Nyt dankort

Alle skal have skifte dankort i 2012. Det kort der er knyttet til min “kunstnerkonto” er det først af mine to, der skal fornyes. Det ny kommer som det gamle til at have dette motiv  på kortet:


Det krævede lidt underskrift om at det er min egen “tegning” og mit eget foto – men nu er det godkendt. Det er helt ok, jeg vil ikke være helt tilfreds, hvis en anden gik rundt med et dankort med motiv af et af mine værker, uden at have fået lov.

DM-header kode #e3bc72Hvorfor har næsten alle banker blå som deres farve? – de banker der tør vove noget andet er så “dristige” at vælge en afdæmpet grøn. Tænk nu hvis Sydbank i stedet havde en varm okker-gul. Det vil passe mere til præfixet Syd istedet for bankens nuværende kolde blå. Og mit dankort ville matche dortemarcussen.dk perfekt! – ihvertfald hvis farvekoden var #e3bc72. Svaret på bankernes valg af blå farve er nok ikke så svært, blåt signalisere stabilitet, loyalitet og troværdighed – og det kan banker jo godt have brug for.

Biennalen i Serbien

Nu kan du læse en pressemeddelelse om Lone Villaume og min deltagelse i d. 14. biennale for naivistisk kunst i Jagodina, Serbien. Du finder pressemeddelelsen i blogposten Den internationale biennale for naivistisk kunst hædrer to danske kunstnere på naivisten.dk og se vores billeder sammested i blogposten Lone og mine værker på Biennalen.

101 kunstnere

Nyt opslagsværk hylder mangfoldigheden i dansk kunst

Den 1. oktober udkommer Danmarks nye årlige opslagsværk over nulevende danske kunstnere. Bogen ”101 kunstnere” vil vise et bredt udvalg af nogle af vores mange dygtige malere, billedhuggere, keramikere, glaskunstnere og installationskunstnere.

Redaktøren af ”101 kunstnere” er Kunstavisens Tom Jørgensen. I bogens forord skriver Tom Jørgensen bl.a.:

Hvor du i andre opslagsbøger kan læse om de unge fremadstormende kunstnere, om de akademiuddannede, om kunstnere tilhørende en bestemt landsdel eller arbejdende indenfor en bestemt genre, får du med ”101 kunstnere” mulighed for at få et bredt overblik over, hvad der rører sig på den danske kunstscene uanset køn, alder, uddannelse eller arbejdsområde.

Hovedpointen bag ”101 kunstnere” er med andre ord at vise mangfoldigheden i dansk nutidskunst.

Se omtalen af Dorte Marcussen

Bogens kunstnere præsenteres i alfabetisk orden efter efternavn og hver kunstner har såvel en tekst- som en billedside. Der vil desuden være oplysninger om kunstnerens adresse, hjemmeside og email – ved klik på billedet af bogens omslag kan du læse, hvad Tom Jørgensens skriver om mig.

 ”101 kunstnere” udgives på Forlaget JA og koster 198 kr.

 “101 kunstnere”
Redaktør: Tom Jørgensen
Forlaget JA ApS
Omslagsillustration: Tobias Mikkelsen
ISBN 87-982877-9-6
1. oplag 2009, oplag: 1500

41. møde. Slovensk lokal tv

Onsdag d. 19. juni havde Vãs kanal (lokal tv) et indslag om Tabor likovnih samorastnikov. Marianne og Lone optræder i baggrunden. Jeg selv blev ikke tv-stjerne denne gang.

Hængt ud på et museum

Dorte Marcussen (*1955)
Dorte Marcussen blev født i 1955 i Kolding. Hun bor og arbejder overvejende i Århus og gælder i dag som den kendeste danske udøver af naivistisk kunst. 1979 afsluttede hun hendes uddannelse til cand. agro på København Universitet. 10 år senere debuterede hun som kunstner.

Marcussen udstiller i forskellige Museer, Galerier og Kunstforeninger. Derudover har hun haft offetnlige opgaver, eksempelvis udsmykningen af en børneafdeling eller for World Wide Found of Nature. Hende billeder viser byer, bygninger og butikker, men også landskaber og portrætter af mennesker og dyr.

Marcussen udtrykker sig i en typisk “naiv” stil: hendes opstillinger er mest flade, uden plastisk modellering og også uden farvemodulation. Billederne lever via deres farverighed og en overraskende placering af elementerne på billedfladen”

Ja det er min så vidt mulige ordrette oversættelse af, hvad der stod om mig på en plakette hængt op ved mine billeder hos Kunsthaus Kannen. Det har altid anet mig at det der står ved kunst m.m. skal tages med et gran salt. Den kendeste danske udøver af naivistisk kunst. Måske i dele af Europa, men vist ikke i Danmark.

Landskab med bryllup og begravelse

Landskab med bryllup og begravelse er kommet på forsiden. Endda på to. Nemlig på forsiden af detrekirker.dk der er hjemmesiden for Ørsted Kirke, Søllested Kirke og Vedtofte Kirke på Fyn og på samme kirkers kirkeblad nr.131.

Landskab med bryllup

 
Inden i bladet kan du læse Sognepræst Heidi Kasper Hansen lille klumme “Sommer i Danmark”, hvor hun med udgangspunkt i billedet uddrager nogle teologiske pointer af naivismen.