God nyhed. En heldig kartoffel og Nylms.

Dette indlæg er gemt i stort og i småt. Det er ikke tilfældigt.

Beskeden + en kartoffel

Sidste lørdag fik jeg et brev. I den var beskeden og den lille filtede Nylms (en ny lille men sej) på billedet. Så jeg skal være mormor. Sådan ca. d. 23. marts.

Den lille kartoffel – en bold med en lille fugl på – fandt jeg samme aften blandt de økologiske kartofler, der skulle skrælles til aftenmaden. En heldig kartoffel der ikke blev spist. Jeg er sikker på at Nylms bliver en heldig kartoffel.

For dem, der vil vide mere kan man læse mere på Lenes blog: Lille Men Sej.

Hvordan lyder lyden?

Tjek lige interwievet med lydkunstneren Jacob Kirkegaard i deadline 17.aug 2007.

Stikord: hvordan lyden lyder, lyd der gemmer sig, at høre sig eget øre.

For mig er det vigtigt at arbejde med lyd,

fordi det siger noget,

uden at sige en masse ting.

Mærkeligt, orginalt, helt ude i hampen og inspirerende. 

Se også fontik.dk

Første arbejdsdag…

for 6 arbejdsdage siden. Her er en pressemeddelelse om mit nye arbejde. Det er dejligt igen at være i et miljø, hvor der kan spares med kollegaer om projekter, processer og udvikling. Hvor man ikke er den eneste der har “projekter, processer og udvikling” som “fag”

En dejlig mand i mit liv

En af den slags der er allersværeste at få fingrerne. i Det er nemlig min mekaniker. Ham, jeg har af slagsen, er en pryd for standen. Plith i Lystrup.

Da jeg kørte på arbejde i dag røg det ud af ventilationen på den tahitigrønne efter 3 km’s kørsel. Efter 45 minutters venten på Falck, blev Berlingoen kørt til Plith og jeg hjem. Da jeg telefonisk varskoede Plith om at bilen var på vej og kort fortalte ham symptomerne og at Lene et stykke tid havde bemærket, at bilen ligesom lugtede af karry, når den blev varm. Så jeppede Plith – sådan vil jeg beskrive den måde han taler på: kort kontant og ofte indledt med et lyd, der minder om jep – at det var væskesystemet i ventilationsanlægget, der var utæt. Og at det i princippet krævede at de skilte hele systemet af og at det vil tage hele dagen – jeg så i ånden en astronomisk regning, og er der ikke nogen der kan være lidt innovativ og lave lidt industriel design omkring, hvordan biler nemmest repareres -, men at de vil lave en nødløsning, der virkede i 90 % af tilfældene. Lokal innovation, tak for det!

Plith har hvad jeg forstår ved et rigtigt autoværksted. Ikke et fint forkromet autoriseret værksted, der i teorien har lært alt om kundepleje, sådan et har jeg haft. Hos personalet blev mit fornavn nærmest forkromet, enhver sætning der kom ud af deres mund, var mit fornavn hægte på både først, midt i og til sidst. Kvalmende. De havde lært at se i kundekartoteket, men ikke at lave biler. Hos Plith er der en mester, svende og lærlinge, der går op i deres arbejder og er stolte af hvad de kan. De aner formentlig ikke hvad jeg hedder, med de kender TM 55.580. Der er også nogle gamle mænd der går til hånde. Sikkert gamle svende. Pliths værksted har speciale i Citroen. De tre-fire gange jeg har skullet have stillet en diagnose på bilen – heldigvis aldrig noget alvorligt – er der på baggrund af mine få sparsomme oplysninger om lyd eller lugt og anden biladfærd altid hurtigt stillet en korrekt diagnose, som jeg kan forstå. Og problemet er løst hurtigt og smertefrit, og hvad jeg har tillid til er en fornuftig pris. Kanon. Men deres kaffestue, røgfrit miljø, ikke her. Og Plith selv har den flotteste chokoladebrune veterancitroen.

Foruden andre automekanikere, kunne mange læger formentligt ha’ gavn af et praktikbesøg hos Plith.