En snegl på vejen..

.. eller nærmere flere, afbrød Muffin og min morgentur, næsten før den var begyndt. Vi blev optaget af snegle på den sorte facadebeklædning. Sneglene laver fine mønstre i duggen på facadebeklædningen, de har gule stribede huse eller røde hus i flere nuancer og trækker følehornene til sig når man kommer for tæt på:[smooth=id:71;]

Edderkop

Edderkop betyder lykke. Så i dag er jeg meget lykkelig. En korsedderkop havde været flittig mens jeg var på arbejde og havde lavet sit spin mellem lampe og spisebord.[smooth=id:69;]Det er stort at være lykkeligt. Derfor er indlægget i kategorien stort.

Farvesyn

– endnu en test. Dennegang om evnen til at skelne farver.  Jeg scorer maks – eller mindst som er det bedste resulatet i den test – og min skærm er både fedtet, gammel og helt ordinær.

Og så kan man reflektere lidt over at stave rigtigt eller forkert, at regne rigtigt eller forkert, at synge rent eller falsk, at sætte farver rigtigt sammen eller …. Og det at have tunnelsyn: Det vigtigste – eller det man er bedst til – burde også være det vigtigst for alle andre. Og såfremt noget er nemt at måle – hvor noget enten er sort eller hvidt – er det meget nemmere at fortælle børn og andre, at de er gode eller bør øve sig noget mere. Med fare for at glemme nuancer og at indsnævre spektret.