Volden. En gade i Århus.

Volden – gaden i latinerkvarteret i Århus – er titlen på det værk, du kan se i bloggens header.

Det er et af de værker jeg har haft med på Den internationale udstilling Insita 2007   “8th Triennial of Self-taught art” på national galleriet i Bratislava. Nu er det med på udstillingen “Magische Architekturen. Die Triennale der Naiven Kunst und Outsider Art zu Gast in Erlangen” på Stadtmuseum Erlangen. Den udstilling havde fernisering d. 25. november.

Volden er blevet en international eksponeret værk. Det er værket, der repræsenterer min kunst i kataloget for INSITA. Så er det gengivet på siden, hvor Slovakisk National Galleri omtaler INSITA på slovakisk og delvis på engelsk. Så fandt jeg det på Clochettes blog der er “culturel et subjectif ” og på fransk. Og nu er Volden så gengivet på Stadtmuseums “klapkarte”  om udstillingen. Viste du, at man kan oversætte tyske og franske websteder til engelsk på GOOGLE-translate. 

Udstillingen i Erlangen er en “reinstallation” af sektion “Magic Architecture” på den store INSITA udstillingen i Bratislava. Der er 16 kunstnere med 60 værker med på udstillingen. Heraf 12 af de 27 fra sektionen i Bratislava, Germain Tessier er repræsenteret og endelige har kuratorene på udstillingen udvalgt 3 af de 37 kunstnere fra konkurrence udstillingen til at deltage i udstillingen. Og en af de tre er jeg så med 4 værker: Marmorkirken, Hjortdal kirke, San Catlado  og Volden. Jeg er heldig at INSITA lige i år har fokus på naivistiske gengivelser af arkitektur.

Én kommentar til “Volden. En gade i Århus.”

Skriv et svar