Tre nye små værker

I sommers tog Muffin og jeg en tur vestover. Et af formålet var at finde inspiration til nye værker. Jeg kan godt lide at have lokale motiver med på udstillinger. Og udstillingen på Strandgalleriet ved Vejers Strand spøgte efter sommerferien.

Det blev ikke til store værker.  At alle 29 værker i ab3d blev solgt hos Gallery Copenhagen i juni, betød mange timer ved staffeliet i august med at få version 6 færdig. Men det blev til disse tre værker, der alle er 15 cm høje.

Henne Kirkby Kro  Børsmose Kirke 

 Vejers Strand

Henne Kirkby Kro                               Børsmose Kirke

Vejers Strand.

Henne Kirkeby Kro har jeg fine minder fra. Vi spiste – det vil sige Lene, Asmus og jeg – på  kroen torsdag d. 21. juni 2001. Asmus blev 21 år og var under uddannelse til sergent i Varde. Lene var tilfældigvis i Askov på studietur med KVL. Da jeg altid gerne have ville spise på kroen, inviterede jeg mine to børn på middag der. De troede at de skulle ind og have en rigtig kromiddag med hakkebøf og bløde løg. Det er der nu ikke noget i vejen med, såfremt det blot er gode råvarer og veltillavet. Og vi fik en veltillavet menu fine råvarer og med 5-6 retter af meget høj kvalitet. Vi husker stadigt mange af detaljerne. Jeg tror, det var det der gav os lysten til sådan ca. en gang om året når der er noget, der skal fejres, at gøre det på steder som Saison, Søllerød Kro, Brøderne Koch, Prins Ferdinand, Madelines Madteater og Noma.

Denne gang så jeg kun kroen udefra – desværre. På vejen fra kroen til Vejers Strand kører man igennem det militæré øvelsesterræn. Øde, storslået og med huse, der har blændede rude, km efter km. Pludseligt midt i det hele er en samling af bøgetræ. Og midt i mellem dem ligge dukkekirken Børmose Kirke med sin lille kirkegård. Der må være langt til kirkegængerne.

Vejers Strand, der er barsk. Sommerhusene ligger i klitterne og ikke nødvendigvis i læ. Her er lige en ekstra detalje. Jeg kan godt lide at der både er fine detaljer, men også at det er et maleri med penselstrøg og klatter i malingen. Vejrs Strand er ikke fin og sirlig.

Vejers Strand sommerhusene

Travlhed og masse af kunst af svingende kvalitet

Jeg havde et mål om at lægge et af delværkerne i version 6 ud her på bloggen hver dag. Og mellem Q og R gik der så 8 dage. Ja, jeg har flere undskyldninger.

I sidste uge havde jeg travlt med at få tre små værker færdigt til udstillingen på Strandgalleriet. Der er fernisering på lørdag. Du kan læse mere om den udstilling og to andre aktuelle udstillinger på forsiden af naivisten.dk.

Fredag aften stod den på 007-fest med Landscentret. Og lørdag gik turen til København. Var på Louisiana og se Tal R. Jeg kan til slutte mig Børsen anmeldelse, der er citeret øverst på hjemmesiden  “Førstehåndsindtrykket af Tal R’s ophængning på Louisiana er ganske overvældende. Lidt ligesom at  komme ind hos en tæppehandler i en eksotisk basar, hvor alt byder sig til.”. På mange måder flot og inspirerende, men jeg blev træt, træt af de dårlige farver og ensformigheden i farverne. Det er for lyserødt og for dødt. At det er at fokusere på maleriets grundprincipper – som det står på Loisianna.dk – at vælge kun at male med syv farver (som ikke må blandes) i alle 17 store malerier, forstår jeg ikke. I min verden så er et af maleriets grundprincipper, at bruge farverne.

Man kunne vel sagtens argumentere for, at Tal R ‘s brug af de få farver sætter spot på farverne, brugen af dem og deres betydning for maleriet. Men jeg føler mig svigtet og farverne må føle sig svigtet. Det var ikke et billede, der var mere grønt, rødt, gult, pink o.s.v end et andet. I Louisianas omtale af udstillingen står der også, at Tal R siger noget med og ikke om maleriet. Står det ikke modsætning til at have fokus på maleriets grundprincipper – det må da være om maleriet – og at have valgt at fortælle en ensformig histore med farverne? – der kunne være sagt meget med farverne.

Børsens eksotisk basar har vist mere at byde på, hvad angår farver og lugte. Ja, jeg er lige ved at tro, at det er det jeg mangler. Tal’s R billeder formidler ingen lugte, ingen sved, intet kryderri, ingen parfume, der er ikke en gang en snært af kamelpis og uhumskheder. Der er kanter, mønstre, perpektiver, former, men ingen lugt og smag, måske heller ikketiner og musik. Se også Tal R. Male til børn eller male som børn.

Lørdag aften stod den til gengæld på duft, lugt og smag. Da var jeg på Noma og spise med Lene, Jacob og Asmus. Flot, anderledes, kunst. Konsistens, smag, kontraster, lugt, duft, farver, vi kom hele vejen rundt. Blev provokeret og overrasket, at det man putter i munden kan være så anderledes og varieret er et rent eventyr.

Søndag stod den igen på kunst. Art-Copenhagen i Forum. 50% var decideret dårligt, 40% var ligegyldigt, 5% smukt og vil være en fornøjelse at eje og 5% – højst- flyttede grænser og vil være fedt at eje. Og det sidste sker kun i min verden, hvis kunsten ikke har som mål at provokere eller kommer med entydige budskaber.

God nyhed. Ny fin titel.

I dag var der igen en god nyhed i posten. “Optagelsesudvalget har nu behandlet din ansøgning, og vi er glade for at kunne fortælle, at du er blevet optaget i Billedkunstnernes Forbund… “. Så nu kan jeg kalde mig billedkunstner. Det er ikke nemt, hvis man ikke er uddannet på et af de tre akademier, at blive optaget i BKF. Der skal samles point. Point for forskellige aktiviteter, som man ofte kun bliver tilbudt, hvis man er – ja, du læser rigtigt – medlem af BKF, eller deltager i et eller andet spetakulært kunstnernetværk i København, der laver kunst, der følger trends og tendenser på den globale kunstscene. Så det er mere end halvt umuligt for en autodidakt, halvgammel dame i jylland, der maler naivistisk. Du må gerne se mit ansøgningsskema til BKF.

Det er nogle fine titler jeg samler på for tiden. Fra 1. maj var min titel Key Account Manager for deltidsområdet ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. God jeg ikke nåede at få trykt visitkort. Nu har jeg fået titlen af Markedschef. Det passer mig fint, det sidste er dansk – næsten – det andet er udenlandsk, og min udtale af fremmedord og udenlandske sætninger er ikke perfekt – langfra.

Dorte Marcussen. Naivistisk Billedkunstner og Markedschef, deltidsområdet, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udvikling, tror jeg, der kommer til at stå på mit visitkort. Jeg må vist heller få to visitkort ellers er der ikke plads til titlen. Det syntes min arbejdsplads sikkert også er en god ide.

Socialdemokratisk kunst

– Men jeg er socialdemokrat og jeg synes værkerne er smukke. Det vigtigste er egentligt at kunsten appellerer bredt, siger Thomas la Cour.

Det er et af de underligste krav jeg har hørt på hvad kunst skal:  at  appelerer bredt. En sand socialdemokrat. Smuk må kunst gerne være, men det er for lidt hvis det kun er dét. Og det behøver ikke at være det.

Horsens socialdemokrater samler penge ind ved at sælge socialdemokratisk kunst. Jeg læste omtalen hos DR.

Tal R. Male til børn eller male som børn

“… lader Tal R sig dog primæret inspirere af den enkelte stil, vi kender fra tegninger og illustrationer til børn”. Sådan står der i dag i Ditte Vilstrup Holms anmeldelse i Politiken af Tal R’s udstilling på Lousianna. Når han nu maler, som henvender han sig til et barn, er han så lidt naivist? Nok ikke, en naivist har nok nærmere et fællskab med den måde eller er inspireret af den måde som børn maler på. Til børn, som børn, intellektuelle og akademisk kunst versus intuitiv og visionær kunst

Politikens Trine Ross havde også et interview med Tal R i tillægget “I Byen” fredag.

Det er også værd at se samtalen mellem Tal R og Martin Breum i Deadline kl 22.30 i går aftes.

Det er lidt intressant, det med at han til udstillingen i Lousianne vælger at bruge 7 farver – lyserød, rigtigrød, varmgul, flaskegrøn, sort, mørkebrun og sølv – der ikke må blandes. Farverne fortæller meget, også fravær af farver og nuancer. Men der er vist også lidt praktisk sans i det, jeg tror, han sagde til Breum, så behøver jeg også kun 7 bøtter. Det bliver sjovt at se om han engang laver billederne med få farver i mange nuancer. Et rent gult billede f.eks.

Ab3d samlingsværket Version 6

I dag var der fernisering hos Gallery Bjarke og dermed premiere på version 6 af samlingsværket i den naivistiske installation “Alfabetiske butikker i 3 dimensioner” – forkortet Ab3d. Og alle 29 butikker er erstattet, idet der helt utroligt var en, der købte hele samlingsværket på udstillingen i Gallery Copenhagen. Se mere i blogposterene tagget med version 6 på abxd.dortemarcusssen.dk

Hvordan lyder lyden?

Tjek lige interwievet med lydkunstneren Jacob Kirkegaard i deadline 17.aug 2007.

Stikord: hvordan lyden lyder, lyd der gemmer sig, at høre sig eget øre.

For mig er det vigtigt at arbejde med lyd,

fordi det siger noget,

uden at sige en masse ting.

Mærkeligt, orginalt, helt ude i hampen og inspirerende. 

Se også fontik.dk

Gaia-museum og Galleri ART APARTE

I min ferie var jeg i Randers sammen med familien for at besøge Gaia-museet.

Det kan anbefales. Der var en fin ophængning af museet samling. Spændende outsider.art fra ind- og udland. Store spændende billeder. Og i galleri ART APARTE er der kunst til salg og i museet butik kan man bl.a købe molekylestager

Moelkylestager

Det er ikke sidste gang jeg ser forbi, næste udstilling er med Alexandre Lobanov, outsider art fra Rusland. Udstillingen åbner d. 11. aug. – 24. nov.

Fernisering på “Al Landsens Naivister”

Inden jeg skriver om ferniseringen, må jeg lige fortælle, at jeg har har besøg af Terese og hendes veninde Katrine. De har gået tur med Muffin. Katarina har lige sagt “Første gang jeg gik tur med Muffin, troede jeg det var et helt almindelig menneske, der boede her. Men det er det slet ikke”… og hvad skal jeg så sige til det?

Det var hyggeligt at være til fernisering på Fyn. Og der var rigtig mange ferniseringsgæster, der er dejligt at se. Der var 350 billeder, langt de fleste små, jeg er vel som sædvanlig den, der har langt de største værker med – altså af størrelse. Walter Schaldemose laver små værker, de er utrolige i deres detaljerigdom. Det er kunstværker selv om de er små. Måske vi naivister skulle overveje, at lave en udstilling med værker, hvis mindste led er 100 cm, det vil være flot.

Men nu tror jeg så også at jeg med INSITA og Fyns kunsthus har set så meget selvlært og naivistisk kunst, at det rækker for en periode. Indtrykkene skal have lov at sætte sig.

14. INSITA. Den gamle moelle i Pezinok

Chefkurator Katarina CierniaI dag har jeg – med Lene som tolk – vaeret paa nationalgalleriet. Chefkurator Katerina Cierna aftalte ved aabningen et moede med mig fordi hun havde et forslag til en udstillingen. Saa jeg moedte spaendt op kl. 10.00.  Det viste sig at hun oenskede at arrangerer en separatudstillingen med mig paa udstillingstedet i Pezinok til naeste sommer. .. Men nu skal vi ud og spise, saa mere foelger…..