7. INSITA. Skoene

Sko af hørlærred.. og skoene har jeg også til gallaåbningen. De er købt hos Campers eshop. Du kan finde dem som Casi Casi Natural med nr 20467-001

Der er lidt for meget guld på dem. Men det slides vel af. Og så er deres oveflade stor set som det lærred jeg maler på. Det er en god detalje. Helheden og detaljerne går op i en højere enhed. Kjole, sko, galla åbning, motiverne på mine værker ….

 Jeg skal huske at lægge ny lak på tåneglene i morgen

6. INSITA. Kjolen

Når man skal til galla åbning, så er det normalt et meget stort spørgsmål, hvad kjole man skal have på. Men no problems her hos mig. Jeg faldt sidste efterår over en kjole af det smukkeste stof hos Works i Guldsmedegade her i Århus. Jeg købte den, den var dyr, og jeg havde ingen anledning til at købe denne kjole.

Men nu har jeg brugt den da Asmus blev færdig som iT-ingeniør, og da Kirsten blev 50. Og nu skal den så til galla åbning i Bratislava. Det er den som skabt til, se det smukke stof. Se mig lige i den på National galleriet i Bratislava foran “Amalienborg”. Perfekt.

Se min kjole - eller stoffet nærmere

Den er en “Peter Jensen”, han laver tøj med twist. Den er af silke og meget behagelig at have på. Jeg kan godt lide, at jeg har en smuk kjole på designet af en dansker, når jeg repræsentere Danmark på en international udstilling.

5. INSITA. Invitation til åbningen.


Klik og se invitationen som pdf fil
.. Så kom den invitationen til åbningen af INSITA. Og det er ikke bare en åbning, men en galla åbning. Og udstillingen finder sted på tre adresse. Foruden på det Slovakiske National Gallery i såvel centrum af Bratislava som 25 km uden for Bratislava også  på Det Slovakiske National Museum, der ligger lige ved siden af Natinal Galleryet. Jeg så udstillingen i 94, da der sidste var Dansk deltagelse på INSITA. Da syntes jeg, der var mange værker at se på. Jeg glæder mig meget til at se alle værkerne fra hele verden. Se hvad  der rør sig blandt selvlært kunst, blive inspireret og beriget. Naturligvis er jeg også spændt på at se mine egen 5 værker i de fine omgivelser.

Repræsentanter for ambassaderne kommer. Det ved jeg, fordi jeg mailede til den dansk ambassade for at informere dem om at Regentparret har udlånt en værk til udstillingen. Jeg syntes, det var synd for ambassadøren at komme til Taffel hos dronningen og måske blive spurgt om hvad han syntes om “Amalienborg” og så bare kunne sige øh-bøh. Nu er han da forberedt.

4 INSITA. Skærpet opmærksomhed

Min tidshorisiont går pt. ikke længere end til d. 21. juni, hvor jeg sætter mig i EC87/EC387 på Århus Banegård kl. 14.27 og er på vej til Bratislava

Det er lidt sjovt hvor ens opmærksomhed blive “ensrettet” nå der er noget der optager en meget. DSV kender I det transportfirma? Måske har jeg bemærket det før (ifølge deres websted er DSV er noteret på Københavns Fondsbørs og er inkluderet i OMXC20-indekset som en af de 20 mest omsatte aktier. Nå men hverken fragt og aktier beskæftiger jeg med til hverdag), men i fredags på min tur til København observerede jeg en 4-5 vogntog med deres logo. DSV er det firma der for ADAM fragtet værkerne til Bratislava.

Og foran AGROVI i ringsted holdt en varebil med firmanavnet INSTA. Din sikre kontakt til det hele. Det tog jeg som et godt tegn

3 INSITA. In good condition

Så kom beskeden fra National Galleryet i Slovakiet

Dear Ms Dorte Marcussen

 

We confirm takeover five works of art in a good condition

We are pleased you are participated on INSITA 2007.

Best wishes.

 

Sincerely yours

Katarina Bartosova

exhibition department

Det var en dejlig besked at få. Værkerne er kommet uskadt fra turen på ca. 1200 km.

Denne gang er jeg ikke tituleret Madame. Det lyder nu ellers ikke så ringe: Madame Marcussen.

2 INSITA. Farvel og på gensyn.

Så er “Amalienborg” hentet. Og jeg og Lene har set det gule Palæ indefra. Muffin blev i bilen – det var hun som sædvanligt utilfreds med. I forruden på Berlingoen ligger nu en seddel, hvor der står “Gæst i Hof Marskallatet”. Det er altså meget venligt af Regentparret, at de vil udlåne “Amalienborg” til INSITA.  At jeg kan låne det og samtidig “Hjortdals Kirke” af Jesper Henriksen, betyder at jeg har mine allerbedste værker med på INSITA. Det var fem gode valg juryen gjorde blandt de 10 værker, de havde at vælge i mellem. Jeg er repæsenteret både bredt og sammenhængende.

Berlingo med værker i  tre etager        Farvel og på gensyn i Bratislava

Her siger jeg farvel til værkerne. Værkerne ligger bag i Berlingoen i 3 etager. Og billederne står hos ADAM. Nu skal der laves en “skræddersyet” kasse til dem. Min kontakt hos ADAM var Viebeke Hansen, som en af mine kollegaer kendte. Det er rart at få sådan en slags personlig kontakt til en med forstand på transport af kunst. Jeg er tryg og har fuldt tillid. Hvor ofte transportere man mon værker til Bratislava?. 

Du kan læse mere om INSITA  på naivisten.dk og på naiveart.dk fra d. 18. juni.

1 INSITA. Værkerne pakkes

I morgen efter arbejde går turen til København. I aften sover jeg hos Lene i hendes nye hjem i Birkerød. Fredag mellem 9 og 10 henter jeg “Amalienborg” på Det Gule Palæ og køre det sammen med de andre værker til ADAM der har ansvaret for at få dem fragtet til Bratislava. 

For 10  minutter siden stod jeg og pakkede de 4 andre værker ind i “bobleplast”. De skal være godt beskyttet på den lange tur til Slovakiet. Det er altså lidt stort at sende sine værker ud i verden. Alle siger det største, der overgår dem er at få børn. Det er stort, men det er atså også stort det med at komme med på INSITA. At jury mener, at det jeg har skabt er af exceptionel standard, der står i hvert til fald i udstillingens protokol, at “INSITA fokuserer pa værker af selvlærte kunstnere, der vurderes at have opnået  exceptionel standard i deres kreative produktion. Juryen vil udelukke alle værker, der udviser trak af imitation eller kunstlethed, såvel som varker, der afspejler bevidste akademiske eller kommercielle kriterier”.

Alle børn er af exceptionel standard, noget kunst er, og meget lidt er af det folk selv mener er kunst. Nu har jeg da en international Jury’s ord for at min kunst ikke er så ringe.