14. INSITA. Den gamle mølle i Pezinok.. forsat

Chefkurator Katarina CierniaDette skrev jeg d. 25. juni i Bratislava i 27 C varme:

I dag har jeg – med Lene som tolk – vaeret paa nationalgalleriet. Chefkurator Katerina Cierna aftalte ved aabningen et moede med mig fordi hun havde et forslag til en udstillingen. Saa jeg moedte spaendt op kl. 10.00. Det viste sig at hun oenskede at arrangerer en separatudstillingen med mig paa udstillingstedet i Pezinok til naeste sommer. .. Men nu skal vi ud og spise, saa mere foelger…..

Her kommer så fortsættelsen, skrevet i Skejby i 12 C kulde:

Lige så smuk Slovak National Galleri (SNG) er fra publikumindgangen i Esterhazy Palace, lige så grim er det på bagsiden ved publikumsindgangen. Beton a la kommunisme. Det var her vi skulle mødes med Katarina Cierna. Vi måtte vente lidt på hende, imens tog vi disse billeder i hallen:

Glasbur til portneren Jeg sidder og venter. 60 stolene var seje Lene venter

måske I så kan fornemme stemningen

Katarina kom og inviterede os over på den andens side i loungen i Hotel Devin. Katarina taler helst kun tysk, Lene et ok engelsk, jeg ingen af delene. Men trods det noget specielle samtale var den meget givende alligevel. Jeg fortalte, at jeg i første omgang havde været lidt skuffet over, at der ikke var flere naivistiske værker. Katarina sagde at juryen havde den opfattelse at meget naivistisk kunst er kommerciel. Hun fortalte også at der var kunstnere fra 22 lande, der havde sendt værker ind (og hvis jeg læser og tæller rigtigt så er der kunstnere fra 17 lande repræsentert). Og så spurgte hun om jeg kendte nogle gode naivistiske kunstnere i Sverige og Norge. Ikke helt, de fletste jeg har set er for sødladne for min smag og har vist også en tendens til at være kommercielle og gentage sig selv. Men jeg vil se hvad jeg kan finde ud af. Hun sagde også at det var en meget stor ære at komme med på INSITA og at juryen havde været meget glad for mine billeder. De havde sammenlignede specielt “Amalienborg” med den østriske malers Emanuel Navratils værker af byrum i sektionen ”Magic Architecture”. 

Katarina formål med mødet var at lave en aftale med mig om en seperatudstilling med ca. 20 af mine værker i SNG’s Klik og se hvor møllen liggerudstillingsted for Naivistisk kunst i Pezinok. Her i en gammel mølle 20 km fra Bratislavas centrum har SNG sin permanente samling af slovakisk naivistisk kunst samt et par rum der bruges til skiftende udstillinger.  Lige nu bliver en del af værkerne i INSITAs sektion for “The Visionaries of Czeckoslovak Art Brut” vist her. En sådan udstilling må være en cadeau til mine billeder og jeg er meget glad for Katarrinas tilbud.

Katarina tilbød at stille bil og chauffør til rådighed så jeg fik mulighed for at se stedet og det jeg manglede af INSITA. Så klokken 11.15 sad Lene og jeg i SNG’s Golf med en chauffør der kun talte slovakisk – tror jeg nok, han sagde ikke et ord – på vej til Pezinok. Udstillingstedet var meget charmerende og ikke særligt stort. Den naivistiske kunstsamling bestod foruden af slovakiske værker, af værker fra andre lande, bl.a. et fra Sverige. Den hang ikke optimalt i lidt fugtige loakler i underetagen. Men var meget intressant at se.

Mine billeder skal hænge i de to små rum i overetagen. 

 udstillingsrum  Udstillingsrummet  og udstillingsrum

Så nu arbejder jeg og Katarina på et få en udstilling på plads til næste sommer i en to måneders periode. Det bliver spændende.Så skal jeg til Bratislava igen. Det gør nu slet ikke noget. Det er en dejlig by.

Træskærer arbejde i den gamle mølle

16. INSITA. Netværk 2 og Lenes hat

Lene med hendes nye hat. 300 kr

Lene og jeg taler med Roger CardinalUnder åbningen  af udstillingen kontaktede jeg juryens formand Roger Cardinal – en ældre herre på omkring de 60 år – for at få ham til at skrive sin autograf i kataloget. Han var nu mere optaget af Lenes hat end af kunstneren. Han komplimenterede Lene for den smukke hat og sagde at han ville kunne lide at vise hende sin. Og han gjorde det på en sådan måde, at man troede på at det var fordi han havde en passion for stråhatte og ikke for unge damer.

Lene købte hatten i Bratislava i en fin hattebutik.  HattebutikkenDer var en meget sød indhaver, og en lidt kraftig ældre dame der prøvede de mest sofistikerede hatte, mens to veninder fulgte opmærksomt med. De mente alle at Lene skulle købe hatten. Den kostede 590 sk, svarende til ca 150 kr. Der var også flotte stråhatte til mænd. Jeg tror at denne hattebutik bliver et af delværkerne i installationen “Alfabetiske butikker i 3 dimensioner.

15. INSITA. Netværk 1. Rawvision og Gaia

Ved åbningen af udstillingen blev jeg kontaktet af John Maizels fra Det franske medlem af juryen Laurent Dancin og RAW-redaktøren John MaizelsRAWvision – et internationalt kunstmagasin for selvlært kunst – han spurgte efter the Danish people. Det var så mig. Han ville gerne at jeg orienterede magaisnet om, hvad der sker i Danmark. Også det franske jurymedlem Laurent Danchin talte vi med, han udtalte sig smukt om mine billeder.

Der var en ferninseringsgæst, der hørte John Maizels omtale os som the Danish People, og hun spurgte så om vi kom fra GAIA-museumet. Det anede jeg ikke hvad var. Det gør jeg nu, for jeg fandt på nettet:  www.gaiamuseum.dk. Dem vil jeg besøge.

Et eller andet sted er det beskæmmende at jeg som naivistisk kunstner ikke har hørt den mindste smule om, at vi i Danmark har et museum for outsider art. Er det mig der følger for lidt med? eller er der nogle medier, der forsømmer at informere om spændende initiativer og/eller prioritere efter laves fællesnævner, som vist er at gentage det de andre fortæller – eller det der får flest hit på nettet. Det kunne man mistænke selv  DR’s tv-avis for. Det er ikke så lang tid siden de brugte minutter på at fortælle at Paris Hilton havde fået fodlænke på. Det var en gammel nyhed. Det havde været mere overaskende, mere opløftende og havde sat betydelige flere tanker og initiativer igang, hvis TV-avisen i stedet havde sendte fra en fernisering på GAIA-museumet.

På INSITA var der fantastiske værker skabt af Outsider kunstnere – en benævnelse der bl.a hæftes på kunstnere, der er udviklingshæmmedet, men som oftest lige præcis ikke er hæmmet af konventioner og normer, når det gælder det kunstneriske udtryk. Det betyder dog ikke at alt, hvad der frempringes på papir, lærred m.m. af en udviklingshæmmet er lig med kunst. Grand prix 2007 gik netop til polakken Justyna Matysaka, der er udviklingshæmmet.

14. INSITA. Den gamle moelle i Pezinok

Chefkurator Katarina CierniaI dag har jeg – med Lene som tolk – vaeret paa nationalgalleriet. Chefkurator Katerina Cierna aftalte ved aabningen et moede med mig fordi hun havde et forslag til en udstillingen. Saa jeg moedte spaendt op kl. 10.00.  Det viste sig at hun oenskede at arrangerer en separatudstillingen med mig paa udstillingstedet i Pezinok til naeste sommer. .. Men nu skal vi ud og spise, saa mere foelger…..

13. INSITA. Tanker om udstillingen

Da jeg i 1994 var i Bratislava for at se INSITA94, og bl.a. værkene af de 7 deltagende danske kunstner, viste udstillingen selvlaert kunst, som var udvalgt som karakteristisk for de deltagende lande. Der var en overvaeget af naivistiske billeder i forhold til andre “grene” af selvlaert kunst.  Som nybagt naivist syntes jeg, at det var spaende at se, hvorledes den naivistiske tradition i de enkelte lande praegede de udstillede vaerker. Det eneste “tema” for udstillingen var den national opdelte udstilling.

I 2007 er der 8 sektioner i den store udstilling, der finder sted paa tre adresser i Bratislava. Paa selv nationalgalleriet er der sektion “Magisk Arkitektur” hvor 27 inviterede kunstnere udstiller billeder af bygninger og arkitektur,  Grand Prix INSITA 2004 hvor vindren af prisen  i 2004 Vasilij Romanenkov har en saerudstilling,. Sektionerne “La Fabuloserie Special Collection”, “Rising from the Depths” og dele af “The Visionaries of Czeckoslovak Art Brut” kan også ses her. Endelig er sektionenudstillingen af udvalgt selvlaert kunst af 37 kunstnere også på Nationalgalleriet. Det er denne sidste jeg deltager i. Paa nationalgalleriet kan også ses Madge Gill’s Masterpiece: The Crucifixion of the Soul”. På National Museumet er der to sektioner. En special udstilling med den franske maler Germain Tessier og en udstilling af Rumænsk naivistisk kunst.

Udstillingen af udvalgt kunst er praeget af andet end naivistisk kunst. Jeg er ikke helt klar over, hvor man i selvlaert kunst skildre mellem naivistisk kunst, art brut og outsider art. Og har ikke fundet en entydig forklaring paa nettet. Men for mig er naivistisk kunst, det som Granma Moses og Henri Rousseau staar for. Folkelig kunst, der skildrer livet og omgivelserne i den tid, kunstnerne lever i. Billederne har ofte en glad tone, der er mange fortaellinger og ofte en del humor, farverne er klare og der er mange detaljer. Og paa INSITA 2007 er det umiddelbart set fra en naivists synspunkt, lidt nedenslaaende, at der er saa lidt naivistisk kunst, der har fundet naade for juryens oejne, som det er tilfaeldet paa sektionen for udvalgt kunst. 

INSITA har som maal at vaere en af de vigtigste internationale udstillinger, der giver ny inspiration, stilretninger, teknikker og frisk indhold og form for selvlært kunst. Og maaske har juryen ret i at en del af nutidens naivistiske kunst gentager, ja kopierer maaske endda sig selv, fortidens udtryk. Det er begraenset, hvad der saa er af ny inspiration.

Naar jeg har set hele udstillingen noget mere og været på alle tre adresser og fået fordøjet indtrykene, vil jeg tro,  der kommer et indlaeg her paa bloggen om, hvor jeg tror, der er meget inspiration at hente. Inspiration, der ikke maa resulterer i efterligninger. Som det blev sagt i aabningstalerne, saa boer alle de kunstnere, der udstiller paa INSITA vaere helt og fuldt individualister.

12. INSITA. Aabeningen af udstillingen

Det var en fin aabning i gaar. Foerst var der en slovakisk sangerinden, der sang, lidt for dybtfoelt maaske. Saa talte direktoeren for Nationalgalleriet, saa var det kuratoren Katarina Cierna paa udtsillingen, der fik ordet. Hvad de sagde blev oversat til engelsk af en tolk.  Saa var det formanden for Juryen Roger Cardinal (England), der talte, og derefter jury medlemmer Laurent Dancin (France), Nina Krestic (Serben) og Nico van der Endt (holland) det talte paa deres eget sprog, det blev oversat til slovakisk af tolken. Saa det var begraenset, hvad vi fra Danmark fik ud af den timetids. Se i øvrigt billedserien på sng.sk.

Endelig blev det tid for til uddelingen af Grand Prix INSITA 2007. Juryen formand  uddelte prisen til polakken Justyna Matysika. Finnen  Tula Huusko fik haedrende omtale.

Saa sang den slovakiske sangerinden igen dybtfoelt. 

Jeg gik gik glip af pindemadderne og kagerne. Jeg burde have vist bedre. Tom Jensen har fortalt hvordan det gik for sig i 94.

De foerste tog det hele. Saadan gik det ogsaa i aar. Min svoger Niels var temmelig forbloeffet, han havde set en saette sig ved kagerne og spise af dem i en lind stroem.

Min billeder hang smukt på endevæggen og med kig til “Amalienborg” igennem en døråbning.

“Amalienborg” fangede blikket i døråbningen Foran værkerne på udstillingen Ved “Amalineborg”

11. INSITA. Kl 17.00 loerdag d. 23. juni

Mig selv foran nationalgallerietMin familie og jeg foran nationalgalleriet.. saa nu har vi vaeret til galla aabningen af INSITA 2007.  Lige nu og her er der et par foto af min familie og jeg foran nationalgalleriet. Mere foelger senere….

10. INSITA. Ankomst Bratislava

Huset overforVi er vel ankommet til Klemanaosva nr 6 lejlighed nr 29. Fin apartementos. Udsigten til nabohuset er denne. Vi bor paa 5 sal, der er 110 trin herop og ingen elevator.

Det er det helt rigtige at ankomme til Bratislava ad Donau. Og twinlines ligger til ved kajen ikke langt fra National Galleriet. Det er lysegroent, og har en kaempe banner med INSITA 2007. Asmus tog dette billede af det fra den anden side af Donau, hvor vi spiste afskeds middag, med udsigt til national galleriet.

Esterpa

9. INSITA. Århus – Bratislava

.. så er det ved at være tid til afgang. Om lidt kommer taxaen og kører mig til banegården, afgang 14.26. Kl. 10 i morgen formiddag sidder jeg på cafe i Wien sammen med datter Lene, søn Asmus, niece Anne, søster Lene og svogerNiels. Kl 12.30 går flodbåden til Bratislava, med forvntet ankomst 13.45. Lens, Asmus og Anne er planmæssigt kommet afsted fra København. DSB siger ingen forsinkelser. Vi mødes i Fredericia.

Det bliver en hyggelig togtur ned i gennem Europa på årets længste dag. Og Asmus har fødselsdag (27 år), så jeg har friskbagte linser med og fødselsdagslys. Der er bestilt sovekuper så det bliver ren luksus. Muffin er ved mormor. Og den har opført sig eksemplarisk i nat. Godt.

Der er pc’er der hvor vi skal bo, så måske jeg logger på bloggen og skriver noget. Måske jeg holder helt fri. Sikkert det sidste. Der skal sanse og nydes. Ingen forpligtelser.

Og jeg fik så skrevet lidt alligvel. Billederne her “dokumenterer” lidt af rejsen. De er lagt på da jeg kom hjem.

Anne og Asmus er klar til afgang fra KøbenhavnPå hamburg hovedbabegård. Nu kommer toget til Wien snartDer skæres rugbrødimg_0756.JPGMorgenmadPå cafe i wien. Sachertorte til næsten morgenmad!Twinlines der skal sejle os frs Wien til BratislavaBratislavas slot

8. INSITA. Tanker ved tandbørstning

Mens jeg stod og børstede tænder – gør man egentlig det når man har en elektrisk tandbørste – det er i hvert fald en anden proces end når man børster tænder “i hånden”.

.. så tænkte jeg over hvad det er for en fornemmelse jeg har, nu jeg i dag er på vej til INSITA. Jeg har sagt at komme med på INSITA er som for en sportsudøver – af nok så lille en sportsgren – at deltage i olympiaden. En sportsudøver har kæmpet og trænet i årevis, for at nå målet. En naivistisk kunst, der kommer med på INSITA, har udforsket maleriet og lært sig det selv. Det ligger der såmænd også meget kamp og træning i.

Måske er anerkendelsen indenfor de to vidt forskellige “verdner” af  samme niveau – det vil jeg uden at miste ydmygheden mene er meget tæt på sandheden, netop fordi det er så to forskellige verdner. Men for en naivistisk kunstner – eller i hvert fald mig – er deltagelsen i INSITA noget der kommer dumpende, i modsætning til en sportsudøver, hvor alt vel er planlagt og timet i den mindste detalje. Så fornemmelsen ved tandbørstningen er formentlig lig den der ramte Aladdin, da han fik en appelsin i turbanen .