19. 4XB. Bratislavas Borg

Torsdag d. 2. juli.

I dag var der tur til Bratislavas Borg eller Slot – den kaldes begge dele – er blevet hvidt siden 2007. Det ser næsten for nyt ud. De mest naivistisk indslag var et gravminde ved og et billedtæppe i domkirken. Men ellers kig i galleriet hvad dagen gik med, foruden at ordne billeder og opdatere gallerier.

17. 4xB. Gugging

Onsdag d. 30. juni
Gugging museet med outsider art i Klosterneuburg nordvest for Wien ligger 70 km fra Bratislava. Besøget der var en meget fin oplevelse. Mere følger.

På vejen hjem tog jeg Frida, Lene og Jacob med fra lufthavn i Wien.

Det var Nina Kerstic direktøren for Museum of Naïve and Marginal Art, der nærmest insisterede på at jeg skulle besøge Gugging museet ved Wien. Og det kan anbefales. Du kan se de forskellige kunstnere på muesset på den side ved at bruge søgefunktionen.

16. 4xB. Invitation til ferniseringen

Tirsdag d. 29. juni.
I dag fik jeg pr mail invitationen til ferniseringen fra Chefkurator Katarina Ciernia (Efternavnet betyder sort ifølge translate.google.dk). Du kan se den her: INSITA2010 Indbydelse til galla-åbning ellers har den mest stået på afslapning, vask m.m.

Apartement Dubrovics. Parkometermand. Den blå Kirke og den gule skole. Hotel Kyev. Forskel på hilsen på serbisk og slovakisk. Stikordene uddybes snarest.

Vil du se alle billederne fra hele turen kan du se galleriet på siden Rejse 2010.

Tilføjet efter hjemkomsten.
Apartement Dubrovic er heldigvis en kølig – men også lidt mørk – lejlighed. Den ligger i en høj stue i en gade med mange træer. I dag har jeg ordnet lidt i gallerierne her på bloggen og naturligvis også været en tur rundt i Bratislava og blandt andet set på kunsthåndværk. Som du kan se i galleriet er der indført p-afgifter. Det er skrabekort, der kun gælder en time. Kortene købes af en parkometermand, der står på sit gadehjørne hele dagen. I galleriet kan du også se den blå kirke og den gule skole. Den blå kirke var sat i stand i 2007, men siden er den gule skole næsten blevet færdig restaureret. Spændende at se de afsluttende håndværksmæssige opgaver, der bliver udført i den bagende sol. Begge bygninger er tegnet afÖdön_Lechner. På wikipedia er de i listen over bygningsværker fra hans hånd listet således:

Så på min tur har jeg set mange af de bygninger Ödön Lechner er berømt for såvel i Serbien, Ungarn og Slovakiet. Et tilfælde, men en tur der er værd at tage for sin egen skyld.

15. 4xB. Budapest – fjerde B Bratislava

Mandag d. 28. juni.
Stikord: Markedshal, Buda, fiskebastionen,  Holland-Slovakiet.


Vil du se alle billederne fra hele turen kan du se galleriet på siden Rejse 2010.

Efter en fin hotelmorgenmad, gik  turen forbi og igennem Markedshallerne og derefter over til borgen på Buda-siden af Budapest. Boderne i markedshallen er fantastiske, det kan ses i galleriet – der var til sidst desværre ikke mere batteri tilbage i fotografiapparatet – men der var også inspiration til motiver at hente. Fiskebastionen var under restaurering så jeg kunne ikke få den allebedste vue over pestsiden – men Budasiden var også ok.

Budapest er en rigtig stor by, København er en provinsby ved siden af. Alt er 3xså stort, kirker, parlamenter, pladser o.s.v..
Budapest er en ren by, de spuler og fejer, og på affaldskurvene – som der er mange af – hænger der et askebæger. Jeg så mange der lige tog det sidste hiv af cigaretten, for kort efter at skodde den i askebægeret. Så selv skod var der ikke på gader og stræder. Det kunne danskerne nok lære noget af – se også denne artikel fra Politiken “Hvert cigaretskod koster København to kroner”.

Efter at have set på Budapest i5 timer, ventd jeg tilbage til Hotellet og hentede bilen og kørte de 200 km til Bratislava. Fandt Milan og lejligheden. Gik en tur ned i centrum. I alle andre byer kunne man se VM-fodbold udendørs på cafeer. Men ikke i Bratislava – det skulle man ind i caferne for at se Slovakiet blev slået af Holland 1-2 i 1/8 dels finalen.

14. 4xB. Kecskemét- tredje B Budapest

Søndag 27. juni.
Stikord: Panzion Fabian, Legetøjsmuseet, Naivistisk kunst museum, Folkekunst museum, 4 kirker, ensrettede veje, Hotel Palazzo Zichy, Kunstindustrimuseum, Etnografisk museum, Gerbeaud, Menza, Budapest contra København. Flinke folk.


Vil du se alle billederne fra hele turen kan du se galleriet på siden Rejse 2010.

Det var en fin morgenmad på Fábián Panzió. Og så gik turen ud i Kecskemét. Som du kan se i galleriet for såvel at se på jugendarkitektur, men allervigtigt Museum of Hungarian Naive Artists. Museet ligger lige ved siden af Szórakaténusz Toy Museum and Workshop, som også er et besøg værd. Jeg forsøgte også at besøge Museum of Hungarian Folk Art and Handicrafts, men det har mærkelig nok lukket om søndagen.

Kecskemét er berømt for sit rådhus i Art Nouveau tegnet af arkitekten Ödön Lechner i 1893. Arkitekten har også stået for andre bygninger i byen, du kan se et liste over bygningerne i byen på siden Monument på byens hjemmeside. Ödön Lechner  har i øvrigt også stået for Rådhuset i Zrenjanin som jeg så d. 24. Byens centrale torv er præget af tre kirker Big Catholic Church, Calvinist Church og Franciscan Church.

Udstillingen på Museum of Hungarian Naive Artists er meget fin. Den var varieret og der var mange orginale værker både med hensyn til motiv og udførsel. Det var en god oplevelse og der var meget inspiration at hente. Jeg har købt en bog der omtaler kunstnerne i samlingen.

Derefter gik turen de små 90 km til Budapest. Lone havde anbefalet mig at besøge etnografisk museum i Budapest – mandag har museer lukket. Jeg fandt Hotel Palazzo Zichy og gik straks efter mit mål, nåede dog også at se kusntindustrimuseet, der er mest intressant for sin arkitektur – igen tegnet af Ödön Lechner. Og det etnografiske museum var intressant og havde “link” tilbage til nogle af de naivistiske billeder i Kecskemet – interiøer fra huse var her i fuld størrelse. Fik en kage på Geraud – det høre sig til, men det er nu en lidt en turistfælde. Men fandt et fint sted at spise – i en gade med mange restauranter med udendørsservering. Besøg Menzas websted og se adressen.

13. 4xB. Novi Sad – Kecskemét

Lørdag 26. juni
Stikord for dagen. Smuk by, Borg, Sur tolder, øl festival i regnvejr, bøf med løg som desværre ikke blev fotograferet.

Vil du se alle billederne fra hele turen kan du se galleriet på siden Rejse 2010.

Tilføjet efter hjemkomsten. Novi Sad er en smuk ord, jeg mener at have læst et sted at det er Serbiens perle. Der er en smuk borg, med et fint museum (som også kunne inspirere en naivist). Borgen var ved at gøre klar til exitfestivalen. Også torvet og gågaden med de pastelfarvede huse kunne nok være et motiv for mig. Novi Sad har en meget smuk park. Se lidt af det hele i galleriet.

Så kørte jeg til Kecskemétt. Og oplevede de ungarnske toldere med nidkærhed vogte EU’s grænser. Alle biler blev gennemrodet. Som jeg forstod det efter cigaretter, det var i hvert fald det den lille tolder med stikkende øjne og hvide bomuldshansker, sagde mange gange mens han undersøgte Berlingoen og dens last. Så selv om køen foran mig kun var på 10 biler – så tog det mindst 90 minutter. Her vil jeg nødig sidde i kø i sommerferietrafikken – prøv evt. grænseovergangen ved  Kelebija på rute 53 i stedet for den ved m1/E75 ved Horgos, hvis du skal over grænsen mellem Serbien og Ungarn.

Gik en tur i Keckemet da jeg kom frem til Fábián Panzió – det regnede dog, der var ellers lagt op til ølfestival i byparken med vel små 100 boder, men der var intet publikum – og spiste en fantastisk bøf på restauranten rundt om hjørnet.

12. Kovacica – Novi Sad. Andet B, Beograd

Fredag d. 25. juni.

Stikord. Køb af kunst, Vojkan Morar, Serbiens bedste pølser, Museets afdeling i Beograd, Farvel til Lone. Ankomst til Novi Sad.

Vil du se alle billederne fra hele turen kan du se galleriet på siden Rejse 2010.

Tilføjet efter hjemkomsten:

Så forlod vi hotel Relax efter at have sagt pænt farvel til høns og gæs. Først hævede vi penge og vente tilbage til galleriet, for hver at købe et af Dobrosav Milojevic’s værker.

188_24 Billede af Dobrosav Milojević 189_24 Billede af Dobrosav Milojević

Derefter gik turen til Vojkan Morar og hans mor i Jabuka, en køretur på under 30 km, i retning mod Beograd. Det var meget hyggeligt og afslappende at besøge Vojkan og Desa igen. Desa diskede rigtigt op for os, hjemmebagte kager og serbiens bedste pølser – ifølge Vojkan kommer folk fra Tyskland for at købe pølser hos slagteren i Pancevo. I galleriet kan du se mere fra besøget

Lone og jeg købte også hver et billede, desværre har jeg ikke foto af dem. Vojkans billeder er nørdede og dybt orginale, kan vel næppe betegnes som naivistiske, så er det i hvert fald en ny form for naivisme. Du kan se hans billeder her . Foto giver ikke Vojkans billeder fuld retfærdighed. De fine detaljer og de næste tre-dimensionale billede kommer ikke frem. Hans mors billeder kan du se her– og dem kan man ikke kalde andet end naivistiske og meget fine værker.

Efter besøget kørte jeg Lone til lufthavnen i Beograd. På vejen kom vi forbi den afdeling af museet i Jagodina, der åbner til oktober. Det ser godt ud – måske Badstuegade, Lerup Kirker, de fire butikker fra “Alfabetiske butikker i X dimensioner” og de to landskabe rfra “Tidernes Landskaber” kommer til at blive udstillet her, idet det skulle vise international naivistisk og marginal kunst her-

Selv forsatte jeg til Novi-Sad (Serbiens næst største by). Og havde besvær med at finde et sted at spise, samme oplevelse havde Lone og jeg på vej hjem fra Rozalija. Der gjorde vi hold i Zrenjanin (Serbiens 6. største by). Og selv om begge byer har smukke bymidter med et hav af fortovscafeer, ja stor set i en række ned igennem alle gågaderne, så kan du kun få drikkevarer og is. Men mon ikke det ændre sig de kommende år? I galleriet kan du se en plads bag domkirken, går du lidt op af gaden der fører ind til denne lille plads, så ligger der et spisested, som jeg vil have valgt hvis jeg havde fundet det aftenen før. I stedt enten jeg på et italiensk sted for enden af gågaden. lige over for parken, som du kan se i galleriet i næste post.

11. 4XB. Kovačica og Rozalija

Torsdag 24. juni
Stikord. Galleri for naivistisk kunst, etnografisk museum, Rozalija Markov, Prinsessekager, Storke, Vindue, Danmark-Japan.

Vil du se alle billederne fra hele turen kan du se galleriet på siden Rejse 2010.

Bemærk, at jeg med få undtagelser – der hvor jeg har fået lov – ikke viser foto af enkelt værker på udstillingerne. Benyt evt. i stedet link i teksten, det linker til sider, hvor der kan findes link til gallerier for de enkelte kunstnere. Eller prøv at google  navnet, så dukker der i mange tilfælde sider/billeder op så du kan få et indtryk af kunstnerens udtryk og kunst.

Tilføjelse efter hjemkomsten, med uddybningen af stikordene:
Dagens første handling var at hilse på nabogårdens gæs og høns. Efter morgenmad var dagens første programpunkt besøg på Galerija naivne umetnosti. På galleriet var der tre udstillinger: En udstilling af billeder af kunstnere fra den faste samling (afdøde malere), en udstilling af  nulevende kunstner heriblandt Rozalija Markov og en særudstilling med deltageren på d. 15. koloni Dobrosav Milojević. Det der kendetegner faste kunstnere på galleriet er at de er har en tilknytning til det slovakisk mindertal i Serbien – som i Kovaccia udgør flertallet af beboerne. Du kan se hvilke kunstnere, der er tilknyttet galleriet på museet hjemmeside – der er en side der giver overblik over “stiftere” og en over “samtidige“. Der er ialt 15 stiftere og 20 samtidige.

Vi blev modtaget af direktøren Marija Raspir, der var blevet ringet op af Rozalija Markov, så hun viste hvem vi var før vi præsenterede os. Hun gav os en fin introduktion til udstillingerne

Udstillingen fra den faste samling var domineret af billeder af kunstnerene Zuzana Halupova (1925 – 2001) og Martin Jonaš (1924-1996). Martin Jonas kendte jeg – det er ham med de store hænder og fødder, som også hang i Trebjne . Zyzana Halupova har jeg ikke hørt om før. Hendes billeder skildre livet i landsbyen som den var da hun var ung, og ellers er det karakteristisk for at alle hendes voksne mennesker ligner børn. Min favorit af de to er klart Martin Jonas som kunstner, mens Zuzannas værker mest vækker interesse via deres motiver – for den detaljerede skildring af livet og kulturen.

På udstillingen med de samtidige kunstnere var der to – tre værker af hver af de nulevende kunstnere, heriblandt Rozalija Markov, vores bofælle fra kolonien og Desa Petrov Morar (1946) – kolonideltagerne Vojkan Morar mor. Alle var – naturligvis – ikke af lige høj kvalitet, og nogle kunstnere manglede orginalitet og lignende for meget andre naivistiske kunstnere, men mange er teknisk meget dygtige. Generelt må man vist sige at den naivistisk kunst i serbien mest skildre fortiden eller gentager motiver fra fortiden på en ny måde, det er så om så med et naivistisk udtryk og motiver anno 2010. Martin Jonas er min favorit blandt dem alle.

Endelig var der så salgsudstillingen med Dobrosav Milojevic. Han er god, men måske – og måske skal han have lov , han er en ældre herre – er hans ældre billeder mest interessante. De nyeste er mest nye udgaver af de tidligere. (Lone og jeg besluttede begge at købe et af hans billeder, det gjorde vi næste morgen)

Vi besøgte også galleri Babka og de to atelier med naivister, der ligger ved siden af Galerija naivne umetnosi. På www.kovacica.org kan du se de naivistiske kunstnere der bor – og evt. kan besøges- i Kovacicas kommune. Ialt bor der 20 nulevende naivistiske kunstnere i kommunen. De 10 har værker på Galerija naivne umetnosi. Så ved at besøge Kovaccica kan du i hvert fald få set kunst fra 45 (15 tidligere + 20 nutidige +20 bosiddende i Kovacica – 10 både nutidige og fra Kovacica) naivstiske kunstnere (hvoraf specielt dem der ikke er tilknyttet museet, ikke har høj kvalitet).  Ikke helt de 100 Vojkan havde “truet” os med, med sidebemærkningen “hvoraf for mange er for kommercielle eller for meget af det gode”. Og desværre har han jo ret, så mange “naivistiske kunstnere” samlet på et sted, der må være fiduskunst og kopister i mellem.

Om eftermiddagen på vej til besøg hos Rozalija Markov forsøgte vi at besøge det etnografiske museum i nabobyen Debeljači. Men der var lukket og slukket – uden forklaring. Med den tradition der er i naivistisk kunst for at skildre folkelivet er det altid intressant at se motiverne i “virkelighed”. Besøget hos Rozalija er skildre i galleriet. Hendes billeder er teknisk meget dygtige, måske lidt glansbilledeagtige, og jeg vil give hendes mand ret i at farverne i hendes ældste billede er mere harmoniske end i de nyere. Hendes motivverden er snæver: opgaverne  og livet på landet fra den gang hun var barn. Men det er så hendes kendetegn: motiver der skildre fortiden og en brug af endda meget klare farver. Og det gør hun virtuost.

Kagerne Rozalija havde bagt til os kaldte hun prinsessekager: De svarer vist stor set til prinsesse Thyra kagerne fra La Glace.

I galleriet kan man også se en storkerede på toppen af en telefonpæl. Storkereder var de mange af. På vej hjem ville jeg rulle vindue i føresædet ned for at fotografere en spankulerende stork. Og så forsvandt vinduet ned i døren, akkurat som det i passagesiden på vejen til Zlatibor. Men det blev via altmuligmanden på hotellet fikset af en flink ung auteelektriker  klokken 9 om aftenen, mens Japan slog Danmark (så den vm-kamp fik jeg ikke set meget af – vist godt det samme). Det  kostede 80 kr. Så nu kan begge vinduer ikke rulles ned.

10. 4XB. Zlatibor-Kovačica

Onsdag 23. juni.

Så gik turen fra Zlatibor. Stikordene er kloster, “turkisk delight” med rosensmag, hamburger, Relax, fodbold, Serbien-Australien.

Vil du se alle billederne fra hele turen kan du se galleriet på siden Rejse 2010.

Tilføjelse efter hjemkomsten, med uddybningen af stikordene:

Vi tog af sted fra Zlatibor med en invitation til at besøge såvel Rozalija Markov og Volkan. Alle værkerne fra kolonien var blevet pakket i museets store bil. Nu vil de blive kørt til Jagodina, hvor kuratorene på museet vil lave en vurdering af om de skal indlemmes i Museets samling og med på udstillingen af værkerne fra kolonien.

Som det ses af galleriet tog vi en tur ud fra alfavej og besøgte et nonnekloster. Næsten i ingenmandsland i et i øvrigt meget smukt bjerglandskab, ligger der en mini by, med en smuk park, en lille kirke, en kirkegård, et fårehold og i øvrigt to helt moderne toiletter til de besøgende. Vi var de eneste på det tidspunkt, men klostret må være velbesøgt, for der er en stor parkeringsplads uden for klostermuren. Vi får lov at gå rundt i ubemærkethed, men da vi er på vej væk, vinker nonnerne med nøglen til kirken. Inden vi fik lov at gå ind bliver vi iført en slåom-nederdel, kvinder med bukser må ikke komme ind i kirken. Kirken er indefor fuldstændigt dækket af vægmalerier, bl.a. med riddere (apostle?) i fuldt udstyr. Vi fotografer ikke men køber postkort. Og så er vi på vej ud igen. Men bliver igen vinket tilbage og så får vi serveret kaffe, the og en slags tyrkisk delight med rosensmag.

Frokosten den dag stod på en hamburger i en lille by vi kom igennem. Vi var ellers inde på en lokal kro, men efter Lone have besøgt toilettet, der var af den gammeldags slags, den men står på eller sidder på hug på og så er der et hul i midten, flygtede  vi (men ellers var der rent og pænt over det hele, og ofte pænere end mange steder i Danmark). På turen blev vi blev stoppet af politiet, jeg tror det var en slags rutinekontrol, men da Lone spurgte om vej, glemte de kontrollen og var meget hjælpsomme. I øvrigt så vi forholdsvis meget politi.

Efter en tur på omkring 450 km nåede vi Kovaccica og hotel Relax. Relax er byen eneste hotel, med svimmingpool og mulighed for massage. Men nok mest som et forretningshotel end et familiehotel. Man bor i Bungalows. Vi tog en rundtur i byen på gåben, fandt målet for vores besøg i Kovaccica,  og fik en LAV-øl til 6 kr på den lokale bar. fabrikken der laver LAV-øl er ejet af Carlsberg. Traf også en del fritgående hunde, men som i Zlatibor er  de tillidsfulde over for mennesker. Efter en forholdsvis dårlig aftensmad på hotel Relac – men vi var også godt vant – gik vi ned i byen igen og så hvordan Serbien tabte 1-2 til Australien og serbiernes reaktion herpå.