drille og medierne rider med på bølgen, og i kraft af sin position – højt hævet over. Og ARos direktør smiler over hele ansigtet over Politikens omtale.

Mellem himmel og jord

Den svenske fuglemaler Lars Jonsson forsvarede retten som kunstner til at vise det, der er smukt, i deadline den 17. september. Det er en overvejelse værd om – som Lars argumenterede for- kunstneren ikke bedst skaber forandringer i verden og medvirker til at der tages de rigtige beslutninger, ved at vise det smukke, i stedet for ved at vise det grimme og holde skræmmebilleder op.

Se  Adams Holms interview med Lars Jonsson. Gå til 00:19:15.
Lars Jonssons fuglebilleder kan ses på Kastrupgaardsamlingen frem til den 31. december.

Forleden læste jeg i erhvervsbladet at mennesket har tre “hjerner”:  Krybdyrhjernen der løser opgaven: æd eller bliv ædt.  Pattedyrhjernen der løser opgaven: godt eller dårligt. Og menneskehjernen, som løser sammensat opgaver.

Og det passer så meget godt – kunst der rykker, skal skildrer det smukke.

Krybdyrhjerne træffer dårlige beslutninger, det drejer sig kun om at overleve, beslutningen tage i et splitsekund. Den bliver “tændt” når den ser noget grimt eller noget der forskrækker den.

Menneskehjerne bruger hele paletten: Erfaringerne, viden, intuition, det rationelle, det logiske, det abstrakt og det æstetiske, til at træffe beslutninger og det kræver foruden harmoniske omgivelser også tid. Så kan der skabes de virkelige forandringer, som er alt andet end det at overleve og at skelne mellem godt og dårligt. Den bliver “tændt” når, den ser noget smukt og den er glad og tryg.

Skønheden skal tilbage. Det er i orden at dyrke det smukke. Det er det der skaber forandringerne, Og mennesker, der er ansat i posten skal ikke sidde i bure i den lokale brugs og overleve arbejdsdagen.

Det er vist så udpræget krybdyrhjernen, der præger dem, der handler på børsen i disse dage.