Tre nye små værker

I sommers tog Muffin og jeg en tur vestover. Et af formålet var at finde inspiration til nye værker. Jeg kan godt lide at have lokale motiver med på udstillinger. Og udstillingen på Strandgalleriet ved Vejers Strand spøgte efter sommerferien.

Det blev ikke til store værker.  At alle 29 værker i ab3d blev solgt hos Gallery Copenhagen i juni, betød mange timer ved staffeliet i august med at få version 6 færdig. Men det blev til disse tre værker, der alle er 15 cm høje.

Henne Kirkby Kro  Børsmose Kirke 

 Vejers Strand

Henne Kirkby Kro                               Børsmose Kirke

Vejers Strand.

Henne Kirkeby Kro har jeg fine minder fra. Vi spiste – det vil sige Lene, Asmus og jeg – på  kroen torsdag d. 21. juni 2001. Asmus blev 21 år og var under uddannelse til sergent i Varde. Lene var tilfældigvis i Askov på studietur med KVL. Da jeg altid gerne have ville spise på kroen, inviterede jeg mine to børn på middag der. De troede at de skulle ind og have en rigtig kromiddag med hakkebøf og bløde løg. Det er der nu ikke noget i vejen med, såfremt det blot er gode råvarer og veltillavet. Og vi fik en veltillavet menu fine råvarer og med 5-6 retter af meget høj kvalitet. Vi husker stadigt mange af detaljerne. Jeg tror, det var det der gav os lysten til sådan ca. en gang om året når der er noget, der skal fejres, at gøre det på steder som Saison, Søllerød Kro, Brøderne Koch, Prins Ferdinand, Madelines Madteater og Noma.

Denne gang så jeg kun kroen udefra – desværre. På vejen fra kroen til Vejers Strand kører man igennem det militæré øvelsesterræn. Øde, storslået og med huse, der har blændede rude, km efter km. Pludseligt midt i det hele er en samling af bøgetræ. Og midt i mellem dem ligge dukkekirken Børmose Kirke med sin lille kirkegård. Der må være langt til kirkegængerne.

Vejers Strand, der er barsk. Sommerhusene ligger i klitterne og ikke nødvendigvis i læ. Her er lige en ekstra detalje. Jeg kan godt lide at der både er fine detaljer, men også at det er et maleri med penselstrøg og klatter i malingen. Vejrs Strand er ikke fin og sirlig.

Vejers Strand sommerhusene

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.